Jo jo ... men nu er det lovpligtigt af ham at have en revisor, det er ikke lovpligtigt at have en advokat og siden han ikke nævnte det antog jeg at han ikke havde :-) Jeg bruger f.eks. ikke advokat til den slags idet min revisor er dygtig nok til at have styr på de basale ting selv, 95% af det arbejde mit selskab har brug for en advokat til er noget jeg eller min revisor selv kan lave, det her ville være en del af det. Rekonstruktions af selskabsdokumenter har jeg ikke taget stilling til, men jeg er 100% sikker på at hvis det er nødvendigt, så ved hans revisor det, og så vil revisoren kunne råde ham til en advokat. Pointen er, revisoren kender reglerne og selskabets konstruktion, derfor er det bedre at spørge ham end os :) |
Hej mikkel, nu var bemærkningen mest en joke...
Du tager dog fejl på 1 punkt. det er ikke lovpligtigt at have en revisor..
Du har ret i, at der findes rigtig mange dygtige revisorer, der yder bredspektret rådgivning. I den anledning er det dog vigtigt at være opmærksom på at titlen revisor IKKE er beskyttet. Dvs. enhver med følelsen af flair for tal kan kalde sig revisor.
En "rigtig" revisor er en registreret eller statsautoriseret revisor, de har påvist et særligt niveau for deres uddannelse og kunnen, og en rigtig revisor kan altid ses på følgende link:
(optræder revisor ikke her, er han/hun ikke rigtig revisor.. so to speak..)
http://cvr.dk/Site/Forms/CMS/DisplayPage.aspx?pageid=27
Dernæst er det ret væsentligt at få info om, hvorvidt revisor har en rådgiverforsikring, der omfatter juridisk rådgivning. Nu er sagen her ikke speciel stor, men vi ser flere sager, hvor revisorer har ydet juridisk rådgivning eller stiftet selskaber med hovedet under armen.
Eksempel: senest skulle jeg udforme en ejeraftale for 3 gutter, hvor de for at spare havde ladet revisor stifte selskaberne. Fint nok. Aftalen skulle bl.a. gå ud på forlods udbytte til den ene fremfor andre, og de 2's anparter skulle derfor være B-anparter. Denne efterfølgende justering af vedtægterne medfører imidlertid at identiteten mellem anpartshaverne blev ændret således at anparterne faktisk ansås for solgt. Da der var gået tid mellem stiftelsen og skal vi sige tidspunktet, hvor de fik sig snøvlet sammen til at få ejeraftalen skruet sammen, var selskaberne steget i værdi. Var de fra start kommet til mig - eller en revisor, der var bekendt med denne problemstilling - ja men så var problemet forhåbentligt identificeret i forbindelse med stiftelsen, hvorfor problemet netop ikke var til stede.
Nu står vi så i den situation, hvor d'herrer løber en skatterisiko. Jeg bebrejder ingen, men nogen gange skal man holde sig til det man er bedst til. Sådan er det bare. Du får jo normalt heller ikke tømren til at lægge murstenene og omvendt.