Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Dubli Network - Argumenter imod og for..

Side 27 ud af 33 (329 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 03:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristoffer Broholm:

Et spørgsmål jeg har, som jeg ikke synes jeg fik besvaret i hverken kontant eller her på forummet endnu. Er det muligt at tjene penge på Dubli uden at shanghaie andre med i det? Altså at hverve andre til at blive dubli'er.

Der er bestemt penge i både at starte kunder og nye DubLi folk op.
Kunderne er dem som får mest ud af at bruge servicen.

Jeg er i gang med et pilot-projekt i USA, på kundedelen. Jeg har afsat 12 E-biz kits til 3 heldige kandidater, men jeg har dog været lidt afventende med hensyn til det danske marked.
Jeg tror der går i hvert fald 2-4 måneder før DubLi bliver rigtig attraktivt for de danske forbrugere, men det er jo bare endnu et argument for at komme i gang med det samme. 
- Det passer selvfølgelig ikke. Køber man sig et VIP medlemsskab på DubLi LIGE nu, og shopper julegaver til den helt store guldmedalje, og vænner sig til at bruge servicen når man skal have noget nyt af en art, så er det tjent hjem i løbet af kort tid - Vi afdækker minimumforbrug for hvert medlemsskab senere i indlægget. 
Indenfor de næste 2-4 måneder vil der komme nogle tiltag som gør portalen endnu mere attraktiv for både danske og nordiske kunder. 

Du skal regne med, at de fleste nuværende folk som er med i DubLi Network, har købt sig ind i kundeandelene i USA, og mener derfor ikke der er behov for at gå i krig på det danske marked.
Der er jeg dog anerledes, jeg griber opgaven i Danmark an på en lidt anden facon, som jeg gerne vil undgå at gå i detaljer med. :)

Hvis du er en mand der godt kan lide tal, så vil 30 kunder med et gennemsnits-forbrug på 1.000 kr.-  generere 120-600 kr. i kommission.
- Dette afgøres af hvilken pakke du har (Går fra 5-25%), og hvor stor en kommission den enkelte butik giver. Her ligger gennemsnittet på cirka 8-10%
Formlen for ovenstående eksempel er således:
(1000*30)*0,08*0,05
Og  (1000*30)*0,08*0,25

Man tjener det samme fra alle sine kunders køb, uanset om de er gratis, Premium, eller VIP
Til gengæld kræver et de to sidstenævnte abonnementer  et minimumkøb på 9.000/20.000 kr. for at kunne 'betale' sig. 
Derfor kan man sige, at en Premium kunde vil tjene dig mindst  36-180 kr. og en VIP mindst 80-400 kr.
Gratis tilmeldte kunder er et Wildcard. (Få mange af disse. Så bliver du rig)
(Og nej, det er ikke Villads Vest Hansen, men derimod jeg selv der har lavet matematikken her. Jeg har indregnet alle tænkelige variabler, og vil anse mine tal some værende meget præcise) 


Har du 3 i din frontline der gør det samme, vil du tjene 576-1152 kr. Alt efter om alle 3 er kvalificeret eller ej.
Nu bliver matematikken en smule tungere, men vi kan lige så godt få geden barberet én gang for alle.

3 Frontlines har købt 1x Licens (E-biz kit) til 1050 kr - De har rangen Busines Associate
Du har selv været med i et stykke tid, og startede selv på en Licens. Du har i mellemtiden tjent nok penge til at kunne opgradere dig til Bronze, og er derfor kvalificeret til Team Member
Som Team Member tjener man 5% fra sine frontlines kunder.
Her ville regnestykket så lyde på:
90 kunder i alt, med et gennemsnits køb på 1.000 kr.
(90*1000)*0,08*0,05 = 576 kr. i kommission

Når dine 3 første har været i gang i et stykke tid, og alle 3 er kvalificerede som Team Members, og du vil opnå rangen Team Leader.
Det ændrer din kommission fra 5%, til 10% på frontline kunder.
De folk som dine 3 starter op, vil du tjene 5% fra.
Derfra bliver procenterne lavere jo længere ned man kommer, men frontline kunder kan stige helt op til 27,5% på sidste niveau.

Jeg er selv Team Coordinator i skrivende stund, og har 3 Team Leaders under mig. For at blive Sales Director og opnå 20% komission fra min Frontline skal jeg have 3 Team Coordinators
Efter SD, er det et 5 finder 5 system frem for 3 finder 3.
Altså man skal have 5 SD'ere for at opnå Vice President, og 5 VP'ere for at opnå Senior Vice President 

Fordi jeg er TC, vil jeg i starten tjene 3 gange mere end hvad en nystartet tjener.
Derfor laver jeg altid følgende aftale med nye folk som starter på en Licens, og bygger sig op derfra:
Når personene har tjent 1.000 kr. på egne kunder, så opgraderer jeg vedkommende til Bronze.
Det vil altså sige, at jeg tager min første indkomst fra dit arbejde, og kaster tilbage i nakken på dig, så du kan blive kvalificeret og få 10% i kommission frem for 5%. 

Som alting i MLM er det mange bække små, men i takt med at de enkelte kunders forbrug stiger og falder alt efter behovet, så er det i bund og grund dette som afgøre det.

Jeg håber mit indlæg kunne forklare dette en gang for alle :)!

Vedhæftet er relevante udsnit fra mit, og min uplines Backoffice. De bokse som har en ramme omkring sig er fra mit personlige.

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Herunder DubLi's svar på Kontant:


Anonyme kritikere betød mere for TV end de tørre tal i forretningen DubLi

Som du måske allerede ved, blev der i sidste uge på dansk TV sendt et 25 minutters forbrugerprogram, der som eneste formål havde at rejse tvivl om konceptet bag DubLi. Kritikken var overfladisk og vildledende med fejlagtige udsagn fra to anonyme kilder. Slutbilledet blev derfor et helt andet end det, vi har lagt frem om DubLi´s udviklingsforløb. DubLi er noteret på OTCBB i USA. Aktien handles hver dag, og vi lever fuldstændig op til vores børsforpligtelser. DubLi er helt uændret forpligtet til at præstere sit yderste for kunder og samfund.

I dette brev kommenteres og korrigeres nogle af kritikpunkterne.

Siden 2003 har DubLi tilbudt forbrugere over hele verden en unik og værdifuld måde at spare penge på de ting, de køber i hverdagen. Gennem bl.a. den dynamiske hjemmeside, søgeredskaber og Cashback programmer hjælper DubLi familier med at shoppe fornuftigt i disse vanskelige økonomiske tider. Takket være DubLi kan familier spare hårdt tjente penge. Vi kan være stolte af, hvad DubLi i disse år gennemfører i hele verden. Vores mission har aldrig været vigtigere.
På forretningssiden hjælper DubLi enkeltpersoner med at tjene flere penge og opbygge en forretningsmæssig karriere ved bl.a. at hjælpe andre med at spare penge. Konceptet har vist sin gennemslagskraft – ikke mindst under den aktuelle globale økonomi, der er så udfordrende.

Hvad går TV programlæggerne galt af?

• For det første hævdes det i TV-programmet, at DubLi opkræver et gebyr for enkeltpersoner for at købe og sælge aktier i selskabet. Den påstand er simpelthen ikke er korrekt. De gebyrer, der er tænkt på, må være dem, som banker, børsmæglere og advokater opkræver for den enkelte investor. Det gør de for alle aktiehandler på børser rundt om i verden. Disse gebyrer har intet med DubLi som firma at gøre!

• For det andet antyder programmet fejlagtigt, at DubLi billiger rekruttering af venner og familie i Danmark som Business Associates (BAs). Med grundigere research ville man se, at DubLi specifikt og klart forbyder denne form for aktivitet i vores kontrakter. Lovgivningen kræver det.
BAs skal i hele verden respektere og efterleve lovene i det land, hvori de er bosat. Vores koncept er derfor klart og ikke uigennemsigtigt, som en forbrugerjurist udtaler til TV-journalisten.

• For det tredje er vores Xpress og Unique Bid auktioner ikke spil, som det antydes i udsendelsen. For at sikre den høje DubLi-standard har vi gennemført en omfattende research omkring regler for spil.
Vi har såkaldte legal opinions fra førende internationale og amerikanske eksperter i lovgivning om spil, og ifølge disse eksperter kan ingen af DubLi´s online-auktioner klassificeres som spil.



TV-programmets tilrettelæggere siger, at det er "stribevis af klager", der har fået dem til at kaste sig over DubLi. DubLi har ikke modtaget klager i stribevis. De få klager, der har været i en årelang periode, er løst. Som mål har DubLi at skaffe vores kunder og BAs den højest mulige værdi. Derfor tilgodeser vores politikker omkring refusioner altid kunden. Der skal være en klar sammenhæng mellem det, der forventes og det, der kan opnås. Hvis det derimod, som en kvinde siger i TV-programmet, er hendes ønske at tjene penge uden at foretage sig noget, så er det ikke en af optionerne. Men det er vigtigt at understrege, at folk ikke behøver at være BA for at kunne få fordele gennem DubLi. Vi har tusindvis af abonnements kunder, der køber på DubLi.com på grund af besparelserne for dem og deres familier. Og mange kan helt gratis udnytte tilbuddene, hvad forbrugerjournalisterne på TV og en såkaldt ekspert også havde overset.

Ikke DubLi embedsmænd

En BA i DubLi er en selvstændig forretningsdrivende. DubLi er opbygget som andre koncepter, så BA´ erne kan bruge konceptet, men ikke tegne virksomheden.
Når TV går under cover, som det dramatisk hedder, for at afsløre, så kan det undre, at redaktionen først meget sent blev opmærksom på, at DubLi´s regnskaber ikke er hemmelige, men tværtimod offentlige med rapportering hvert kvartal. Når vi med sikkerhed kan fastslå, at de store besparelser og værdier, vi tilbyder til både forbrugere og BAs, er en velfungerende forretningsmodel, så er den mest overbevisende dokumentation på det tallene for udviklingen fra tredje kvartal i fjor til tredje kvartal i år. Vi har i den periode haft en vækst i omsætningen på 1770%, ja der står 1770%, så uanset at de danske TV-journalister griner smøret, fordi de er vant til lavere tal, så står udsagnet ved magt om, at vores selskab er en af de hurtigst voksende virksomheder i erhvervslivet i dag. Det er vi!

Vi følger nu op på TV-programmet. Den ene af de to anonyme medvirkende har efter programmet henvendt sig til DubLi for at få refunderet påståede tab. Vi kan se, at han ikke som oplyst i programmet har tabt penge. Han har tværtimod tjent penge. Den urigtige udtalelse i TV hæfter TV-stationen for, fordi den blev bragt anonymt. Den anden anonyme udmelding forekommer opdigtet. Flere forhold er medtaget i programmet mod bedre vidende hos programlæggerne. Selv om Michael Hansen og DubLi kun fik få timer til at reagere på efter redaktionens indtrængen til et møde i Odense, har redaktionen fået klar besked før, under og efter interviewet med Michael Hansen og inden udsendelsen blev sendt. Vi har derfor nu lagt sagen på advokaternes bord.

Der er grund til at være stolt af, hvad vi har skabt og nået hos DubLi. Du er vores partner, og vi vil være glad for at høre din feedback. DubLi er bygget til at tilbyde sine medarbejdere, kunder og investorer den bedste oplevelse. Vi ser frem til fortsat at kunne betjene og hjælpe familier i hele Danmark og resten af verden i de mange kommende år.

Med venlig hilsen
DubLi Inc.
Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 22:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er sgu god humor, Kontant laver et program hvor de får forskellige uafhængige eksperter til at kritiserer Dubli, som så svare tilbage med at kritikken er gal, fordi de har undersøgt det!
Det er da komplet utroværdigt.

På humor fronten, nåes højdepunktet, når Dubli påstår at deres øre-auktioner, hjælper de danske familier igennem en hård tid.

Jeg syntes ellers det er godt skrevet, men hvis de skal havde en chance for at overbevise, bare nogenlunde selvstændigt tænkende mennesker, må de ud og finde nogle troværdige kilder, som du kan underbygge deres forklaring med (Ligesom Kontant gør :-) )

Tilmeldt 10. Sep 12
Indlæg ialt: 106
Skrevet kl. 02:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Lundsby:
hvis de skal havde en chance for at overbevise, bare nogenlunde selvstændigt tænkende mennesker, må de ud og finde nogle troværdige kilder, som du kan underbygge deres forklaring med

Okay godt så, hvilke kilder stoler du på ? hvilke kilder er efterhånden til at stole på ? (og gerne belæg herfor, tak) kom ind i kampen. Kontant er ikke troværdig herfra. Så kom med dit bud.

Venlig hilsen, Christian

DubLi.com/4820665 for en sjovere shopping oplevelse ... cjkley@gmail.com

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Jul 07
Indlæg ialt: 1987
Fra  MagentoXperten.dk Winkwink.dk Skrevet kl. 06:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Altså nu ved jeg ikke hvad der er op og ned i Kontant afsnittet men jeg hæfter mig nu aligevel ved at hvis man er i Kontant gør man noget som måske ikke er helt efter bogen. Det kan være det er en småting som Kontant gør en masse ud af men det kan jo også i nogle tilfælde hver fordi der faktisk er noget om snakken.. 

Ejer af Winkwink & Magentoxperten. 

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Christian:
Okay godt så, hvilke kilder stoler du på ? hvilke kilder er efterhånden til at stole på ? (og gerne belæg herfor, tak) kom ind i kampen

Det kommer selvfølgeligt helt an på området, men hvis det handler om forbruger beskyttelse så er Tina Dhanda fra Forbrugerrådet ikke et dårligt bud, hvis det handler om hvorvidt noget er spil eller ej, så er en tidligere afdelingsleder fra Danske Spil ikke at foragte. Hvis man det drejer som om hvorvidt en webshop er banebrydende og domininerende, så syntes jeg egentligt godt man kunne finde en bedre kilde en formanden for Danske Webjournalister. Hvis det drejer sig om hvad det koster at sælge Dubli aktier, så ville jeg nok være tilbøjelig til at hører på en der har prøvet det og stiller op til interview.

Jeg har prøvet at forklarer det før, men essensen er at Kontant, for andre til at vidne for deres standpunkt, mens Dubli bare vidner for sig selv.

Fra Næstved
Tilmeldt 29. Oct 12
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 17:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Lundsby, det vil sige at når man er i kontant så man ikke noget selv at skulle ha' sagt og heller ikke hvis den "fakta" de ligger inde med er direkte forkert. Og at de har været nødt til at klippe i materialet sådan at i dette tilfælde DubLi står dårligt. For det er lige nøjagtig tilfældet, vi er mange BA'er som tydeligt kan se at stort set alt det de er kommet med er direkte forkert og endda ledende til at DubLi skal være dårligt.

Fordi en virksomhed er i kontant betyder ikke nødvendigvis det er skidt. Men det er skidt at Kontant er nødt til at klippe ting fra som bevidner modsat om det fakta de fremlægger. Størstedelen der var tilstede under den forretnings-præsentation som Kontant brasede ind i, de optog de hele, og der er det tydeligt at de har klippet væsentlige dele fra så at DubLi skal stå som noget skidt - altså være med til at underbygge "deres" sag imod DubLi.

Når man kommer med en national udsendelse så skylder man seerne og dem som programmet omhandler det at det 100% korrekt og tilstrækkeligt nuanceret fra mere end en side. Vi er mange BA'er som klart ville kunne fortælle hvordan det reelt hænger sammen, som klart er modsat til de kilder der var med i det indslag. F.eks. Så koster det ikke 20.000kr årligt at have et licens. Derudover er det tydeligt at de to som optræder i det indslag er BA'er - det vil sige selvstændige erhvervsdrivende/uafhængige ambassadører for DubLi - det vil sige at de IKKE er kunder. De adressere Vilads Vest Hansen for at være Vice Direktør for firmaet - det er heller ikke rigtigt. Villads har kvalificeret sig til den position af Vice President gennem det Multi-level Marketings hieraki/kompensationstrin system som alle Ba'er arbejder under. Dette giver ikke Villads en jobmæssig-position af Vice Direktør, ej heller det ansvar der følger af titlen. Villads er som en hvilken som helst anden BA'er - en uafhængig ambassadør for DubLi. 

Men igen hvornår er man en pålidelig kilde? Når man forsøger at beskytte sin forretning helt konkrete fakta - helt bestemt. Hvorvidt om man så er en troværdig kilde vil jeg lade op til den enkelte. Men vær venligst vidende dette, Kontant har fordrejet de fakta de har præsenteret i de indslag.

Jeg synes Kontant skylder DubLi og alle dets Danske BA'er en kæmpe undskyldning - når de kommer med sådan et indslag for at ødelægge forretningen og så med så ringe/fordrejet fakta. Derudover synes jeg også de skylder alle danskere en undskyldning for at bringe dem sådan fordrejet indslag om hvad DubLi er.

Tilmeldt 10. Sep 12
Indlæg ialt: 106
Skrevet kl. 08:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Lundsby:
hvis det handler om forbruger beskyttelse så er Tina Dhanda fra Forbrugerrådet ikke et dårligt bud,

Jo hun er, fordi hun er generelt mod MLM. Jeg kan ikke forstå hvorfor du hellere vil "høre" på en "jurist" (!) som kun kan råde, men ikke komme med et konkret svar. Det er ikke første gang, hun er medvirkende til at ødelægge et firmas forsøg på det danske marked. Hun har jo kun kigget på det materiale som kåre havde med..hvorfor ser hun ikke sin pligt til at se det fra Dublis side ? der er altid to parter ved en tvist..

-Det ser ud til at man skal betale penge - man kan vinde en gevinst og der er noget tilfældighed med, og så er det ulovligt spil, siger Morten Rønde. (udtaler spillemanden sig)..har du ikke en fornemmelse af, kære Lundsby, at have set dette koncept før et sted ? jeg synes det minderom...om...nå ja..LOTTO!

Ved du hvordan en auktion virker? nogle mennesker byder en vare op, som du vil have, og på et punkt (når varen er budt over det du synes) lader du den være..og andre får den for budspris.

her er det bare omvendt pris. Nogle mennesker byder på en vare med start-pris (gavekortets værdi), og prisen sættes ned (istedet). budet er et fast beløb. på et tidspunkt er der én som vil have det, og køber det for næsen af de andre.

Jeg efterlyser stadig, hvilke kilder (synes du) Dubli kunne bruge til deres forsvar ? 

og så har jeg lige et spørgsmål: synes du, at Michael Hansen var forberedt på, at kontant kom og forstyrrede? nej vel ?

Nu er det sådan at redaktør Lisbeth Kølster påstår, at firmaerne (som kommer i vridemaskinen) bliver kontaktet fem dage før...tænk lige over det.

DubLi.com/4820665 for en sjovere shopping oplevelse ... cjkley@gmail.com

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 11:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Christian:
har du ikke en fornemmelse af, kære Lundsby, at have set dette koncept før et sted ? jeg synes det minderom...om...nå ja..LOTTO!

Kun Danske Spil må udbyde Lotto i DK, så dit argument er ikke specielt godt.

Christian:

Ved du hvordan en auktion virker? nogle mennesker byder en vare op, som du vil have, og på et punkt (når varen er budt over det du synes) lader du den være..og andre får den for budspris.

her er det bare omvendt pris. Nogle mennesker byder på en vare med start-pris (gavekortets værdi), og prisen sættes ned (istedet). budet er et fast beløb. på et tidspunkt er der én som vil have det, og køber det for næsen af de andre.

Du glemmer at nævne, at du ved en omvendt auktion, ud over købsprisen, også betaler en pris pr. bud. Det er den store forskel på de 2 auktionstyper og derfor at en omvendt auktion kan betegnes som et spil. At Dubli har spurgt en række amerikanske eksperter, betyder ikke at det er lovligt i Danmark, det er forskelligt fra land til land.

Du kan se definitioner af spiltyper her. Nummer 2 passer meget godt med en omvendt auktion.

 

 

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 11:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian:
Jo hun er, fordi hun er generelt mod MLM. Jeg kan ikke forstå hvorfor du hellere vil "høre" på en "jurist" (!) som kun kan råde, men ikke komme med et konkret svar. Det er ikke første gang, hun er medvirkende til at ødelægge et firmas forsøg på det danske marked. Hun har jo kun kigget på det materiale som kåre havde med..hvorfor ser hun ikke sin pligt til at se det fra Dublis side ? der er altid to parter ved en tvist..

Jeg tror det virker oplagt for de fleste normalt tænkende mennesker, at man i højere grad, sætter sin lid, til en jurist i forbrugerrådet, end det firma der er under anklage. Det kan jeg slet ikke forstå du ikke kan se!
Men som du meget rigtigt skriver så er hun kun blevet forlagt materiale af Kontant, jeg forstår ikke at Dubli ikke er gået i en offentlig dialog med hende, med formål at få hende til at sige at de ikke gør noget galt.

Christian:
Ved du hvordan en auktion virker? nogle mennesker byder en vare op, som du vil have, og på et punkt (når varen er budt over det du synes) lader du den være..og andre får den for budspris.

her er det bare omvendt pris. Nogle mennesker byder på en vare med start-pris (gavekortets værdi), og prisen sættes ned (istedet). budet er et fast beløb. på et tidspunkt er der én som vil have det, og køber det for næsen af de andre.

Jeg ved godt, hvordan en auktion virker, og det der gør at Dubli's model er anderledes er at det koster noget at byde, det gør det ikke normalt.
Jeg er ikke ekspert indenfor området, men syntes det er oplagt at der er tale om såkaldte øre-auktioner, som reelt er spil.

Christian:
-Det ser ud til at man skal betale penge - man kan vinde en gevinst og der er noget tilfældighed med, og så er det ulovligt spil, siger Morten Rønde. (udtaler spillemanden sig)..har du ikke en fornemmelse af, kære Lundsby, at have set dette koncept før et sted ? jeg synes det minderom...om...nå ja..LOTTO!

Ja, og der er heller ikke noget galt med at drive spille virksomhed, men man skal være godkendt til det og man skal kontrolleres. Det sidste er super vigtigt, for som man også ser i andre øre auktioner er det super nemt at snyde med spil, og hvis man bare gør det smart og med en smule mådehold, er det umuligt at opdage, medmindre det kontrolleres af spillemyndigheden.
Nu er jeg selv udvikler og snakker også med andre udviklere, og det at bygge en robot til at snyde på øre-auktioner, er en relativt kendt opgave :-)

Christian:
Jeg efterlyser stadig, hvilke kilder (synes du) Dubli kunne bruge til deres forsvar ?

Udover forbrugerrådet som tidligere nævnt, så ville det også være oplagt at få et af de store kendte advokat firmaer, til at skrive under på at der ikke er tale om spil, men det er nok svært at få dem til :-)

Christian:
og så har jeg lige et spørgsmål: synes du, at Michael Hansen var forberedt på, at kontant kom og forstyrrede? nej vel ?

Nej, jeg syntes han virkede ualmindeligt overrasket, og jeg griner stadig ved tanke om hans svar på hvordan han kunne kalde Dubli for verdens bedste firma. Med den definition, kan alle kalde deres virksomheder for verdens bedste.

Christian:
Nu er det sådan at redaktør Lisbeth Kølster påstår, at firmaerne (som kommer i vridemaskinen) bliver kontaktet fem dage før...tænk lige over det.

På hvilken dag fandt mødet sted?



Side 27 ud af 33 (329 indlæg)