Jeg har en idé til en web butik med varer indenfor dagligvareområdet. dvs. at der i forvejen er ret stor konkurrence på prisen, men til gengæld også stort salgspotentiale. Min idé vil kunne spare f.eks. familier med børn for noget tid, samt på btb siden give nogle nye muligheder.
Hvad er jeres erfaringer - skal man vælge at gå efter nicher med rimelige avancer eller er det muligt at få en merpris for varer solgt over nettet, som gør at det kan løbe rundt ?
Uden at jeg kan begrunde det, vil jeg ikke tro at du kan få en højere pris via internettet. For mig skal varer via internettet være billigere end jeg kan få dem til i butikken, hvorfor ellers vente på dem og betale fragt?
En niche med mulighed for avance, plejer at være en god opskrift.
Det er ikke nemt at svare på uden at kende mere specifikt til casen. Dog vil jeg da sige, at hvis du kan knække nøden omkring en rentabel forretningsmodel for bestilling af dagligvarer over nettet, tror jeg godt du kan forvente, at en del vil betale noget ekstra for denne ydelse.
I min egen lille familie med to små børn, kan jeg hurtigt se, at der kunne spares en del ekstra tid hvis dagligvarerne blot blev leveret til døren.
Konceptet er jo imidlertid blevet forsøgt indtil flere gange uden, at det har vist sig rentabelt. Tætheden af dagligvarebutikker i Danmark er jo ikke lige en fordel for et projekt som dette, medmindre det blev en kombination med en drive-in udlevering af varer i de fysiske butikker.
Det jeg vil slå på er tid, bekvemmelighed og så et stort udvalg. Selvom der er et stort udvalg af dagligvarebutikker er min egen opfattelse den at de alle efterhånden ligner hinanden, og dvs .at man kun kan få "top 10" produkter i de forskellige kategorier.
Jeg vil ikke beskæftige mig med hele dagligvaresortimentet, men kun et udsnit hvor der efter min mening både er en rimelig volumen og stadig noget avance at arbejde med.
Min idé vil så være at være konkurrencedygtig uden at være billig på "top 10" og der ved siden af have muligheder for at sælge fra det øvrige sortiment, som kunderne ikke ser i de "normale" butikker. På disse varer burde man jo så kunne have en ok avance, selvom jeg er klar over at 80/20 reglen nok vil gælde - 20% af varerne står for 80% af omsætningen.
Umiddelbart lyder det som en god idé. Det kunne være noget i stil med Årstiderne, med at få leveret sine varer og sat dem i en garage eller lign. Så de står derhjemme når man kommer hjem.
Det du kunne gøre for at være "speciel" er at vedlægge opskrifter til nogle gode retter. Så folk får prøvet noget forskelligt, og med sådan nogle opskrifter vedlagt, eller på hjemmesiden, ville det da være et godt salgsargument.
Personligt ville jeg synes godt om at få opskrifter med til mine leverancer.
Konceptet har været prøvet en del gange af forskellige, men det skal endelig ikke afholde dig. Det kan jo være du kan gøre det bedre. Nu ved jeg ikke lige hvor du vil få dine varer fra, meg tror at dit største problem vil være logistiken og for den sags skyld forsendingen. Hvis jeg alligevel skal ned i byen og købe ind, så kan jeg lige så godt tage alt det andet med. Tunge / store varer som 8 l. mælk, bleer, toiletpapir osv er jo fint at få bragt ud, men jeg skal også være sikker på det kommer og hvis jeg skal have mælk, så gider jeg ikke at den er 2-3 dage gammel fordi en "postmand per" har hylet rundt med den i bilen. Skal du selv bringe det ud, så er det begrænset hvor mange du kan nå på en dag.
Jeg ville nok finde mig et "nær-område" at starte ud med. Derefter lave et samarbejde med en målgruppe .... Pensionister, små børnsfamilier, handikappede og så finde ud af hvem som i forvejen har kontakt til dem så som Plejehjem / kommunens plejer, et magasin som henvender sig til målgruppen osv.
Herefter levere en kreds af varer som er friske og som dækker 60-80% af det man går i byen efter så man f.eks slipper for at gå i byen selv hver dag, men kan nøjes med hver anden iflg. målgruppen.
Ingen af ovenstående målgruppe har særlig mange penge og pensionister har speciel god tid til at gå efter billige tilbud, så jeg tror ikke at du skal tage for meget over normalen men mindre du går efter et område som "nordsjælland / Whiskey bæltet"
Derefter er det vigtigt at dine kunder ved at varerne er kommet selv om de ikke er hjemme. Lav en notification med SMS eller opringning.
Mit mål er ikke at dække en hel målgruppes indkøb, nærmere omvendt - at dække stort set alle inden for en lille del af vareudbuddet.
Jeg har længe haft idéen og er yderligere blevet inspireret på www.mixmeister.dk Det vareområde jeg interesserer mig for er dog et helt andet.
Jeg kan allerede se nu at en af de største udfordringer vi lblive logistikken. Jeg tænkte på i første omgang at klare med med Post Danmark eller lign. men det kan jeg se bliver ret dyrt, så én af udfordringerne er at finde en god og billig måde at få leveret fra dag til dag.
Det jeg vil er at spare tid for mine kunder samt at få mulighed for at vælge på "mange flere hylder" end i de normale indkøbssteder, men der vil jo selvfølgelig være begrænsninger men dem forsøger jeg at se bort fra her i "idé-fasen"
Når jeg når længere er der jo også alt det praktiske omkring web-shop osv. men der ved jeg jo at der er en masse eksperter at trække på her på amino.
Men bliv endelig ved med at komme med input, og gerne hvis der er nogle der har lidt erfaringer at øse af...