Hej Lone.
Jeg vil lige supplere lidt i forhold til mine tidligere kommentarer - det kan godt være at jeg gik lidt for let hen over beskrivelsen af processen. Det er nemlig rigtigt at der er oplagte huller i forhold til modellen vi byggede på, jeg synes bare ikke at det er de punkter du nævner.
Jeg tror skam ikke, at det havde gjort den store forskel, hvis alle havde siddet sammen, frem for at kommunikere via
Internettet. Jeg har personligt for et par år siden, været en del af netværk, der gik samme vej. Lukt i rendestenen. Med øjenkontakt og fælles kontor - hele vejen gennem sølet.
Det tror jeg heller ikke, Lone. Vores
virksomhed startede som nævnt ved at finde kompetencerne via nettet. Derefter holdt vi møder, kommunikerede via e-mail, chat og telefon. Det endte i fælles virksomhed og derefter kontorfællesskab... Men alligevel måtte samarbejdet slutte til sidst.
Fejldoceringen i den beskrevne opskrift, ville jeg personligt sige bestod af ingrediensen: ''1. Få en god idé (jeg havde selv alle ideerne) ''. Hvem er interesseret i det? At arbejde - gratis - på andres idéer? Nu er jeg personligt, hvad der af Kjer ville blive betegnet som en Designtrold.. og jeg er ingenlunde overrasket over, at det netop var designeren der først faldt fra. Som Designtrold, bliver man kontaktet - lad os bare tage et tal og sige - mindst 2 gange om måneden, angående gratis arbejde i flotte indpakninger.
Nu er der jo ikke noget i vejen med ideer - problemet kommer når de skal føres ud i livet. Jeg tror jeg har formuleret mig forkert, for vel havde jeg en masse ideer, men det var netop på baggrund af utallige møder med brainstorm at vi kom frem til rette ide. At det så endte med at være min kan jo være tilfældigt, ellers har jeg nok trukket i den retning.
I dette tilfælde fik jeg tilbagemeldinger via et forum, så man kan sige at deltagelse bestemt ikke blev "pushet" på nogen. Der var meldt rent ud fra start - og alligevel gik samarbejdet fra hinanden.
Men jeg synes du rammer meget godt alligevel... Jeg ville f.eks. nok føle mig stødt når du, efter 11 måneders samarbejde begynder at ville se salgsresultater ;0) Lur mig om du ikke gerne vil have indflydelse på salget, eller har meninger omkring målgrupper og markedsføring.
Helt ærligt ville jeg synes du var en dårlig forretningsmand hvis du ikke interesserede dig for slutresultatet og accepterede at projektet blev lukket fordi jeg ikke kunne levere.
De designtrolde, der er selvstændige erhvervsdrivende, er.. selvstændige erhvervsdrivende og har præcis ligeså mange ambitioner som du - og er på ingen måde interesseret i en process der bare lugter af ovennævnte. ALLE designere / grafiske idioter / folk der har photoshop installeret, har været igennem den mølle og vi bliver efterhånden enormt ''jaded'' (hvad hedder det på dansk) mht. disse opgaver/projekter/initiativer og jeg tror på ingen måde, at du får folk til at underskrive en kontrakt, som du taler om - og det burde du heller ikke være interesseret i.
Her må jeg så stille dig et spørgsmål...
Ville du indgå i et samarbejde f.eks. omkring etablering af et site (du står for designet) - fire andre for hver deres del, uden at du har papir på foretagendet?
I vores tilfælde voksede det fra...
1. Ideen om at det kan lade sig gøre at samle kompetencerne
2. Finde rette ide
3. Gennemføre ideen - pludselig med tilkommende investeringer, for
hosting koster jo - og det samme med markedsføringen, men hov - det var jo ikke meningen fra starten.
4. Stifte fælles virksomhed -
I/S - netop for at vide hvem der står for hvad. Hvem tager telefonen når XXX holder ferie, hvad sker der hvis XXX bliver kørt ned.