Vær anonym og tab det hele

Jeg er anonym, - efter eget valg. Det udnytter jeg!

Nu skal man jo også huske på, at det kan være farligt at binde sin idenditet op på sin profession eller job, - for hvad sker der så hvis man mister firmaet eller jobbet?

Jeg er 51 år og jeg har set mange tragiske eksempler på folk som er gået i hundene fordi de ved at miste deres job eller firma også har mistet deres idenditet. I "gamle dage" var det så ikke internettet man var kendt på, - men lokalsamfundet. Princippet er bare det samme.

Der er sket det at vi alle (undtagen mig) er blevet rigere, og nu er det ikke længere nok at prale med dette års model af Toyotaen eller fladskærmen, - for næppe har man flashet det før naboen fortæller at de skal bestige Mount Everest i sommerferien.

Som mennesker gennemgår vi alle en udvikling, og jeg ville da nødig ses i det tøj jeg gik i 70`erne på forsiden af en eller anden hjemmeside, - dagen efter at jeg blev udnævnt som direktør i Maersk. Tiden var simpelthen bare en anden den gang, - og det kan være rigtigt svært at forstå hvis ikke man levede den gang.

Denne form for personlig branding, er et udspring af Anders Foghs tanker om at vi alle skal være vores egen lykkes smed, - og sove med hænderne oven på dynen. Et slags Disneyland. Så slukker vi lyset en time og er ecofriendly, - men i virkeligheden ligger vinen eller bajerne på køl i samtalekøkkenet, - og ikke på altanen.

Hvis der er nogen der tillægger mine meninger betydning alt efter om jeg har en nokia 3310 eller iPhone4, - så bliver det deres egen sag. Jeg skal hverken frelse eller missionere.

Hej Michael,

Jeg ved også godt at der vil findes folk som kan grave ting op om mig fra internettet i fremtiden, som jeg på det tidspunkt ikke vil kunne stå inde for. Men hvis folk påstår at de aldrig har gjort eller sagt noget de har fortrudt selv, så er de så utroværdige på mig, at jeg ikke kan tage det seriøst alligevel.

Og jeg ved også at der findes arbejdsgivere, som ikke vil have at du giver udtryk for din personlige mening på nettet. Jeg har selv arbejdet med èn af dem. Det gav gode penge, jeg skulle bare skjule hvem jeg er. Og det gør jeg ikke

Intetsigende:

Hej Jimi,

Jeg finder din artikel fuldstændigt drænet for sagligt indhold. Det eneste jeg kan konkludere ud fra den, er at du ikke respekterer anonymitet.

Når du siger at internettet har forandret sig, hvad mener du så? Er det at facebook er blevet populært, og at flere mennesker fra tidligere generationer, som ikke er velkendt med brugen af alias, er begyndt at fylde mere?

At man vælger at være anonym er ikke ensbetynde med, at man har noget at skjule. Der kan være massere af grunde. Nogle ønsker ikke at alle deres samtaler og holdninger skal være til offentlig skue for alle og enhver. Hvad jeg siger til en eller flere personer, behøver ikke være offentlig viden. Andre har bare ikke brug for opmærksomheden og ønsker at aspekter af deres liv forbliver særskilt. Pas på med at skære alle over én kam.

Folk som kræver en autoritet bag en påstand, holdning eller kommentar, mangler selvstændig tankegang. Om det er en fængslet voldtægtsforbryder, eller Gandhi, som står bag, er ligegyldigt, så længe en påstands troværdighed ikke er afhængig af personens baggrund eller position.

 

Venlig hilsen

fuldt ud enig så langt , at der altid er enkle tilfælde hvor der er anonym også er ærlig , men der findes altid enkle tilfælde i dette liv, og normalt er der flere uærlige anonym ved anonym profiler , at der findes ærlig profiler er en hel anden sag , da der altid , kan sættes enkle tilfælde op .

jeg ved ikke hvor meget har interne forandre sig med folk er blevet opmærksom på anonym profiler og tager dem mere useriøste rent generelt , da folk bliver klogere og lære hen ad i livet

Jeg ser mange der begynder , på alt muligt køre mod hinanden hetz reality shows, døgn fluer der ønsker opmærksomhed , dog, ser jeg også tendens , at den meste stået frem hvem er , dette er den der vinder til sidste , for det er normalt den meste vedholdende og holder på sin mening og giver ikke op om det går flere år , de tror på sin sag