Jeg har lige talt med en af mine gode venner, som er i gang med at starte et ApS op - han har i den forbindelse allieret sig med et revisionsfirma.
De har fortalt ham, at han skal vælge dem, fordi de har deres egen virksomhedsform, som tager det bedste fra enkeltmandsvirksomheder og ApS - som han sagde, er det reglerne om at trække penge ud af virksomheden fra enkeltmandsvirksomheden der gælder, men samme sikkerhed i forhold til at gå konkurs og hvad man hæfter for fra Aps der gælder.
Jeg er ikke særlig bevandret indenfor det overhovedet - men det lyder usandsynligt, at de kan få godkendt deres egen virksomhedsform ved SKAT - hvis de har, så må den vel gælde for alle uanset om de bruger dem eller?
Jeg er ikke særlig bevandret indenfor det overhovedet - men det lyder usandsynligt, at de kan få godkendt deres egen virksomhedsform ved SKAT - hvis de har, så må den vel gælde for alle uanset om de bruger dem eller?
Det gælder for alle... De kan ikke få godkendt deres egen virksomhedsform.
Jeg tror der skal noget mere konkret om hvad det er de tilbyder der findes mange konstruktioner og mange af dem er billige at stifte og møj dyre at administrere hvilket jo giver visse selskabs-konstruktions-sælgerer en god forretning...
Tal gerne med flere revisorer både dem som er godkendte og ikke godkendte for at få et lidt bedre grundlag.
Tak for de mange tilbagemeldinger - jeg synes også nok, at det ikke kunne passe - men det er jo en god salgstale.
Får lige lidt flere info ud af ham, og vender tilbage. Revisoren vil have 1.600kr i timen nemlig, og det synes jeg er lidt pebret... synes jeg kunne forstå på ham, at de havde solgt den der virksomhedsform som begrundelse for, at han skulle vælge dem.
For mig lyder det som om han er blevet anbefalet at lave et partnerselskab. Det er ikke særligt udbredt i Danmark selv om selskabsformen har rødder tilbage til 1800 tallet.
Det kan i mange tilfælde være en ganske udemærket løsning, hvor man netop kombinerer nogle af fordelene ved personlig beskatning med det begrænset ansvar i kapitalselskaberne.
Jeg tænker også at det må være et SMBA revisionsfirmaet har foreslået.
Beskrivelsen passer ikke på et SMBA. Mit første bud var et partnerselskab, men med kapitalkravet til dette og hvis alternativet skulle være et aps lyder det mere for mig som det er partnerselskabets lillebror, som er et K/S, hvor man begrænser sit ansvar ved at organisere sig med en komplementar, der er et ApS til 80.000 kr.
Kommandisten beskattes i stedet i forhold til sin andel af kapitalen, nøjagtig som i et personligt ejet firma. Det betyder, at han får fuldt skattefradrag i sin personlige indkomst for selskabets eventuelle underskud og at et overskud kan beskattes med foreløbig 25 % efter virksomhedsskatteordningen.
På den måde skabes en løsning, hvor du begrænser hæftelsen og samtidig udnytter de fordele der ligger i personskatteloven om muligheden for modregning af underskud i anden personlig indkomst.