Det er vel værd at knytte til sammenhængen at - med mindre du har aftalt andet - så har du stadig rettighederne til det arbejde du har fremstillet. Nok bør de have layer-filen så de evt selv kan smårette lidt eller hvis de finder det nødvendigt af hensyn til tryk, men hvis du oplever at de begynder at videresælge dit arbejde uden aftale med dig om det, så kan du jo (nok) rejse krav om erstatning.
Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline
Jeg må lige starte med at sige at mit indledende spørgsmål er en smule fortænkt. Virkeligheden ser helt anderledes ud, jeg har normalt ingen problemer med at give mine kunder adgang til PSD fileren.
Det her handler ikke om hvad der er god forretning, men derimod hvordan man er stillet hvis man skulle ryge i totterne på hinanden og ophæve samarbejdet.
Helt konkret drejer det sig om en kontrakt jeg skal underskrive for en af mine kunder hvor der stort på hvidt står "Alle immaterielle rettigheder overdrages".
På nuværende tidspunkt er der intet aftalt om rettigheder.
Ydemere skal det siges at reklamebureauet videresælger mit arbejde til deres kunder. Så hvis jeg accepterer kontrakten som den er nu får jeg ingen pengene hvis f.eks. en reklame skal køre i et andet land (hvilket ofte sker).
Jeg mener at rettighederne må afspejles i prisen, hvilket ikke er tilfældet lige pt.
Få kunder spekulerer i dette, og på denne måde kan en annonce hurtigt danne baggrund for en hel visuel identitet.
Man er hyret til at lave annoncen, man ender med at have lavet en skabelon til andet brug.
Man kan sammenligne det lidt med programmører - det er jo ikke altid man får udleveret kildekoden til de programmer man køber. - og man har heller ikke retten til den!
Har du nogle skrupler ved det, så kan du jo i teorien bare 'sammenklappe' de grafiske lag, så der kun kan redigeres i teksten. Der er jo ingen, der kender din arbejdsgang.
Men har du haft et tilfredsstillende samarbejde, og har du fået en tilfredsstillende betaling, så synes jeg bare du skal udlevere filen.
Som udgangspunkt giver jeg kunden hvad de beder om.
Er du derimod underleverandør - så har DE nogle flere rettigheder!
Det handler om at få tingene klarlagt med kunden fra start! Og tage udgangspunkt i at originalen udleveres. Er du tilfreds med kunden, så vil du heller ikke have skrupler ved det.
Mvh Ronni
De programmører som der er tale om de beskytter så også deres kode kontraktsligt. Eller vi gør i hvert fald. Men hvis vi engang skulle "komme" til at skrive at kunden havde alle rettigheder, så må de sådan set gøre med koden hvad de vil, give den væk, sælge den eller noget helt andet. Det er det "alle rettigheder" betyder.
I forhold til det Nicolai siger, så er jeg af den overbevisning (som nævnt ovenfor) at hvis kunden har alle rettigheder så står det dem også frit for at sælge designet videre.
Som udgangspunkt kan man aftale det meste i en kontrakt, så fordeling af rettigheder er blot et forhandlingsspørgsmål. Du har altså hverken ret til det ene eller det andet, men skal forsøge at få så gode vilkår som muligt. Det skal dine kunder også - det gør dem ikke til slemme mennesker.
Min erfaring er at det er meget lidt frugtbart at begynde at tale om "fair" eller "rimeligt". Det er ikke fordi man ikke skal stræbe efter at være fair, men det er bare emotionelle og moralske begreber, som ikke er ret produktive at blande ind i en forhandlingssituation. Følelser af at "det er urimeligt hvis de så bare kan bruge mit design senere" skaber nok heller ikke andet end frustration. Hvis du får en fornuftig timepris, så er det ret beset ikke din sag om de kan genbruge materialet bagefter.
Så enten skal du sige ja eller nej eller prøve at forhandle prisen. Men gør det rationelt - ikke emotionelt.
tja... det kan godt være at fair eller rimelig ikke lige er rigtige ord i denne sammenhæng. Men en eller anden afvejning i forhold til pris, timeforbrug og mistede indtjeningsmuligheder bliver man jo nød til at foretage når man byder ind på en opgave.
Hvis det drejede sig om en fotograf der havde solgt billeder til brug i et personaleblad for så derefter at se de samme billeder anvendt på websites, i magasiner og tv, så vil han jo nok også brokke sig lidt. Og måske synes at det var helt rimeligt
Problemet er, at indholdet af aftalen ændres efter der er aftalt pris.
Som jeg sagde tidligere er det bare et spørgsmål om den rigtige pris så kan de få det ligesom de vil have det.
Derudover mener jeg at et forhandlingsforløb i forbindelse med en kontrakt skal være ligeværdig. Både køber og sælger er i sin gode ret til at stille krav og jeg mener bestemt ikke at den bedste strategi er, at ligge sig på ryggen og logre med halen for at få opgaven.
Problemet er, at indholdet af aftalen ændres efter der er aftalt pris.
Hvis indholdet af aftalen er ændret efter at prisen er aftalt, er det vel fair nok - og forhåbentligt også muligt - at forklare kunden at tilbuddet/prisen er givet ud fra andre præmisser.
Og mener du at aftalen er ændret for meget, må du jo informere dem om at du ikke kan/vil levere - som du selv skriver skal man jo ikke bare rulle rundt og logre.
Når det er sagt vil jeg også sige du skal se at få sendt psden afsted til kunden. Alt andet er dårlig service, mistænkeliggørelse af kunden og alt muligt andet. Har du sørget for at indskrive i tilbuddet/kontrakten at materialet kun må benyttes på web, betyder det jo ikke noget om de har filen eller ej - så vil de jo altid overtræde rettighederne hvis de bruger det andet sted. Har du ikke med hvor materialet må bruges - ja så er det jo et eller andet sted din hovedpine. Og endelig skal du jo også lige gøre op med dig selv om det er en kamp der er værd at tage, i forhold til manglende fremtidige ordrer.
Mvh Regin Madsen www.e-kompagniet.dk - websider og shopløsninger baseret på dynamicweb, wordpress/woocommerce, umbraco og magento