Jeg har lige set interviewet med Bertel Haarder, som ikke forløber som normalt. Det handler om en sag med fedmeoperationer, men udvikler sig til en diskussion om en arbejdsgruppe Bertel tilsyneladende ikke kender så meget til.
Se videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=jACWv-O3cE4
Hvad mener i? Er det Bertel eller jounalisten der er noget galt med?
Hmm, jeg ved nu ikke om han kun har skrevet brevet, fordi det blev båndet. Men okay han skriver jo at han troede det var mand til mand de havde den snak. Det var det så ikke :-)
Men det er godt nok vildt.
Et eller andet sted forstår jeg ham dog godt, han skulle bare kunne holde hovedet koldt, og så være blevet hjemme.
Det er sku pinligt og pænt dumt af ham. Der findes (eller fandtes?) et lignende klip med statsministeren, men det fik tv2 pludselig slettet fordi det ville man ikke bruge ... haha.
Haha jeg så det også godt her i går, han bliver jo nærmest helt manisk og psykotisk den stakkels mand.
Jeg forstår nok godt at han kommer med en reaktion for det virker for mig som ualmindelig dårlig journalistik, med de samme spørgsmål der bliver gentaget og underlige pauser i mellem spørgsmålene.
Det virker ikke som om intervieweren har haft en decideret plan med hvor han ville hen, og når han så oven i købet forlanger svar på noget manden ikke ved noget om er der ville ikke noget at sige til at Bertel ikke gider bruge mere af hans fredag på det når han allerede er blevet forstyrret i sin risengrød :)
Men jeg skal love for at han mistede fatningen, hold da helt op..
Bertel Haarders krakkeleren foran rullende kamera kommer cirka samme dag som Dagens Medicin kan offentliggøre, at skolebørn med mange 12-taller i karakterbogen har fire gange så høj risiko for at lide af bipolar lidelse som deres mere gennemsnitligt begavede kammerater.
Der hvor jeg vil hen er, at når Bertel, der er en af Danmarks mest erfarne og højt gagerede ministre overhovedet, pludselig ikke kan finde ud af at håndtere et statsmedie, er der måske mere i det end så. Har vi at gøre med åbenlyst talent, der altså også slæber en baggage af maniske tilbøjeligheder med sig? Jeg mener hans optræden på TV er helt vild. Vi har at gøre med en mand som kunne nyde en fredelig tilværelse som folkepensionist.
Ikke fordi at lidt mani skal kunne forhindre en topminister at arbejde - Mozart havde det på den måde, Picasso, Churchill, for ikke at tale om vores egen Viggo Kampmann - men spørgsmålet er, om der er noget hans spindoktorer har glemt at lade sive?
Filmen knækker total for Bertel, men ffs hvor er den journalist da også bare møg provokerende. Det er tydeligt at han har et andet ærinde, fra start af, end det der er blevet aftalt (og ja, man aftaler den slags på forhånd) og det er uhæderligt og stinker langt væk. Og det er endnu mere dårlig stil at DR vælger at lade kameraet køre og offentligøre det.
Jeg har tidligere stemt på Bertel ved diverse valg, blandt andet fordi han har virket så ekstremt kompetent og begavet. Altså, i diverse debatter med politiske modstander, har han jo altid totalt jordet dem. Og plejer også normalt at virke som en stor mundfuld for de fleste journalister.
Men det her en katastrofe for ham og hans image - i hvert fald i min bog.
Af alle politikere på Christiansborg, havde jeg næsten troet at han ville være den bedste til at håndtere uforberedte spørgsmål. Det kan han ikke og går totalt i spåner. Uanset hvordan og hvorledes journalisten opfører sig, kan jeg ikke acceptere den reaktion. Undskyldningen er faktisk ikke engang et plus i min bog. Politikere må generelt mande sig lidt op og stå ved hvad der er gjort og sagt.
Det skal så siges at jeg ikke stemmer på Venstre længere, så jeg ville ikke stemme på ham alligevel ved næste valg. Liberal Alliance får min stemme i protest over at Venstre er årsag til at den offentlige sektor er blevet så stor som den er. Det skal ikke belønnes.