Hvis jeg ikke finder et nyt job inden det er for sent - hvad sker der så?

Hej Aminoer. 

Jeg har i øjeblikket et job, hvor jeg står får løn, fakturering, kundeservice, ansættelse... Ja, stortset alt det der skal til for at drive et firma... Tiltrods for jeg kun er 19 år... Jeg har ingen oplæring fået, har lært mig selv alt fra bunden, og nogen gange får jeg da også en sur medarbejder eller en sur kunde fordi der er noget galt med lønnen eller fakturerne. Jeg er hverken uddannet lønmedarbejder eller regnskabskabsmedarbejder, og har derfor kun den viden, jeg selv har skaffet mig. Det kan være virkelig hårdt at have tre sure kunder, en sur medarbejder og oven i det en chef der spørg "hvorfor har du ikke gjort det? Se nu!!" 

Jeg synes selv jeg har gjort det virkelig godt, og formået at bruge al den viden jeg har lært på handelsskolen i det virkelige liv. 

Sagen er den, at jeg kan mærke på mig selv, at jeg er ved at gå ned med stress. Jeg står for alt i firmaet, hvis jeg ikke laver lønsedler til tiden, så der ingen til at gøre det, fordi ingen andre ved hvordan man gør. Det samme gælder fakturering og efterhånden føler jeg også det gælder alt andet. 

Det er ikke den lave løn værd, at slide sådan for at andre kan sidde ned og slappe af, og skyde skylden over på mig, når tingene ikke fungere i firmaet! Jeg er derfor desperat gået på jobjagt, inden jeg ødelægger mig selv, men hvad nu hvis jeg ikke når at finde et job inden det er for sent, og jeg bryder sammen? Jeg er virkelig bekymret, for så har jeg ingen indtægt, jeg bor alene med min kæreste, betaler de fleste ting selv, og vil også gerne kunne spare op til mine studier næste år. 

Vil kommunen hjælpe mig, selvom jeg ikke er meget for det? Jeg er ikke meldt ind i nogen a kasse. 

Jeg kan godt lide at have så meget ansvar, men når jeg holder fri, så frygter jeg simpelthen for at møde næste dag, fordi jeg ved at chefen vil beskylde mig for at tingene ikke har fungeret den dag jeg ikke er der. 

ps. (Hvis du kan bruge mig, så sig endelig til! Jeg er en virkelig ambitiøs, klog og lærenem pige, der gerne tager ansvar. Bare ikke over for chefen fejltagelser. sender gerne cv, karakterbevis anbefaling osv)

Ja, det har jeg. Min chef fortæller mig "at jeg er dårlig til at tage imod kritik". Problemet er dog bare, at det ikke er kritik, men direkte bebrejdelser, for ting der simpelthen burde være noget en chef tog sig af!

Jeg kan sagtens tage kritik, og tager det altid til mig uden brok. 

Jeg har bare ikke haft a -kasse i tankerne, som 19-årig. Desuden, får jeg mindre i lløn, end min veninde der står i pølsebod... 

Jeg kan godt forstå at du har en følelse af at alt afhænger af dig, men jeg tror du skal prøve at distancere dig lidt og sige til dig selv at det ikke er din virksomhed, og det ikke er dit ansvar hvis ikke den kører. Det er svært, men du kan ikke og skal heller ikke lave andres job (fx. din chefs).

En af dine muligheder er at snakke med din fagforening og høre hvordan og hvorledes du er stillet - bare sig til dem at du ikke vil have noget til chefen endnu, men selv vil snakke med ham først. Når du har fundet ud af hvad fagforeningen tilbyder kan du tage en snak med din chef og se om tingene er så slemme som du tror de er.

Det farlige er at du føler for meget for virksomheden og det er den følelse der kører dig i sænk nu, det er farligt at gå ned med stress og du lyder, som du selv siger, som om du er langt nede. Du kan overveje at snakke med din læge om det også og han kan i sidste ende sygemelde dig, hvis det et det der skal til. Det betyder at virksomheden er på røven, men det er ikke noget du skal bekymre dig om, du må ikke lade det fylde så meget i dit hoved, da det er den følelse der er med til at du føler dig stresset. Det er også dette der gør at du føler at du skal lave alle andres opgaver også (at du føler det).

Det er super svært, men du skal også lade andre lave deres arbejde, dvs. du skal huske på hele tiden hvor dit ansvarsområde starter og slutter og hvor andres ansvarsområde starter og slutter. Mange gange har man en tendens til at dække over andre eller lave en del af deres arbejde for at det hele skal være bedre. Det eneste der sker ved det er at du så har to jobs, dit eget og deres. Samtidig skjuler du problemer som har bedre ved at komme frem i lyset og blive håndteret.

Det sværeste er at sige "Nej" men det er lidt som at gå i fitnesscenter i starten er maskinerne hårde og du har svært ved at bruge dem, men efterhånden som du træner bliver det nemmere. Husk at du gør det ikke for at genere andre, men for at få dit eget arbejde lavet.

Som skrevet ville jeg høre om mulighederne hos min fagforening, evt. hos lægen for at sikre at du ved hvad der kan ske i værste tilfælde. Herefter synes jeg du skal tage en snak med din chef omkring din stress. Det kan jo være han er forstående og det hele så løses med en snak - hvem ved? Hvis ikke det er tilfældet, synes jeg du skal sygemeldes midlertidigt indtil lægen har sagt du er rask igen. 

Nej! Jeg har ingen ansættelses kontrakt, den ligger på bordet, og er endnu ikke blevet underskrevet på 6. måned. 
Jeg er på min ansættelseskontrakt, ikke ansat som funktionær, tiltrods for jeg VED jeg er det, jeg har allerede snakket med fagforening, og de siger også jeg er funktionær. Jeg har taget den diskussion med min chef flere gange, og hun bliver ofte personlig og siger "hvis du sender os til en fagforening, så ødelægger du vores firma, og så har jeg intet at leve for"

Dvs, at hvis jeg sygemelder mig, skal jeg ud i en kamp om at få den løn jeg er berettiget til.

Jeg er simpelthen bange for at skulle sygemelde mig, da jeg har set flere eksempler i det firma, hvordan de behandler folk, der ikke følger deres ret og lov. Jeg har ikke lyst til at blive svinet til. 
Det derfor jeg bare ønsker et nyt job hurtigst muligt, jeg frygter dog, at sygemelding, bliver den eneste udvej. Det kan bare ikke være rigtigt, at jeg skal sygemeldes med stress som 19 årig!!! 

Hej Ma92bj,

Det er en træls situation du er i og den er desværre ikke ualmindelig. Når du f.eks skriver at du tager dig af lønsedlerne "for ellers er der ingen andre der gør", så er det et klassisk eksempel på at en medarbejder tager for meget ansvar af ren pligtfølelse og muligvis af frygt for chefen.

Det er sundt at sige nej og sætte grænser i sådan en situation, inden du slider dig selv op og ender med langvarige stressymptomer. Hvis jeg var dig ville jeg kontakte en A-Kasse/Fagforening og spørge dem tilråds. Man skal som udgangspunkt have betalt til A-Kassen i et år, for at kunne modtage dagpenge ved ledighed, MEN hvis der opstår problemer med urimelige arbejdsforhold og direkte brud på loven omkring dine rettigheder som ansat, så kan fagforeningen hjælpe dig med det samme.

Det lyder som om det sundeste ville være at stoppe på jobbet nu, men hvis du beslutter at fortsætte og tilgengæld siger nej til overarbejde og opgaver du ikke er ansat til, og din chef så begynder at true med bål og brand, så er det virkeligt en tryghed at have en fagforening i ryggen, der passer på dig.

Som udgangspunkt kan du modtage kontanthjælp fra kommunen, men der er en del krav der skal opfyldes, så ring til dem og fortæl dem om din situation.

En anden løsning kunne være at begynde på en ny uddannelse, hvor du som udgangspunkt kunne modtage SU eller elevløn. Det er ikke sikkert det er helt nok til at leve af, men så kunne du nøjes med et mindre supplerende bi-job.

Held og lykke og pas godt på dig selv!

Du skal væk fra din chef, og det kan kun gå for langsomt. Han tyraniserer dig og kører rundt med dig. Jeg synes du skal tage fat i HK med det samme og høre dem hvad du kan gøre. Hvis ikke de kan hjælpe så skal du til lægen, så du kan sygemeldes. Men du skal væk fra den arbejdsplads, det lyder til din chef sagtens kan køre den i sænk.

Hvis du har overskud til det i den sammenhæng så sæt hårdt mod hårdt, få fagforeningen ind og give den gas med manglende ansættelseskontrakt, mobning på arbejdspladsen, og en masse andet. For din egen skyld skal du væk - du skal ikke spille tapper, det går ud over dig det her - og sådan skal det ikke være!

Det kan sagtens passe at blive syg med stress som 19 årig, desværre. Det der er farligt er hvis din stress kommer så langt ud at du ALDRIG kommer over den. Så det er bedre at stoppe nu for din egen skyld og komme videre med noget andet. Evt et andet job, eller uddannelse. Men du skal væk, hellere om 5 minutter end om 1 dag.

Gå ud og ring til HK med det samme :-)

Ma92bj:

Jeg har taget den diskussion med min chef flere gange, og hun bliver ofte personlig og siger "hvis du sender os til en fagforening, så ødelægger du vores firma, og så har jeg intet at leve for"

Dette ska du ikke tage dig noget af.  lov og ret ska overholdes.