Efter at have ventet i det meste af to måneder, dukkede min gratis CD op i fredags. Jeg fik mig taget sammen til at installere det i går, og har leget lidt med det. Mine forventninger var store, for det ser godt ud på deres website, men jeg synes at det er unødigt kompliceret at bruge. OK, måske burde jeg læse diverse manualer og hjælpefiler igennem, men jeg er altså den type der forsøger først og læser bagefter.
Hvis softwaren så ellers er bygget brugervenligt op, giver det mig normalt ikke problemer, og jeg har stakkevis af uåbnede manualer i original folie liggende. Men med Mamut bliver jeg nok nødt til at kigge lidt i manualerne - hvis jeg gider fortsætte med at bruge det
![]()
Jeg ved godt at man ikke får guld foræret, men jeg er alligevel lidt skuffet over Mamut iværksætterpakken. Det kan faktisk ikke meget mere end Outlook 2003 add-on modulet Business Contact Manager som gratis kan downloades fra Microsoft. BCM er til gengæld så let at bruge, at man ikke engang gider lede efter manualen.
Det kunne være interessant at vide hvor mange der opgraderer Mamut til betalingsversionerne - jeg havde faktisk selv overvejet at købe det før jeg prøvede iværksætter versionen. Nu er jeg lidt i tvivl...
mvh Carsten