Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Manglende overblik over konsekvenser ved en konkurs

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 13. Feb 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 22:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

 
Jeg har brug for at hjælpe en kammerat med et godt råd.


Situation: Min kammerat har har et 2 år gammelt IT-service-firma (firma1) - og har lige oprettet firma2 (begge ApS). Planen er at alle værdier fra firma1 skal flyttes til firma2 og så skal firma1 lease fra firma2. 'Finten' er at firma1 skylder over 500.000 kroner til leverandører, mangler at udføre kontraktarbejde for ca. 500.000 kr i 2011 (som er blevet forudbetalt) - samt en verserende sag med en tidligere partner som muligvis ender med retssag. Backup-planen (som i mine øjne kun er et spørgsmål om tid) er at lade firma1 gå konkurs og så slippe af med leverandører og xpartner og så køre videre med firma2. Jeg vil rigtig gerne overbevise ham om at det er en rigtig dum ide - men hans svar er at "sådan gør man hele tiden i byggebranchen".

For mig lyder det som svindel og kriminelt. Vil gerne kunne sige til ham: du skal være klar over at hvis du gør "ovenstående" så sker der ....

VH

 

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 16:38
Hvor mange stjerner giver du? :

  Det er det som hører under selskabstømning - og ja, det er skam strafbart hvis der er nogen som har lyst til at følge op på sagen.

Vi vandt en sag over to personer som lavede nogenlunde samme finte for et par år siden.
De skyldte bl.a. os nogle penge og før sagen nåede igennem fogedretten var virksomheden sat i tvangsopløsning pga. manglende angivelse af et eller andet.

Men vores advokat kunne se i deres årsregnskab fra det foregående år, at de havde overført en del penge (en hel del endda) som lån til en ny virksomhed de havde stiftet. Deres revisor havde også kommenteret det og anført at pengene skulle være tilbageført inden det efterfølgende år var omme, da det var et ulovligt udlæg der var foretaget. Men det havde de så ikke gjort og blot ladet virksomheden sejle "tom".

Men en henvendelse fra vores advokat, hvor der blev gjort opmærksom på det ulovlige udlæg og det faktum at de som direktion af virksomheden ville kunne blive stillet personligt ansvarlige for det manglende beløb, fik pludselig pipen til at få en anden lyd og vi fik vores penge.

Det er dog ikke ualmindeligt at folk laver sådan et stunt. Det som er problemet er, at når en virksomhed bliver tvangsopløst eller går konkurs, så bliver der sat en kurrator (en beskikke advokat - ikke til personerne bag, men selve virksomheden som aktiv) på at håndtere resterne af virksomheden. Men hvis der ikke er nogen rester, så er der ikke rigtig noget at hente økonomisk - heller ikke for advokaten. Advokaten for et beløb af staten (så vidt jeg ved - jeg er dog ikke inde i hvor meget) for at fungere som kurrator. Men det er ikke et beløb der dækker at skulle til at undersøge nærmere hvor pengene er blevet af og sagsøge personerne bag, hvis det viser sig at de har tømt selskabet. Så hvis der heller ikke er nogen penge tilbage i virksomheden, så sker der sjældent noget yderligere.

Det er kun hvis nogle af dem som der skyldes penge (kreditorerne), bliver tilstrækkeligt sure og så selv laver et søgsmål. Det koster så en del penge og man kan sagtens risikere at dem så skylder pengene når at lave et nyt "hop" i mellemtiden, eller når det kommer til stykket har brændt alle pengene af.

Så derfor er det begrænset hvor mange der forfølger sådan en sag. Det skal ihvertfald være af en hvis økonomisk størrelse (eller som i vores tilfælde; at skyldneren har trådt over en personlig/etisk grænse og gjort deres kreditor tilstrækkelig rasende), før man begynder at kaste en masse penge på bordet i forsøget på at få kradset nogle af pengene ind.

Bottom line: Det er ulovligt det han gør. Men der er desværre en sandsynlighed for at han slipper afsted med det.

Jeg har faktisk lavet et indlæg herinde til Erhvervsbladet, i forbindelse med en anden kunde som gøglede os igennem næsten 2 år og så til sidst slap fri - takket være SKAT som tvangsopløste selskabet inden skifteretten nåede at afsige dom: http://www.amino.dk/forums/t/104716.aspx Det er lidt i samme boldgade.

/Jesper

Tilmeldt 16. Feb 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 21:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er ikke nær enig i at der her er tale om noget ulovligt. Men der er en række ting man skal tage højde for. Man kan ikke bare sælge alle aktiviteter og aktiver over i et andet selskab, så påtager man sig også alle det tidligere selskabs forpligtelser.

Det er også meget vigtigt at få vurderet aktiverne, så de bliver overdraget til en pris der ikke senere kan anfægtes.

Hvis der er ansatte, skal man også være meget forsigtig, med at flytte disse fra det ene selskab til det andet, dette kan også gøre at man kommer til at hæfte for det gamle selskabs forpligtelser.

I det hele taget kan man ikke ubetinget sige at det er ulovligt, men der er mange ting at tage hensyn til, og man skal ikke våge sig ud i det, uden at søge ekspertbistand hos både advokat og revisor.

Tøv ikke, hvis du vil have mig til at uddybe.

Fagkyndig tillidsmand, Per Jacobsen.  

Fra Roskilde/København
Tilmeldt 2. Nov 10
Indlæg ialt: 51
Fra  Synch Advokater Skrevet kl. 09:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er fuldstændig enig med Per Jacobsen, og de bemærkninger han kommer med.

Det er meget vigtigt - nå man laver en såkaldt Fugl Fønix - at værdierne fra firma1 bliver vurderet til markedspris, og værdierne bliver solgt til firma2 på markedsvilkår. Det er også meget vigtigt, at der laves ordenlige aftaler mellem firmaerne.

Årsagen til det som udgangspunkt ikke vil være ulovligt er, at når du får vurderet aktiverne til markedsværdi - så er det jo de værdier der faktisk er i firma1. Når så firma2 køber aktiverne for markedsprisen, skifter man sådan set blot aktiverne ud med likvider. På den måde mister firma1 ikke nogen værdier - de er blot blevet skiftet ud med penge, og kreditorerne bliver sådan set ikke "fattigere" ved den manøvre. Derudover skabes der en ny arbejdsplads, der jo er i samfundets interesse. 

Hermed ikke sagt, at ovenstående skal være en gateway for at slippe af med kreditorer. At gøre ovenstående med fuldt bevisthed om, at man besviger kreditorerne, er naturligvis strafbart.

 

Morten Bøgenskjold
Advokat (L), Partner 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)