|
Opstart af ApS selskab - hvordan gør man ?
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
|
|
Hej B. Knudsen! Ja...det er ca. prisen pr. selskab... Til din orientering stifter vi også selskaber ON-LINE til konkurrencedygtige priser... |
Priserne for at stifte selskaber hos os fremgår direkte af vores site www.ditselskab.dk Pointen med holdingkonstruktionen er at du anvender først kapitalen til at stifte holdingselskab, og herefter anvender holdingselskabet kapitalen tiol at stifte datter. Likviditetsmæssigt "koster" det 125.000 + 1.800 x 2 + moms at stifte selskaberne. Vær dog opmærksom på de nye regler pr. 1. april 2006, hvorefter selskabet kan "spise" af kapitalen i forbindelse med stiftelsen. Du kan således nøjes med at indbetale 125000 + 1800 + moms og fortsat få 2 selskaber. datterselskabet får herefter 122750 retur. (Prisen afhænger af dine valg på bestillingsblanketten - se mere på www.ditselskab.dk) |
Tak, så skulle den være på plads. Hvis etableringen ende med 100% ejerskab af begge selvskaber i holding/drift konstruktion, så er jeg nysgerig om hvor omstændigt det er at få investorer / medarbejdere-aktier med i konstruktionen på senere tidspunkt. Er det samme omkostning eller er det mere besværligt? Det antages der foreligger regnskaber osv som der skal. |
Konstruktionen ender med at du ejer holdingselskabet 100% og at holding ejer datter 100%. Hvis du siden skal have investorer / medarbejdere med i ejerskabet af virksomheden vil du normalt lade pågældende enten købe anparter i datter fra holding eller lade dem nytegne anparter i datter. Som udgangspunkt er det helt uproblematisk at overdrage anparter i datter eller lade pågældende tegne nye (forhøje kapitalen) det kan klares på et enkelt stykke papir, men i realiteten er sagen jo en hel anden. En investor vil insistere på en lang række vilkår som skal forhandles med pågældende og vil insistere på at der udarbejdes en seriøs anpartshaveroverenskomst mellem dig (og dit holding) og pågældende. Hvis du tager medarbejdere ind i kredsen af ejere vil du normalt insistere på, at medarbejderne pålægges en række vilkår som forudsætning for at de bliver ejere. samtidig vil du pålægge dem forpligtelser gennem en anpartshaveroverenskomst. Man kunne forestille sig, at medarbejderne ikke måtte sælge andele førend efter en periode, og såfremt det skete alligevel, at det i så fald gik ud over værdiansættelsen. En medarbejderordning skal være båret af et incitamentshensyn for medarbejderen og et fastholdelseshensyn fra din side, dvs. at medarbejdere skal kunne se guleroden ude i fremtiden, og du er instillet på at give ham guleroden, såfremt han bliver og performer. Ingen af delene er uden tidsanvendelse, hvorfor det naturligvis koster penge, hvis det skal laves ordentligt. Vi har bistået virksomheder gennem tiden både fsva. investordeltagelse af den seriøse og ret store slags, og vi udarbejder jævnligt medarbejdermodeller, hvor nøglemedarbejdere optages i partnerkredsen på konkrete vilkår. Når man kalder en spda en spade kommer man ikke uden om at omkostningen kan være tung, for det er tung rådgivning, der er belagt med et ret stort ansvar for rådfgiver. Vi lægger normalt et budget sammen med klienten, for klienten skal dels anvende betragtelige egne ressourcer og ofte også andres ressourcer end kun advokaten. Revisor er ofte med i billedet, ligesom bestyrelse/ledelse skal/kan/bør involveres. Hvis du er interesseret så giv mig et praj direkte på kontaktpunkterne nedenfor. Efter min opfattelse vil det være useriøst at give dig et prisbud på det foreliggende grundlag.. Det svarer til at du skal byde på min sølvfarvede bil, uden at kende mærke, stand eller km stand.. |
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
|