Så vil jeg lige komme med mit hurtige udspil, efter at have brugt et par timer på at se jeres side igennem og teste hist og pist.
Hvorfor det er vigtigt at samle grafik og filer til så få filer som muligt, er egentlig meget enkelt. Kigger man på fx http://gtmetrix.com/reports/www.amino.dk/RUMDd2i5 under Timeline, vil man faktisk kunne se hvorfor.
I teorien:
Tager det fx 50ms at connecte og hente en fil (hvilket er sat meget lavt for nogle af filerne, og lidt højt for andre filer) så vil 140 filer som man jo fx skal hente på amino, tage 7000 ms, hvilket svare til 7 sekunder. Det er selvfølgelig kun i teorien, men den passer nu ret tit.
Yderligere når man har med javascriptfiler at gøre, og mange af dem, som fx på amino, så skal man være opmærksom på hvordan og hvornår man loader de javascriptfiler. Jo senere man kan loade dem jo bedre er det for hjemmesiden.
Konkrete forslag til forbedringer:
I realiteten kan man samle alle grafikfiler i en stor fil, men det kan være hensigtsmæssigt at opdele det så der stadig hentes mere end 1 fil.
- Baggrunde, toppe, menuer etc.
- Se først og fremmest hvor i kan erstatte de rundinger som i bruger meget, med rundinger som bruger CSS metoden (border-radius) som i allerede bruger mange steder i dag. Her tænker jeg fx på Aminomenuen og submenuen, knapper, tabs etc. Det kan spare rigtig mange billedfiler, ca 2-4 pr element der er rundet som de er i dag. - Alternativet er at bruge faste elementer, altså i stedet for at have 3 billedfiler til at lave en ting som hovedmenuen, så lave det til en hel grafik, og det samme for den tilhørende submenu - Genbrug af grafik er vigtigt
- Når i så har fundet alle ovenstående elementer og har gjort noget ved det, så skal I til at finde de grafikelementer som sagtens kan lægges sammen til en sprite.
- Fx online ikonet, Plus knappen, ekspertblogger knappen, Amino moderator knapper, udfyldning af profil (100% etc), produktiv baren, svar knappen, mere knappen, søg knappen og andre knapper som jeg måske har overset, Ikoner og andre grafik elementer som fx dem der er ved siden af hvert indlæg på forsiden. Dem som bruges i overskrifterne etc. Alt der er små grafikelementer. Med små mener jeg alt der er på størrelse med eller mindre end fx jeres ”Boost din forretning – bliv amino plus medlem i dag” reklame.
- Grunddesignet har i gjort lidt ved.
Sammenlægning af jeres css og js filer betyder også utrolig meget, som bruger henter man lige nu 45 filer af den type, og det vil klart være at foretrække at dette tal røg ned under 5, nogen steder kan det ikke lade sig gøre da i ikke selv styre det, men det er langt fra alle filer det er sådan ved.
Alt i alt, burde man kunne reducere fra 91 kald til serveren efter js, css og grafik, så det kun bliver max 15-20 kald. Hvilket alt i alt gør at siden i teorien skulle køre mere end dobbelt så hurtigt.
Andre tips til hastigheden som også vil gøre en del.
- Forbyd brugen af flash på Amino, her snakker jeg fx i signaturen.
- Det kan have en negativ indflydelse på hastigheden, uanset hvor stor swf filen nu er.
- Unødig CSS, Jeg har set en del steder at i definere fx en baggrundsfarve på elementer, som i forvejen er oven på elementer der har defineret den samme baggrundsfarve, spild af bytes.
- Fjernelse af whitespace og unødig kode generelt, kan også spare mange bytes.
- Load CSS før JS filer.
- Caching af filer (server en cached html fil til brugeren frem for at generere den hele tiden) Dette kan man fx gøre på rigtig mange af de gamle indlæg hvor der ingen aktivitet har været, men de stadig læses af folk.
- Opsætning af korrekt header for billeder, css og javascriptfiler, så man undgår at skulle hente de samme filer igen og igen.
Andre ting jeg mener i bør gøre noget ved er:
- Beskrivelser af hver eneste emne/kategori.
- Fjern ”om amino” og” regler for brug", samt ”køb annoncer” etc, der er så små at man ikke helt ser dem, og samtidig bør de måske være under et menupunkt, så de ikke får helt så meget fokus.
- Eller brug avanceret javascript links på links som absolut skal være på alle sider, men som egentlig ikke er så vigtige i forhold til SEO og dermed bare er spild. Fx Amino bruger cookies, hjælp, feedback, valuta og ja ovenstående links.
- Brug title attributter på links, jeg mener at man får lidt ud af det i forhold til brugervenligheden, og dermed også på SEO fronten. De skal selvfølgelig være relevante.
- Skær ned på antallet af links man må have i sin signatur, fx kunne man sige at Ikke Plus slet ikke må have nogen, mens Plus kun må have 2-3 stykker.
- Udnyt titles noget bedre på alle sider. Både i form af længere titles, men også i form af at i jo godt kan li at nævne hjemmesidens navn i dem, som i nok bør fjerne og bruger på bedre titles.
fx kan i når der er flere sider til et indlæg, gøre det at i tilføjer første linje af det første indlæg på den pågældende side til title.
- Få styr på tegnsætningen, fx bliver ø til ø hvilket jo ikke burde ske og slet ikke i en title, og det gør samtidig også at flere tegn bliver brugt, og samtidig efterlader det også huller i form af fejlfortolkninger, fx en risiko for at det bliver cuttet og dermed ikke fortæller at det er et ø der er tale om.
- Omstrukturering af markup, ved ikke om i har muligheden for dette i den løsning i har i dag, men få alle links som går igen på alle sider, herunder fx hovedmenuen, topbanner, hele højre side etc. Til at komme efter det reelle og unikke indhold for hver side.
så markup strukturen bliver som følger: - Brødkrummer - Unikt indhold (indlæg, blogindlæg etc.) - højre side - topbanner / topmenu - Feedback, reklamer og andre ikke helt så vigtige links etc. Med CSS kan man så placere elementerne som de er i dag, så designet stadig er det samme.
- Søgemuligheden skal forbedres, jeg opgiver at bruge den mulighed hver gang jeg prøver. Det er nemmere at bruge Google til at søge, så det er den vej jeg går hver gang jeg skal søge efter noget på amino. Hvis den bliver bedre, kan det også gøre at folk ikke spørger om det samme hele tiden, der kommer nemlig tit det samme spørgsmål.
- I bruger h1 fint, men derimod springer i fx h2 over, og bruger i høj grad h4. I bruger nu også h4 korrekt, nemlig til element overskrifter som egentlig ikke er så relevante for den pågældende side.
- Genbrug de avatar billeder, fx hyperaktive aminoer, amino buzz brugertopliste og nye ekspertblog-indlæg er alle nogenlunde samme størrelse, men der er kun nogle få pixels til forskel, så det ville efter min mening være bedre at hente noget på hastigheden frem for at vise forskellige billeder hvor det ene er 45x45 og et andet er 48x48 og et tredje er 44px, lav i stedet dem alle 45x45. og hent fra samme sted.
Så nu vil jeg få arbejdet lidt, inden jeg hopper i seng, i skulle også have fået fået nok at arbejde med nu må man sige 
MVH Kim
Tilføjelse: Dobbelt indhold er også noget i bør se på, og sikre på bedst mulig vis. I kan evt smutte over på e-univers.dk hvor jeg har lavet et indlæg om det at sikre eventuelt tabt linkjuice, og samtidig fjernelse af dobbelt indhold på mange områder.
|