Michael_N:
Det er et mareridt for de fleste, idet du konstant måles på performance, du _skal_ have X antal minutters taletid om dagen, du _skal_ have X antal opkald om dagen, du _skal_ have X antal dialoger, du _skal_ have X antal salg per X antal dialoger, du _skal_ nå dit budget.
Dertil er provisionsordningen tit og ofte udregnet således at man stort set aldrig når det på baggrund af emner, systemer, kundebehandling og alt muligt andet. Tilmed skal du nå at kontakte så forfærdeligt mange om dagen at du segner rundt.
Et sted jeg arbejdede et par år i træk, de har/havde(?) de vildsete provisionsordninger. Hvis dit budget eks. var 100.000 kr. på telefonen per måned (inkl. gensalgsemner!) og du så lavede 200.000, dvs. dit index lød på 200%, så fik du 50% af hele omsætningen inkl. grundløn, dvs. en løn på 100.000 kr., og som kørende sælger fik man både bil efter eget valg uden reklame på, telefon og computer til FRI afbenyttelse (inkl. brobizz :D).
Jeg tror desværre disse jobs er historie, men DGS har eks. 58% i provision på telefonen fra først tjente krone. Dvs. sælger du for 100.000 kr. får du 58.000 kr. (Kan faktisk ikke huske om grundlønnen kommer oveni). Desværre har de så dårligt et ry at du skal ringe næsten 1.000 emner op om dagen for at holde dit budget, da alle knalder røret på når de hører "DGS" blive nævnt.
Men vær obs på hvem du kontakter, du skal ikke tage et job hvis det er fuldtid, uden grundløn, og dit budget skal som udgangspunkt aldrig være langt over 150.000 kr. hvis du har med hverdagsprodukter at gøre. Der findes eks. virksomheder der sælger reklameplads på fladskærme, disse kræver ofte 400.000 kr. i omsætning per måned, og du får så latterligt lav en provision at du kunne modtage mere på kontanthjælp/dagpenge :D