Hej Martin m.fl.
Der er jo ikke noget galt med at nyde hverdagen og så samtidig forberede sig på dagen i morgen.
Jeg kan godt nyde at køre i min bil, selvom jeg holder øje med ikke at køre at sporet.
Enig. Balance er jo nøgleordet, og kan man nyde nuet og generelt glæde sig over livet, så er det fornuftigt også at interessere sig for fremtiden, sålænge man er rationel og ikke begrænser sig selv med frygt og bekymringer. Hvis jeg reelt skulle forberede mig på et gigantisk krak, gadekampe og laviner, så kunne jeg jo ikke lave andet.
Det ligger jo tilsyneladende meget til mennesker altid at være bange for et eller andet. Er det ikke økonomien, så er det miljøet eller som før i tiden truslen af atomkrig. Her går/gik debbatten i høj grad også på at problemet var "gigantisk". Jeg siger ikke, at det er noget pjat, for i mange tilfælde er der en eller anden grad af realitet, men det spild af liv at være bange, når man har gjort det man kan. Hver gang en forretningsmand jamrer over "krisen", er det jo reelt et udtryk for frygt og afmagt, og det har ingen glæde af. Der er ingen kriser, kun nye situationer, som man må forholde sig til.
Jeg kan sagtens se endda meget sorte skyer forude, og forklaringerne om hvor slemt tingene står til, lyder i mange tilfælde ganske plausible. Jeg kunne godt lade være med at bestille en ny firhjulstrækker, jeg kunne godt fyre et par folk, fylde kælderen med mad til 2 år og veksle alle mine kontanter til guld. Men jeg vil ikke :-)
At tjene og beholde sine penge er skam både legitime og ædle mål, men heldigvis ikke de eneste.
Venlige hilsener,
Jens