Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Marketingsloven og Adwords

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 675
Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Fik en opringning fra en større dansk medievirksomhed, der ville gøre mig opmærksom på, at jeg overtrådte markedsføringsloven ved at byde på deres navn i Adwords.

Det havde deres advokat fortalt dem, vistnok var det §6, og de anmodede mig om at holde op med at byde på deres navn.

Lad os kalde firmaet "Xmedia"

Ordet Xmedia indgår ikke i reklameteksten eller nogetsteds på min landingpage for reklamen.

Jeg synes det virker mærkeligt - og synes jeg ser tusindvis af reklamer hvor ord som "Samsung" og  "Sony" indgår.

Jeg mener jeg har et bedre produkt i en enkelt niche end det pågældende firma, men kan til en vis grad godt se det uetiske i at konfrontere folk der søger på lige netop deres firma med mit produkt.

Hvad er op og ned på det her?

 

 

 

Fra Roskilde/København
Tilmeldt 2. Nov 10
Indlæg ialt: 51
Fra  Synch Advokater Skrevet kl. 11:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders.

 

Det er korrekt, at brug af et varemærke i sine Google Adwords kan udgøre en krænkelse af markedsføringsloven (§§ 1 og 18) og varemærkeloven (§ 4). Om det er tilfældet i din konkrete sag, kan jeg ikke afgøre på stående fod.

I den seneste afgørelse fra Sø- og Handelsretten blev en virksomhed, der udbød billedfremkaldelse over nettet, dømt til at betale erstatning på kr. 10.000. Virksomheden havde i sine Adwords brugt navnet "billedbutikken". Der var imidlertid en anden virksomhed der havde ret til navnet "billedbutikken", og den virksomhed der anvendte navnet i sine adwords - uden at have ret til det - overtrådte derfor markedsføringsloven/varemærkeloven.

Retten skriver i sin afgørelse, at den bestilling som Virksomheden havde foretaget ved anvendelsen af "Billedbutikken" som søgeord, havde den konsekvens, at brugerne - når de søgte på Billedbutikken - blev præsenteret for Virksomhedens annonce. Virksomhedens annonce indeholdt et slogan, link til Virksomhedens hjemmeside og søgeordet "Billedbutikken". Retten anså det for sandsynliggjort, at brugere - når de søgte på Billedbutikken - søgte efter den anden virksomhed. Og at brugerne derfor kunne komme i tvivl om der var sammenhæng mellem virksomhederne

Da Virksomheden og den virksomhed der havde ret til "Billedbutikken" havde samme forretningsområde, anså retten det for en krænkelse.

Af afgørelsen kan man i alt fald udlede, at det vil udgøre en krænkelse hvis man anvender et søgeord (varemærke/forretningskendetegn) som en anden har ret til, og søgeordet fremgår af annoncen. Om det vil være en krænkelse såfremt søgeordet ikke fremgår af annoncen, er uafklaret. Hvis der kan skabes tvivl om sammenhængen mellem virksomhederne, vil det nok også udgøre en krænkelse.

Du kan finde rettens afgørelse her .

Markedsføringslovens § 6 omhandler uanmodet henvendelse via fx. email. 

 

Venlig hilsen
Morten Bøgenskjold 

Morten Bøgenskjold
Advokat (L), Partner 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)