Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Næringsdrivende ifm. aktieinvestering

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 8. Feb 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 03:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle sammen!



Jeg faldt over dette forum og kunne straks se, at det var lige hvad jeg har brug for. Jeg overvejer at starte et ApS sammen med en af mine kammerater af flere årsager:



1) jeg vil gerne undgå problemer med SU


2) jeg vil gerne udnytte den lavere beskatning ved at akkumulere gevinst i selskabet


3) Holde det hele adskilt fra privatøkonomien


4) Bedre sikkerhed for mig og min kammerat 


Ad 1. Ud fra hvad jeg kan læse her på siden og hos SU styrelsen, så bliver indtjening i et ApS ikke regnet med i sin egenindkomst. Er det korrekt? Det virker meget logisk, men jeg vil gerne lige sikre mig.



Formålet med selskabet er at investere i aktier og der opstår derfor hurtigt nogle problemer. Man må ikke være næringsdrivende for at kunne blive beskattet med virksomhedsskattesatsen og ingen beskatning, hvis man har haft aktierne i over 3 år. Selskabet vil kun investere i aktier og derfor har jeg forstået, at man kan blive betragtet næringsdrivende. Jeg har dog også læst, at der skal rigtig meget til for at blive betragtet som næringsdrivende, og man skal blandt andet blive betragtet som ”professionel”, men jeg ved ikke lige hvordan man definerer det. Min kammerat er aktierådgiver og jeg er uddannet i en bank og læser pt økonomi på Universitetet. Vil min kammerat blive betragtet som professionel eller vil det kræve, at han var aktieanalytiker, dealer eller lignende? 


Det skal også siges at der er tale om gearede investeringer. Vil det have nogen indvirkninger?



Jeg har læst noget om at det kun er midlertidig likviditet man må anbringe i aktier mm. Er der nogen kontrol med dette? Man kunne jo evt. lave et firma, der havde en anden beskæftigelse, men af en eller anden grund ikke havde nogen indtjening og derfor lod sine penge blive forrentet i aktier indtil der dukkede noget op. Jeg er godt klar over at denne metode nok ikke lige er helt efter bogen.  


Jeg vil derfor gerne høre erfaringer og professionelle råd før jeg kaster mig ud i det. Jeg har mange flere spørgsmål, hvis det viser sig at blive relevant for os.



På forhånd tak for hjælpen.
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Vi kan starte med at slå fast at der skal rigtig meget til for at man bliver betragtet som næringsdrivende. Modstykket er jo alm. porteføljepleje og det kan man udmærket lave i et selskab uden at der bliver dømt næring. Hvis du har et selskab med en vis kapital vil du jo netop foretage dine investeringer af den ledige og midlertidige likviditet.

Jeg vil dog ikke afvise at din kammerat og muligvis du kan blive anset næringsdrivende som følge af sin beskæftigelse, og det vil naturligvis få betydning for selskabets forhold. Det samme vedr. gearingen af investeringerne.

 

Den med virksomhedsskattesatsen må du lige uddybe. Det du mener er vel at personers næringsaktier behandles efter særlige regler, men her taler vi jo om selskabsinvesteringer.

 

Under alle omstændigheder er det korrekt med hensyn til SU''en og jeg ved da ikke om det er så tosset at blive anset for næringsdrivende med køb og salg af aktier som selskab. Ofte holder I alligevel ikke aktierne 3 år og på den måde vil selskabet også få fradrag for tab uanset ejertid.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 8. Feb 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Mange tak for dit svar!

 

Dejligt at få det bekræftet med SU.

 

Lige for tiden har jeg også arbejde ved siden af studierne. Arbejdet består af selvstændig arbejde hjemmefra, hvor jeg skal lave nogle programmer i Excel. Jeg kunne måske gøre det til virksomhedens primære arbejde? Det affører dog en masse tillægsspørgsmål, men vil det være en bedre løsning ifm om man er næringsdrivende? I det tilfælde vil selskabet nok være i mit eget navn...

 

Du skriver at vi ellers kan risikere at blive anset som næringsdrivende. Hvordan kan man helt præcis finde ud af dette? Det er jo aldrig sjovt at kontakte SKAT og skabe alt for meget fokus på en selv. ;)

 

Jeg går ud fra at det, som du gerne vil have uddybet er hvordan jeg vil udnytte den lavere beskatning?

 

Som jeg ser det (og jeg kan tage fejl), så vil aktiegevinsterne blive beskattet med 28 % (evt. senere 22 %) uanset hvor stort beløbet er. Hvis jeg handler som privatperson vil gevinster over 45.500 blive beskattet med 43 %. Hvis jeg så over en årrække opsparer i virksomheden, vil jeg kunne opnå afkast af afkast, der er højere end hvis det var som privat. Det har selvfølgelig kun nogen reel betydning, da investeringer blivet gearet eller hvis kapitalen var tilstrækkelig stor. Du har ret i at vi sandsynligvis ikke vil holde i over 3 år, men måske ind imellem.

 

Hvis jeg er næringsdrivende, bliver man så ikke beskattet på samme måde som en privatperson? Altså med 28 og 43 % - hvis lovforslaget altså ikke laves om med indførsel af nye grænser og højere satser. Derfor vil fordelen ikke være så stor. Den eneste fordel, vil sådan set være ifm SU''en.

 

"Ofte holder I alligevel ikke aktierne 3 år og på den måde vil selskabet også få fradrag for tab uanset ejertid. "

Hvis vi ikke er næringsdrivende er der så ikke fradrag for tab eller er det bare tidsbegrænset og i såfald hvor tid?

 

Hvad ville fordele ellers være ved at være næringsdrivende?

Tilmeldt 8. Feb 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 12:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Det skal så lige siges, at jeg er klar over at når jeg så trækker penge ud, så bliver jeg beskattet igen. Her vil jeg dog forsøge at holde mig under grænserne, så der kun skal betales den lave skattesats. Det er dog ikke ideen, at der skal trækkes penge ud, som det ser ud lige nu.
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 13:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvorvidt I er næringsdrivende eller ej har som sådan intet med at gøre om du har en anden aktivitet liggende i selskabet også men da din kammerat ikke er med i denne del er det måske smartest at holde det adskilt.

Hvis I er næringsdrivende med køb og salg af aktier gælder det alt hvad I foretager jer og uanset hvilke selskabskonstellationer I driver investeringerne i.

Den eneste måde hvorpå du kan få afklaret er faktisk ved at anmode om et såkaldt bindende svar hos Skat men på det foreliggende grundlag mener jeg ikke I kan betragtes som næringsdrivende. En egentlig garanti kan jeg dog ikke (og slet ikke her). 

Det er korrekt at selskabets aktiegevinster vil blive beskattet med 28%/22%. Sammenligner vi det med en personlig virksomhed er den store forskel at du personligt ikke kan have aktier i virksomhedsordningen bortset fra visse investeringsforeninger.

Er du derimod næringsdrivende personligt beskattes udbytter, aktieavancer og tab som personlig indkomst, så der er ret stor forskel.

 

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 8. Feb 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 13:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Endnu engang mange tak for det gode svar. Jeg fik dermed lige opklaret en del tvivlsspørgsmål. Jeg troede faktisk at beskæftigelsen i selskabet havde indflydelse, men tak fordi du opklarede dette.

 


"Det er korrekt at selskabets aktiegevinster vil blive beskattet med 28%/22%. Sammenligner vi det med en personlig virksomhed er den store forskel at du personligt ikke kan have aktier i virksomhedsordningen bortset fra visse investeringsforeninger.



Er du derimod næringsdrivende personligt beskattes udbytter, aktieavancer og tab som personlig indkomst, så der er ret stor forskel."

 

Jeg læser denne del, som om du giver mig ret i mine betragtninger fra før og at du kan se fordelen ved ikke at være næringsdrivende? Jeg er bl.a. af denne grund heller ikke interesseret i en personlig virksomhed.


Var du klar over hvordan fradragsreglerne for tab er i et ApS i forbindelse med tab på aktier? Er der en vis tidsbegrænsning?

 

Er der så noget der taler for at være næringsdrivende?


Jeg tror jeg vil sende en mail til SKAT for at få et bindende svar. Skal jeg bare skrive om vores baggrund? Hvis vi nu senere får nyt job skal det så meddeles SKAT eller vil du sige, at der skal mere til før vi vil blive betragtet som næringsdrivende?

 

Jeg vil igen meget gerne takke for din hjælp. Jeg synes dette er et fantastisk forum!


Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 13:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Naturligvis vil det altid være en fordel ikke at være næringsdrivende men det er ligesom ikke noget man selv afgører, bortset fra at man selvfølgelig selv er herre over sin investeringsprofil og kontinuiteten i de investeringer man foretager.

Problemet med et bindende svar er at du vil have meget svært ved at forudsige den kommende investeringsaktivitet og derved vil et bindende svar fra Skat formentlig blive meget blødt. Dvs. ikke særlig konkret.

Vedr. selskabers tab på aktier - når vi ser bort fra næring - er det jo sådan at selskaber er skattefri af gevinst på aktier ejet over 3 år og derfor kan de heller ikke anvende tab på aktier ejet over 3 år til noget. Tab på aktier under 3 års ejertid kan kun modregnes i fremtidige gevinster på aktier ejet i under 3 år.   



Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 8. Feb 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 13:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Mange tak for hjælpen.

 

Jeg prøver at kontakte SKAT.


Det var også som jeg havde forstået det.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)