Hej alle, Jeg er for længst groet ud af hjemmekontoret, med børn og kone på barsel. Jeg har fået et lille rum hos en ejendomsmægler. Det er dog ikke optimalt og derfor har jeg været på udkig efter alternativer. Jeg har fundet et fint kontor centralt beliggende i et industrikvarter, tæt på kunder og kontakter. Prisen er 950 kr./pr. m2. om året, inkl. varme og el + moms. Egentlig en fair nok pris, da det er fine omgivelser med køkken, toilet, mødelokale m.m. MEN lige meget hvad så ender man med at punge omkring 25-30.000 ud om året for et kontor, hvor jeg i bund og grund kan udføre det samme web og videoarbejde, som hjemmefra. Derfor har jeg overvejet om alternativet er at få opsat en kontorpavillon på min grund - så kan jeg forhåbentligt stadig arbejde uforstyrret. Umiddelbart hælder jeg mest til kontoret. Det tænker jeg virker mest seriøst overfor særligt nye kunder, men måske tænker de også, at det i disse krisetider er fråds og at de kommer til at betale for det. Jeg kommer stadig til at skulle arbejde om aftenen i et eller andet omfang og dér vil det jo være praktisk at man kan gå ud i haven, og slippe for at skulle synkronisere data på tværs af arbejdspladser. Derudover vil forsikringer, internet og telefon kun skulle betales ét sted. Sådan en pavillon kan jo sættes i stand, få indsat store vinduespartier, males osv. og vel også afskrives... Virker det for amatøragtigt at drive forretning derfra, eller skal man droppe hvad andre tænker og spare pengene til kontor? Hvad siger I til det? :) |
Har du brug for at få kontoret ud af hjemmet? Eller bare møde vigtige kunder under yderst professionelle forhold? Så er Regus løsningen, klik her og læs mere.