Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

At kalde sig CEO og "vi"?

Side 1 ud af 5 (44 indlæg)
Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 12:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Min kollega og jeg sidder og har en lille snak om tillid på nettet og hvad der gør at vi (måske for hurtigt) dømmer andre.

"Vi" om sig selv?

Den fejl de fleste potentielle samarbejdspartnere begår er den med at kalde sig selv for "vi" når de sidder med et en-mands firma. For nogle uger siden ringede der en person og ville lave et samarbejde med os omkring nogle kompetencer som vi ikke har. Jeg havde en fin snak med personen og da vi var færdige nærlæste jeg personens hjemmeside hvor jeg kunne se at denne ellers kompetente person udgav sig for at være et firma med flere personer. Dermed var det samarbejde aflyst, jeg kunne ikke finde på et henvise nogle af mine kunder til en person der semilyver på sin side.

Hvad siger I?

CEO i sit enmandfirma?

Den næste hvor jeg (måske for hurtigt) dømmer folk ude er når de kalder sig CEO (og andre titler de ikke har) og som jeg forstår ordet ikke er det. Altså en CEO er på dansk Administrerende direktør. Det er normalt en der er ansat og referer til en bestyrelse.

Min første indskydelse når jeg ser folk fra ganske små virksomheder kalde sig CEO er at de må have et problem siden de har brug for at benytte fine titler i stedet for bare at kalde sig "Direktør", "Ejer" eller "Partner" hvis det er det de er. Hvorfor benytte et eller andet smart forkert ord på engelsk, på sin ellers danske side? Har jeg eventuelt misforstået ordet?

Hvad siger I?

Mine tanker:

Generelt tænker jeg selv at man INTET positivt får ud af at kalde sig selv for "vi" og kalde sig for CEO, men derimod kan man få noget negativt ud af det så som mig der med det samme får fornemmelsen af at have at gøre med en person der måske også overdriver/lyver om andre ting end antal medarbejdere og sin titel. Hvis personen derimod er helt ærlig og skriver om sig selv osv får jeg et helt anderledes godt første indtryk og jeg tror ikke det trækker ned nogen som helst steder.

Hvad mener I?

Med venlig hilsen Thomas Frost, Nordeuropæisk kundechef og økonomidirektør (altså jeg tager mig af kunderne i vores lille firma og bogfører bilag).

Fra Århus
Tilmeldt 21. Nov 09
Indlæg ialt: 203
Fra  Webpilots Aps Skrevet kl. 12:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har lidt samme holdning som dig Thomas.

Ser jeg et enmandsfirma der konsekvent skriver vi, så trækker det også ned for mig. Uanset om vedkommende evt. har freelancere tilknyttet. 

Jeg har det på samme måde omkring CEO i enkeltmandsvirksomheder, da CEO jo er den administrerende Direktør - ergo EN AF FLERE direktører.

Personligt bruger jeg hellere titlen "Managing Director" da det ikke virker lige så højtideligt (Samt vi har en Technical Director). Og på dansk plejer jeg bare at sige at jeg er den daglige leder af vores lille biks (som dog med deltidsfolk efterhåneden er på 10 mand).

Men der er gået inflation i titler. Sælger er Key Account manager, damen i disken ved banken er blevet Cash manager - Sekretærer kaldes Concern Executive Assistant. Den er gået lige vidt nok efterhånden syntes jeg.

Folk bør dog tænke meget over hvad de signalerer. CEO i enkeltmandsvirksomhed er dog den sjoveste i min optik :)

Med venlig Hilsen Kenneth Bo Jensen, Managing Director i StartupPilots Aps (jeg laver alt fra salg, netværk, kommunikation, administration, lønudbetaling oprydning på kontoret til kaffe hvis udviklerne ønsker det - dog træffer jeg også de fleste beslutninger i sidste ende :)  

Mangler du en designer, hjemmeside eller webshop? Kontakt vores Webbureau i Århus: http://webpilots.dk

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 12:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

Nu er jeg måske lidt ekstrem hvad disse ting angår, men hvorfor overhovedet bruge engelske titler?

Jeg tænker igen, hvad vinder man ved det og hvad taber man ved det?.

Er der nogen kunder eller samarbejdspartnere der tænker bedre om dig når du er "Managing Director" i stedet for daglig leder? Personligt får jeg langt mere tillid til en der kalder sig "daglig leder" i et lille firma fremfor "Managing Director", men måske der samtidig er nogle der bliver imponerede og man så alligevel vinder i sidste ende.

Det kan sagtens blot være mig der er gammeldags på det område Big Smile

Fra Århus
Tilmeldt 21. Nov 09
Indlæg ialt: 203
Fra  Webpilots Aps Skrevet kl. 13:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Managing Director bruger jeg primært grundet Linkedin og de søgninger du dukker op i :)

Derinde handler det om Buzzwords - og er blevet kontaktet af nogle MEGET spændende mennesker på den konto.

Det afhænger også af hvor formelt det er. Til avisartikler, annoncer o.lign er det Direktør der bruges. helt uformelt er det daglig leder, sælger eller gøjler :)

Afhænger af hvordan og hvorledes. Men når det går så fint at business Angels begynder at pitche sig selv til os for hvorfor VI skal vælge DEM som investor, så er man nød til at være lidt formel :p

Mangler du en designer, hjemmeside eller webshop? Kontakt vores Webbureau i Århus: http://webpilots.dk

Fra Manila, Filippinerne
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 1558
Fra  1902 Software Development Corporation Skrevet kl. 13:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja Thomas, det er underholdende...

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 13:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Kenneth Jensen:
Men når det går så fint at business Angels begynder at pitche sig selv til os for hvorfor VI skal vælge DEM som investor, så er man nød til at være lidt formel :p

Det er netop der jeg tror det ikke har nogen betydning, jeg tror vitterligt de ser på forretningen og personerne og jeg tror ikke deres engagement eller vilje til at investere afhænger af om du kalder dig en dansk titel eller en engelsk.

Jeg kan godt forstå det på linkedIN, men jeg tror nu generelt det er overvurderet at kalde sig engelske buzzwords fremfor danske, men igen ved jeg også at jeg er meget gammeldags hvad denne diskussion angår.

Er der ikke andre der har nogle indspark?

Tilmeldt 12. Aug 11
Indlæg ialt: 372
Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan sagtens forstå synspunktet omkring titlerne, - men er det nu så slemt?

Bekymringen for en person der selv er arbejdsgiver er jo at man ved at der er fravær pga sygdom og lign. og derfor vil man måske være mere skeptisk hvis det ligefrem "råbes ud" på hjemmeside m.v. at man er alene på skuden. Det kan jo koste på (den måske sparsomme) omsætning, - især hvis man er typen der ikke forsømmer sit arbejde pga lidt små-snue m.v.

Jeg ejer også lidt ved siden af min butik, - og jeg har oplevet flere gange at folk er blevet forlegne når "Direktøren" - som de for få minutter siden har bedt om at hente kaffe fordi de så mig gå ud med skraldespanden - sætter sig ved bordenden.

I min verden er folk til fals for den slags gøgl, så hvorfor ikke gøre det? Jeg gider godt nok ikke, men jeg  oplever mange pudsige ting på den konto som jeg sådant set heller ikke gider at stå model til, når det nu er mig der betaler festen :)

Tilmeldt 23. May 11
Indlæg ialt: 705
Fra  Hunderacer Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Angående "vi", vil jeg gerne sige at jeg bruger det på websites hvor jeg ønsker at det skal lyde lidt mere professionelt.

Eksempelvis på min artikeldatabase GooN.dk (der røg lige et backlink med i svinget Angel), der skriver jeg for det meste vi. Hvis man eksempelvis kigger på forsiden, så står der vi et par gange, og ærligt talt, så vil jeg finde det ret uprofessionelt, hvis der stod "jeg".

Eksempler:

Vi ønsker at hjælpe dig med at dele din viden, igennem vores meget brugervenlige artikelsystem.

Jeg ønsker at hjælpe dig med at dele din viden, igennem mit meget brugervenlige artikelsystem.

Jeg ér enehersker på siden, hvis man kan sige det sådan, og derfor kunne jeg reelt set skrive "jeg", men det undlader jeg - personligt giver det for mig et mere professionelt syn på eksempelvis GooN.

Hvor jeg godt kunne bruge "jeg", er på en virksomhedsside. Lad os antage at jeg ejede et webbureau, eller andet, så ville jeg skrive jeg, da siden ville være opbygget på mine kompetencer, og mit kunnen - der ville jeg aldrig skrive "vi".

Jeg synes som dig at det er unødvendigt at skrive "vi", hvis man er alene om et projekt, eller en virksomhed. På den anden side, så gør jeg det selv på nogle projekter.

En tanke..

Nu er det jo sådan, at jeg selv ejer eksempelvis GooN, men det er også sådan at folk af og til sender nogle emails, med konstruktiv kritik, eller eventuelle mangler, og der tager jeg gerne disse idéer til mig, og forsøger at implementere de ting brugerne gerne vil have.

Måske jeg automatisk skriver "vi", da jeg måske ikke vil have opnået et så godt resultat uden "kritikerne", eller "the feedback-guys"? Jeg ved det ikke :-)

Men interessant emne, det er det bestemt.

I må have en god weekend.

Med Venlig Hilsen
Morten

Hunderacer - 550 forskellige hunderacer

Fra Herning
Tilmeldt 25. Feb 10
Indlæg ialt: 1054
Fra  Adwords Bureauet Help2go - Online markedsføring & Branding Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan på en måde godt følge dig men jeg bruger faktisk selv "vi" :)

På min side står der også "Vi" selvom jeg har en enkeltmands virksomhed, det skyldes simpelthen at jeg har 4 Freelancere i Ukraine tilknyttet mit firma, og derfor synes jeg det ville være dumt at kaldet det for jeg, da det ikke kun er mine kompetencer som ligger i firmaet.


Med hensyn til titel, bruger jeg faktisk selv CEO. Og det skyldes blot at jeg synes det lyder bedre end  Ejer, eller Direktør på et visitkort. Dertil henvender jeg mig også lidt til udenlandske kunder, og derfor er CEO den bedste titel til formålet.


Det var lige mine tanker om det Smile

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 13:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Mark Jensen:

Jeg kan på en måde godt følge dig men jeg bruger faktisk selv "vi" :)

På min side står der også "Vi" selvom jeg har en enkeltmands virksomhed, det skyldes simpelthen at jeg har 4 Freelancere i Ukraine tilknyttet mit firma, og derfor synes jeg det ville være dumt at kaldet det for jeg, da det ikke kun er mine kompetencer som ligger i firmaet.


Med hensyn til titel, bruger jeg faktisk selv CEO. Og det skyldes blot at jeg synes det lyder bedre end  Ejer, eller Direktør på et visitkort. Dertil henvender jeg mig også lidt til udenlandske kunder, og derfor er CEO den bedste titel til formålet.


Det var lige mine tanker om det Smile

Hej Mark

Den med "vi" er ok i dit tilfælde hvis der helt tydeligt står på din side at der kun sidder en person i Danmark og 4 i Ukraine, så er det i min hoved helt i orden. Så længe der ikke er nogen tvivl hos læserne af din side.

At bruge en forkert titel fordi man synes det lyder bedre frembringer kun mistillid hos mig. Jeg kunne også kalde mig "professor i SEO" fordi jeg synes det lyder godt, men det er ikke korrekt hvorfor jeg ikke bør bruge det. Det er selvfølgelig helt op til dig, men jeg synes det virker ret tåbeligt at kalde sig for CEO altså "Administrerende direktør" i et enmandsfirma med 4 freelancere.

Side 1 ud af 5 (44 indlæg)