Når jeg selv skal handle undersøger jeg altid webshoppens betingelser, og hvis den ikke overholder lovgivningen gør jeg firmaet klar over at de laver en lovovertrædelse og hvis der så ikke sker noget, ser jeg det som forbruger/webshopejer, som min pligt, at anmelde shoppen til forbrugerombudsmanden. Da det ikke er alle forbrugere, som er inde i lovgivningen kan de jo let blive snydt. (jeg anbefaler folk at sætte sig ind i lovgivningen før de åbner webshop, ligeså meget for deres egen skyld, som deres kunder.)
Jeg må give Magle ret, det er altid butikkens ansvar at varen når frem. Men, hvis kunden ønsker at returnere en vare, så har de omvendt selv ansvaret for at den når tilbage til butikken. Med andre ord, vælger kunden at returnere varen sendt som et brev, så hæfter de selv hvis den bliver væk - sender kunden den som pakke skal Postdanmark erstatte den.
Mange hilsner, Tina
Hairdiva extensions i Aabenraa giver dig flot langt hår, fylde eller reflekser!
Se mere på Facebook eller min hjemmeside www.hairdiva.dk
Her må jeg altså også sige til Dmitry og Belliz: Det en ommer. Det er nu engang butikkens ansvar at pakken komer frem. At stille kunden overfor et valg kan derfor vække unødvendig bekymring hos kunden, hvilket ifølge e-pusher er en dårlig idé. Lad os sige man sender en vare med pakkepost til en kunde i Danmark og pakken forsvinder. Du er nu forpligtet til enten at sende en ny vare eller betale beløbet tilbage. Sideløbende kan du melde pakken savnet hos Postdanmark, og efter 1 1/2 måneds tid med efterlysning kan du så få varen erstattet. Men det er en sag mellem dig og Postdanmark, ikke kunden.
At sende som Maxibrev til udlandet er formentligt klart det mest rentable for små ordrer, selv hvis et brev forsvinder i ny og næ. Jeg har selv gode erfaringer med at sende på denne måde. Bemærk at Track&Trace på pakker ikke virker til fx. USA så man kan ikke engang følge sin pakke derovre. Har oplevet en pakke var 6 (seks) uger undervejs til kunden i USA!
Jeg har i sådant et tilfælde prøvet at sende en erstatningspakke til kunden, hvilket resulterede i at kunden pludselig stod med to varer, men kun havde betalt for en. At kræve erstaning af Postdanmark ville have været svindel, så jeg måtte blive ved at maile til kunden indtil de valgte købe den ekstra kniv og betale beløbet. I dine forretningsbetingelser bør du derfor forholde dig til hvor lang tid kunden skal vente på en vare dukker op før de kan få beløbet refunderet eller lignende. Er det rimeligt de skal vente 1 1/2 måned mens Postdanmark efterlyser den?