Jeg startede selv med en ZX Spectrum. Senere blev det i kort overgang en PC (Hercules) og senere en C64. Derefter var det Amiga-bølgen (Amiga 500, senere en 600). Derefter tilbage på PC igen (IBM) og så ellers videre over i Mac.
Men jeg må ærligt indrømme at C64''eren og Amigaen helt klar var de sjoveste computere med de sjoveste spil.
Det kan godt være at jeg i dag kan sidde og spille Hitman m.m. på en total overgearet PC med det vildeste grafikkort m.m., men det er stadig ikke det samme som da man sad og spillede BubbleBobble, Rainbow Islands, DigDug, Outrun, XenonII, Gods, JamesPond, m.m. på 64''eren og Amigaen. Grafikken og lyden var ikke så fed som i dag, men til gengæld så lå det hele i selve gameplayet - en ting som jeg vil vove at påstå at game-designere i dag springer let over, da de har mere fokus på den visuelle del af spillene.
Indtil for et år siden havde jeg en Nokia Comunicator 9210i (mobiltelefon). På den havde jeg faktisk en ZX Spectrum emulator og en lang række af de gode gamle spil som jeg havde haft til min rigtige Spectrum. Det var ligefrem til at få tåre i øjnene over, når man kunne sidde på et hotelværelse og spille de gamle hyggelige spil som PSSST,
Cookie, Finders Keepers, Mickey og Panic.
I dag er jeg stadig meget facineret af de gamle spil - så fasineret at jeg har emulatorer til både C64 og Amiga og en pæn portion af de originale spil fra tidernes morgen. Men jeg har også noget af det lidt federe: Arcade-maskine emulator og en masse ROM''er fra de gamle spillemaskiner, så man kan sidde og spille de fede klassikere som Pacman, Tapper og Mario Brothers som i tidernes morgen kostede alle mine lommepenge i spillehallen i Hornbæk....
