Men hvad er en dataleverandør?
Og til I andre der skriver.. Ved jo godt at man kan se det på kontoudtoget :-) men hvordan trækker de bare pengene?
En dataleverandør er en virksomhed som er godkendt af PBS til at kunne trække penge fra folks konti via PBS systemer. Alle virksomheder kan i princippet blive godkendt til at være dataleverandør, det er blot udfyldelse og underskrift på nogen dokumenter som så efterfølgende behandles af PBS. (kræver mindre fikumdik end det gør at blive kunde som webshopejer hos PBS, altså ganske nemt).
Læs evt. mere teknisk her: http://www.pbs.dk/da/produkter/betalingsservice/vejledning-og-regler/vejledninger/Pages/dataleverandoer.aspx
Pengene trækker man bare ved at indsende et kontonummer til PBS og derefter er lidt snedig/kreativ med angivelse af tilhørende persondata (jeg vil ikke komme nærmere ind på hvordan rent teknisk, da jeg ikke ser nogen grund til at alle og enhver bør have kendskab til dette, førend PBS har gjort noget ved problematikken).
Jeg kan blot tilføje at jeg VED det virker, da jeg selv har testet denne sikkerhedsproblematik på egne konti, samt en jeg fik tilladelse af. Jeg ved dog ikke om det relaterer til den omtalte sag her, jeg ved blot at deres sikkerhed er ikke større end deres samarbejdspartneres moral.
Efter min mening svarer det til at lægge en masse penge på et bord og sige: "Jeg ved godt du KAN tage dem og gå væk med dem hvis du vil, men du MÅ ikke".
Det er alligevel begrænset hvor sikkert det er, man ved selvfølgelig hvem der har taget dem, da kun denne person har haft adgang. Men måske burde man låse pengene inde i stedet...