Uheldig, men ikke uløselig situation Du står i.
Som jeg umiddelbart læser det du har skrevet her og i andre tråde, så har problemet stået på i et stykke tid uden der er fundet en løsning.
For mig at se er der følgende muligheder:
1. Du får en investor/partner ind, men tror jeg er svært p.t.
2. Du sælger virksomheden, men er også svært på kort sigt.
3. Du kontakter en advokat og laver din virksomhedskonsktruktion om.
For mig at se virker det som om at nr. 3 er den nærmest mulige konstruktion.
Det der kan undre mig er, at du ikke fra starten har lavet et selvstændigt finansieringsselskab i konstruktionen, da det ikke var dig ubekendt med de lange kredittider i branchen, så der er lavet nogle budgetmæssige brølere undervejs, eller du har blot acceperet vilkårene lagt foran dig for at komme i gang.
Løsningen kan være, at du etablerer 2 nye anpartsselskaber (et salgsselskab og et finansieringsselskab). Du tager de eksisterende værdier og sælger over i det nye selskab til vurderingsprisen IKKE kostprisen. Det nye ApS skylder så disse penge til dit eksisterende ApS. Efterfølgende sælger Du kun kontant eller via factoring.
Dit eksisterende ApS lader Du så gå i betalingsstandsning så du kan få arbejdsro.
ALternativt tager Du fat i et telemarketingfirma, som ringer rundt til alle værksteder og giver dem et tilbud på dine produkter de ikke kan sige nej til, men igen sælg kun til de nye via factoring eller kontant. De opringninger burde Du kunne få til 5-8 dkk per stk.
Men kontakt en ekspert i rekonstruktioner, så du kan komme tilbage til arbejdet og holde fokus på at sælge. Det kan være en hård beslutning, men sælgere er ofte alt for følsomme i den situation du står i, så det er bedre at lade andre se tingene fra en anden vinkel.
For banken drejer det sig alene om at tjene penge, ligesom alle andre virksomheder, så lad være med at tage det personligt, eller tro der er nogen der ønsker at flytte ind i dit hus. Din risikoprofil i banken gør blot at de ser anerledes på dig nu end før.
NÅR du har fundet eksperten i rekonstruktion, så lader du ham tage forhandlinger med bankens ledelse, så de forstår alvoren. Der kan gøres mange ting for at sikre dig og dit hus, men det kræver du har viljen til at lægge det ud til nogen der ikke tager det personligt.
Det er underforstået at de skal kunne se en mening med reksonstruktionen, for ellers er det bare penge ud af lommen for dig.
I princippet er Du nødt til at lave øvelsen som før du startede igen, da du er nødt til at have realistiske budgetter på bordet.
Men God vind,og det skal nok lykkes for dig.