Hej Amino'er! Her er et lidt længere indlæg, men håber nogle kan være behjælpelige. Jeg har følgende case: Jeg har haft et job som udvikler ved et firma de sidste 2,5 år. Til sommer begynder jeg dog at studere på en videregående uddannelse og går ned på timeløn. Jeg har stiftet en enkeltmandsvirksomhed med "it-konsultation" som gruppe og agter at indgå i virksomhedsskatteordningen for ikke at tjene for meget ifht. SU-loftet. Min nuværende arbejdsplads vil således gerne "have mig som konsulent" på timebasis mens jeg studerer - af andre indtjeninger for virksomheden er eventuelle salg af iPhone Apps i AppStore samt evt. diverse udvikling af konsultationsarbejde. Udover disse software-indtægter har jeg desuden stor interesse i hardwareudvikling (microprocessorer, printkort, prototyper osv) og agter at investere heri fra virksomheden (og få fradrag for indkøb af disse).
Jeg mangler dog en del viden, da det er første gang, jeg står med egen momsregistreret virksomhed. Som jeg forstår det har jeg følgende arbejde, som jeg har rimeligt styr på: * Indberette moms kvert kvartal * Skrive fakturaer månedligt til min nuværende arbejdsplads, når jeg overgår til konsulentarbejde
Af de ting, jeg dog endnu ikke har på plads er: * Evt. aflægge årsregnskab ved skat? * Ændre forskudsopgørelse? * Befordringsfridag/kørselsgodtgørelse? * Vil SKAT se det som egentlig virksomhed?
På tidspunktet får jeg befordringsfridrag, da der er 50km frem/tilbage fra mit hjem til min arbejdsplads. Jeg har derfor blandt andet følgende spørgsmål: * Hvis jeg går over til at arbejde som konsulent, burde jeg vel kunne trække 3,6x kr/km fra? * Er der mulighed for at SKAT siger "nej, det er ikke konsulentarbejde men fast arbejde.. det går ikke"? Hvad vil eventuelle konsekvenserne være af det? * Når jeg udvikler elektronik, er det ikke nødvendigvis sikkert der foreløbigt kommer en indtjening heraf, da det er mere udvikling end til reelle færdige produkter til markedet - vil det alligevel være fradragsberettiget at købe udstyr hertil? Virksomheden vil lave overskud i sidste ende. * Er der andre ting jeg bør huske eller overveje, ved at gå over til denne model (udviklings-konsultation frem for timelønnet arbejde) - udover at jeg self. ikke får feriepenge? * Der er tit henvist til virksomhedsskatteordningen, og jeg forstår det ikke er noget "man skal tilmelde sig" - hvordan sørger man for at afregne efter denne og lade "pengene stå i virksomheden"?
Håber I kunne komme igennem den lange tekst og stadig har overskud til at give et svar :-) |
Start af IT-konsulent virksomhed.. skat og moms?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)