Hej Alle Først vil jeg gerne som ny bruger give en stor ros til alle for de mange gode svar på disse sider, og ikke mindst den gode tone som jeg ikke har set på samme behagelige niveau i andre fora ![]() Jeg er i den situation at jeg behøver at udlodde udbytte fra mit holdingsselskab (ApS) som ejer 40% af et driftselskab (Aps) som jeg er ansat i. Jeg har indtil videre aldrig udloddet mere end de ca. 44.000 kr. til 28% beskatning fra holding selskabet, men behøver nu at udlodde op mod 500.000,- til hjælp for en bolig med plads til erhverv. Som jeg har forstået det (og jeg håber det er forkert) skal jeg altså først betale 28% i selskabsskat og herefter 43% i udbytteskat for alt over de 44.000 hvilket giver en total skat på 71% før jeg står med pengene i hånden? Og hvad nu hvis jeg sælger mine anparter i driftsselskabet efter 3 år, således at pengene skattefrit bliver overført til mit holdingsselskab, bliver udbytte af disse penge fra holdingsselskabet så stadig kun beskattet med 43%? De bedste hilsener Mr. Jensen |
71% i skat ?
Lad os starte med 100 kr Derfra trækkes 28% i virksomhedsskat, så er diu nede på 72 kr. Hvis du så hæver det hele, og vi bruger den procentsats du nævner på 43% skal der betales 30,96 kr af de 72 kr. Totalt se har du så betalt 58,96 kr. i skat = 58,96% af de oprindelige 100 kr. |
Hej Mikkel Du har selvfølgelig helt ret, og den burde jeg da selv have fanget, men tak for hjælpen ![]() Håber stadig der er en der kan hjælpe med om skattesatsen er den samme for udbytte af penge der er skattefrit overført til et holdingselskab? Mvh. Mr. Jensen |
Hej Mr. Jensen Det er ikke helt så slemt som det ser ud mht. skatten af udbyttet, men helt billigt er det heller ikke. Ved de nuværende satser er det korrekt som anført af Mikkel i alt betales 59 % i skat. Jeg skal lige sige med det samme at skatteministeren har varslet en omlægning af selskabsbeskatningen. Ændringen vil gå ud på at selskabsskatteprocenten reduceres til 22 % mod at udbytteskatten hæves til 47,5 %. Hvis du laver det samme regneeksempel vil du nå frem til at den samlede skat er på uændret 59 %. Det er således blevet mere attraktivt at konsolidere sig i holdingselskabsregi, såfremt det vedtages. Din antagelse omkring situationen ved salg af aktier i driftsselskabet efter at have ejet dem i over 3 år er korrekt. Der bliver kun betalt udbytteskat på 43 % (47,5 % ?) af avancen. Du bør i øvrigt overveje om det var bedre i stedet at det var selskabet, der købte din bolig med erhverv for ikke at betale de sidste 200.000 kr. i udbytteskat. Jeg kan ikke vurdere om det er en fordel i din konkrete situation, men prøv at spørge din revisor. Ole |
Hej Ole Mange tak for dit svar som forklarer mig det jeg havde brug for. Jeg vil forhører mig hos min revisor omkring holdingselskabets køb og fremleje af privat bolig med erhverv. Mvh. Jensen |
Ja drøft det med revisoren men det han formentlig vil fortælle dig er at det bliver alt for dyrt i beskatning af værdi af fri bolig. I stedet kan du købe den privat og lade erhvervsdelen indgå i virksomhedsordningen. Den lejebetaling som selskabet yder vil kunne finansiere dine udgifter. Vedr. udbytteskatten så betyder den bebudede ændring af selsskabsskattesatsen faktisk at det bliver billigere at udlodde udbytte under bundgrænsen (stadig 28%). Derved kommer den effektive beskatning under niveauet for mellemskatten ![]() Derimod var det måske smart at lave en udbytteudlodning til dig i år så du undgår at udbytteskatten udover bundgrænsen øges. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Hej Bent Jeg forstår ikke hvordan det kan blive billigere at udlodde under bundgrænsen med den bebudede ændring, når den fortsat er på 28% som i dag?
|
På er en oversigt for de forskellige satser. Citat: Hvis lovforslaget gennemføres i sin nuværende form, skal aktieindkomst fra 2008 beskattes efter tre satser - 28 pct. skat på beløb under 45.500 kr - 43 pct. skat på beløb mellem 45.500 kr. og 100.000 kr., og - 47,5 pct. på beløb over 100.000 kr. Dvs næste år kan man hæve 100.000 kr fra et firma, og total betale 48.5%. Idag koster det 52% |
Dato: 02-02-2007 12:06:53 Forfatter: Mr. Jensen Hej Bent Jeg forstår ikke hvordan det kan blive billigere at udlodde under bundgrænsen med den bebudede ændring, når den fortsat er på 28% som i dag? Dato: 02-02-2007 08:59:53 Forfatter: Skat & Råd Derimod var det måske smart at lave en udbytteudlodning til dig i år så du undgår at udbytteskatten udover bundgrænsen øges.  Ja, det lyder som en fornuftig ting for mig da forslaget som jeg har forstået det er 47,5 % på beløb over 100.000 og er planlagt med virkning fra 2008. Mvh. Jensen Det skal jeg forklare dig. Det er rigtigt at 28% er 28% men hvis man ændrer den underliggende beskatning fra 28% til 22% bliver den effektive skat lavere: Tjener man 100 kr. i selskabet svarer man idag 28% selskabsskat. Der er 72 kr. tilbage. Heraf svarer man 28% udbytte skat. Til rest er der så ca. 52 kr. Udgør selskabsskatten kun 22% er der 78 kr. tilbage eller ca. 56 kr. Dvs. den effektive skat falder fra 48 - 44%. Jeg rendte også ind i en revisor i dag som læste Børsen i dag som at grænsen øges til 100.000 kr. men han blev klogere. Der er ikke lagt op til noget der. Derimod lægger man nu op til at de 43% holdes hvor de er og så bliver det billigere at få udbytte end løn i den dyre ende hvor det i dag er status quo. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
![]() |