Hej Aminoer Jeg har snart læst 100 forskellige svar vedr. overdragelse af anparter i et Aps, men ved hvert indlæg er der en eller anden finurlighed der gør jeg ikke kan bruge de forskellige svar - jeg håber derfor I vil hjælpe mig lidt her: Sagen er "enkel" vi er to ejer i et Aps - ejer hver 50% og har hver indskudt samme beløb. Det er nu tiden jeg træder ud af virksomheden og overlader det til min partner. Spørgsmålet er således; hvordan overdrager jeg nemmest mine anparter til min partner? Vi har aftalt han blot skal betale mig samme beløb jeg skød ind. Da virksomheden skal drives videre uforandret - blot med ny ejerstruktur. Skal man lave alle vedtægterne om, eller kan man nøjes med at lave et tillæg der retter ejerforholdet? Glæder mig til jeres indlæg?! |
Overdragelse af anparter i ApS
Svaret beror bl.a. På hvadcselskabets vedtægter indeholder af bestemmelser. I nogle tilfælde er en vedtægtsændring ikke nødvendig. Som minimum skal overdragelsen registreres i ejerbogen. Virksomheden ændres ikke, kun ejerforholdene, derfor sker der ikke ændring i cvr nr mv. Bank og revisor skal have besked, men mere af praktiske årsager. |
Det er en god idé at overveje om den salgssum I har bestemt jer for er passende i forhold til din anskaffelsessum for disse. |
Dahl Regnskab & Rådgivning, assistance til regnskab, selvangivelse og skattemæssige problemstillinger
@ Skal man lave alle vedtægterne om, eller kan man nøjes med at lave et tillæg der retter ejerforholdet? Ejerforhold har INTET med vedtægter at gøre. @ Kan virksomheden kører videre uændret (samme CVR nr., samme regnskab, m.v.)? ja, ejerforholdet har INTET med det at gøre @ Kan man meddele alt inde på virk.dk (webreg.dk) eller skal man udfylde andre dokumenter? Du er ikke registreret nogen steder som ejer af et ApS - kun i selskabets anpartshaverfortegnelse, det, der i dag kaldes ejerbogen... (Såfremt du er registreret direktør, og skal ud som direktør fordi du ikke er ejer, skal du selvsagt afmelde dig som direktør på webreg eller på blanket) I skal bare lave en aftale, der ser således ud Mellem undertegnede a og b er indgået følgende
hvorved Køber erhverver nominelt kr.xx000 anparter i abcderfg ApS, CVR-nr.: 12345678 Købesummen er aftalt til kr. xxxxxx,00 skriver kroner xxxxx 00/100, der betales kontant ved underskrift. Overdragelsessummen er fastsat efter parternes bedste skøn, idet det vurderes, at denne værdi er udtryk for værdien i handel og vandel. Sælger indestår for, at anparterne er ubehæftede, og at Sælger er berettiget til at overdrage disse. underskrifter + dato god fornøjelse... |
Hej Jacob Tusind tak for dit meget uddybende svar, det var virkelig givtigt! Jeg vil høre om du også vil besvarer følgende; - Vi skal således heller ikke lave om på "stiftelsesoverenskomsten" for den er jo fra selskabet startede ik´?! - Når vi laver en købsaftale, hvorledes beskattes sælger (mig) så af salget - jeg har indskudt kr. 40.000 (da vi startede virksomheden) og forventer at få kr. 60.000 ud... Skal jeg således beskattes af kr. 20.000 eller er det af alle kr. 60.000,-, eller bedre slet ingen ting (men den går jo nok ikke ;-) )? - Så snart det er "meddelt" i ejerbogen at jeg ikke er ejer længere, har jeg således ingen forpligtelser overfor virksomheden, myndigheder m.v.? - Skal købsaftalen sendes nogle steder hen (myndigheder) eller er det blot et dokument køber / sælger har liggende? På forhånd tak for din hjælp! |
Hej. Stiftelsesdokument...Nej. Du beskattes af 20k som aktieindkomst Ændringsblanket på virk.dk eller via webreg. Husk SKAT skal have besked. Ja..muligvis vil SKAT se købsaftalen.
MvH Peter |
Hej Peter Tak for dine svar! Hvor er det lige jeg finder ejerbogen? Er inde på webreg.dk og der syntes jeg ikke at kunne se den! Har søgt lidt hist og her på nettet, og syntes ikke at kunne finde nogle informationer herom - dog kunne jeg læse at godt 81% af virksomheder ikke aner hvor de finder ejerbogen - hehe så er jeg ikke alene om det Hvordan skal det meddeles til SKAT? Peter så lige et andet spørgsmål nu hvor du er revisor; Kunne jeg oprette et Holdingselskab (jeg indskyder kr. 40.000 i kontanter samt min andel i "firmaet A" (50%) værdi i anparter kr. 40.000) Holdingselskabet sælger derefter mine anparter i "firmaet A" til min partner (kaledet X) i "firmaet A" (således "X" kommer til at eje 100% af "firmaet A") - Altså holdingselskabet sælger "firmaet A" for kr. 60.000,- til "X" - holdingselskabet har derved kr. 100.000,- i likvide midler... Hvordan ser det ud mht. SKAT og er der noget fordækt i det? Herefter vil jeg høre om følgende er muligt; Holdingselskabet opretter et nyt Aps kaldet "firmaet B" sammen med en anden partner (kaldet "Y"), holdingselskabet ejer 50% og "Y" ejer 50%, kan holdingselskabet benytte kr. 40.000,- af sine likvide midler som indskydelse i "firmaet B"? Hold da op, det er med at holde tungen lige i munden! Håber det giver mening! |
Det bør ligge i selskabets dokumenter - ellers må den rekonstrueres. |
Du har fået meget godt input her, men der er kun ét rigtigt svar. Kontakt din revisor! Han kender selskabets vilkår og skattemæssige situation, han ved hvordan anparterne kan mingeleres rundt og generelt kan han gøre det mindst smertefuldt muligt for dig. |
Mikkel, du skrev forkert... Kontakt din advokat, kun han kan hjælpe med rekonstruktion af selskabsdokumenter, hvis det skal ske indenfor en ansvarsforsikring |