Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Facebook starthjælp - November

Side 1 ud af 2 (20 indlæg)
Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 12:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Allesammen,

Der er tidligere i dag blevet udtrykt ønske om lidt hjælp til at få skubbet gang i en Facebook side.

Jeg tænkte derfor på om vi ikke skal lave en fast månedlig starthjælp-side hvor nyoprettede Facebook sider kan blive nævnt?

Grunden til at der skal være en ny tråd hver måned er, at det ellers bliver en laaang tråd. Derudover kunne der være et krav om maks. 100 medlemmer på det tidspunkt man anmoder om hjælp fra med-aminoer og amino-besøgende.

Så hvis du har oprettet en Facebook side i oktober, men som ikke har ramt 100 medlemmer i hverken november eller december, så må du gerne gøre opmærksom på siden igen i januar.

Når du kommer over 100 medlemmer må du stå på egne ben :o)

Man må ikke bare poste et link til siden, der skal også være en beskrivelse af hvad siden drejer sig om, så det bliver lidt interessant at læse tråden også.

Jeg vil selvfølgelig gerne starte med de to jeg ønsker bliver skubbet lidt på vej.

 

Boligportalen Lej 1 hjem

En boligportal der genåbner 2. januar 2011. Boligportalen tillader kun at man søger eller udlejer lejeboliger. Udover boligdelen er der blandt andet brugtmarked og en liste over loppemarkeder.

På Facebook siden vil der blive annonceret nye tiltag, events og specieltilbud udelukkende til medlemmer af siden.

Facebook side: Lej 1 hjem på Facebook

 

Obuni - House of Creativity

Mit firma der tilbyder forskellige pakker indenfor webdesign og tryksager.

På Facebook siden annonceres nye produkter og referencer samt specieltilbud der ikke annonceres andre steder.

Facebook side: Obuni - House of Creativity på Facebook

 

Det er selvfølgelig bare meningen at det skal være en hyggeliste, men det kunne også være en god og overskuelig måde at hjælpe hinanden igang på.

Hvad synes I?

Med venlig hilsen

Tommy

 

 

Fra København
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 524
Fra  Bigum&Co Skrevet kl. 17:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Kære med-aminoer.

Følgende er ikke udtryk for nej-hat mentalitet, men et forsøg på at give jer et wake-up-call i den evige jagt på flere fans på facebook. Der kan hurtigt blive dømt "rookie-mistake", og i kan skade jeres allerede eksisterende facebookside.

Som adfærdsspecialist på Facebook vil jeg fraråde ejere af facebooksider, at bede folk hoppe ind  for at få antallet af fans til at stige.

Nøglen til en godt drevet facebookside er "engagerede fans" - og ikke "mange" fans.

Realistisk set er sandsynligheden for at hordevis af amino-kollegaernes venner hopper med ind, sådan cirka slim to none, hvis afsenderen af Facebooksiden ikke i forvejen er et veletableret brand.

VIGTIGT

Hvis man har 100 fans på facebook, og 50-70 af dem er venner, familie og flinke kollegaer så har det følgende, og meget afgørende effekt på en facebookside.

Vi antager at venner, familie og aminoer ikke ligefrem springer ud som de helt store debatlystne fans der er flitte på synes godt om knappen når der kommer en opdatering.
Jeg kalder dem sovende fans.

1. opdatering (principielt går den ud til alle fans)
Ingen trykker synes godt om eller kommer med en kommentar

(Facebooks automatik sporer at der ikke sker noget)

2. opdatering (går ikke nødvendigvis ud til alle fans)
Ingen trykker synes godt om eller kommer med en kommentar

(facebooks automatik sporer at der stadig ikke sker noget)

3. opdatering (går helt sikkert IKKE ud til alle fans)
Ingen trykker synes godt om eller kommer med en kommentar

(facebooks automatik er sådan cirka ved at være enig med sig selv om at denne facebookside er uden værdi for dens fans)

4. opdatering (går ud til en brøkdel af alle fans)
Ingen trykker synes godt om eller kommer med en kommentar

(Facebook venter med længsel på noget action blandt sidens fans. Kommer det ikke snart, så sætter automatikken alle opdateringer på lavprioritet - hvilket betyder opdateringerne går ud til meget få fans)

.... negativ spiral

30 engagerede fans - tilvejebragt fordi det man leverer er interessant for dem, er bedre end en fanside med 100 fans, hvori de samme 30 er i blandt og de 70 er de sovende fans.

Den lille men gode (30 fans)
Procentuelt efterlader 3 tryk på 'synes godt om' -knappen til en opdatering, facebook det klare indtryk, at dette er en fanside der bidrager med noget af værdi. Dvs at opdatering 2, opdatering 3 osv, kommer ud til ALLE fans.

Den store og kedelige (100 fans)
3 tryk på 'synes godt om' -knappen i en facebookside med 100 fans imponerer ikke facebooks automatik, og man kan risikere den negative spiral beskrevet ovenfor starter.

Problem!
Man ved ikke hvilke af ens fans der er de sovende fans. Derfor kan man ikke smide dem ud, og de er derfor reelt set en klods om benet i forhold til forsøget på at få taletid foran de brugbare fans... dem som er potentielle eller tidligere kunder.

Så det bedste man kan gøre - er at sørge for de aldrig bliver fans. Her i tråden taler vi om at trække de sovende fans ind med vilje.

--------------------------------------------------------------

GOD AMINO-STARTHJÆLP

På amino kan i hjælpe hinanden med at komme op på 25 fans, så man kan få en flot URL
Det får man her
Betingelsen for at det er en god idé, er at man hopper ud af fansiden igen når navnet er sikret.

Hvis man forbliver i en med-aminos facebookside kan man supporte ved at være engageret, klikke på links der serveres, og i jævnt og ofte kommentere og trykke synes godt om til opdateringerne.

DO NOT...!
.. det er en dødssynd at blive fan af en med-aminos fanside, og så bagefter trykke skjul fra newsfeeden. Så er man indbegrebet af den sovende fan, og kan sådan set ikke yde en større bjørnetjeneste. "tak for ingenting..."

------------------------------------------------------------------

Det overordnede råd er at huske i skal fortjene jeres fans. Det gør i ved at engagere jeres eksisterende kunder, og tilbyde dem en grund til at gå med i jeres facebookindsats.

Den bedste kilde til engagerede fans, er i jeres eksisterende touchpoints - dvs der hvor i allerede er ret sikre på i har fat på en potentiel kunde. I den fysiske butik. Fra blogs, fra kundehåndteringen i en webshop and so forth...

Den mest naive tanke er at venners venners venner strømmer til en facebookside der hedder minvirksomhed A/S, bare fordi den første har trykket. Det er nu mere end to år siden, at man på de blå øjne kunne få en sneboldeffekt i gang på den måde.

----------------------------------------------------------------------------------

Hvad gør eksperten selv?

... det jeg selv gør er at lægge en solid time i at forfatte et indlæg på amino som er den slags talestrøm mine kunder betaler mig en solid timepris for.

... Dette er et touchpoint. Mine fremtidige (og eksisterende) kunder læser med nu, så derfor slutter jeg af med at skrive:

Hvis du er interesseret i mere viden om at drive en facebookside rigtigt, så find mig på facebook og twitter. Læs også mine længere updates i Facebook Indblik der hentes på mit website:

facebook: Thomas Bigum
Twitter: Thomas Bigum
website: facebook ekspert Thomas Bigum

PS..
Lad vær at bliv fan af mig, for at gøre mig en tjeneste Smile
Bliv fan fordi du kan mærke jeg kommer til at gøre dig tjenester

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Bigum:

*reserveret

Har du reserveret en plads i tråden? Indifferent

Tommy

Fra Ølstykke
Tilmeldt 18. Jul 09
Indlæg ialt: 1604
Fra  Better-Web ApS Skrevet kl. 17:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Bigum:

*reserveret

Jeg tror nu ikke at idéen er at man skal kunne få sin side reserveret

Fra Århus
Tilmeldt 21. Jun 10
Indlæg ialt: 216
Fra  Spot It Online Skrevet kl. 17:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Kalundborg
Tilmeldt 19. Dec 09
Indlæg ialt: 858
Fra  Knockout Marketing Skrevet kl. 19:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes lige Thomas's indlæg skal til tops igen, da han strøger om sig med guldkorn!

Trådstarter får massere af god karma for tanken bag indlægget :-)

Få 3 tilbud fra lokale ejendomsmæglere på formidlingen af dine erhvervslokaler (gælder også privat bolig)

Fra København
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 524
Fra  Bigum&Co Skrevet kl. 19:58
Hvor mange stjerner giver du? :

M.P:

Jeg synes lige Thomas's indlæg skal til tops igen, da han strøger om sig med guldkorn!

Trådstarter får massere af god karma for tanken bag indlægget :-)

Tak M.P

.. som i måske har regnet ud nu, så var der en grund til jeg huggede "RESERVERET" afsted, og snuppede den første kommentar-plads... Det var vigtigt for mig at ligge tidligt i tråden, for jeg har faktisk skrevet alt det her tidligere - men på side 7 ud af 13 sider i en tråd der ligner denne - og side 7 er der ikke mange der læser.

(Det er i øvrigt en teknik, som jeg ser på andre fora, men der er selvsagt nogle af jer, der ikke har set metoden før. Beklager forvirringen, men håber i kan se meningen i at jeg ville sikre mig første kommentarplads)

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas,

Først og fremmest læner du dig op af en skideballe for at reservere en plads på førstepladsen i tråden for så efterfølgende at splitte konceptet ad, men da jeg delvist kan følge dig, så slipper du med en semi-løftet pegefinger :o)

Jeg vil give dig ret i, at selvfølgelig tæller 30 engagerede fans mere end 100 hjælpefans. Min tanke er dog at de første 100, hvis vi skal holde os i de tal der er nævnt i tråden, fortæller andre at her sker der muligvis noget interessant.

Ser man en Facebook side med flere opdateringer og 2 fans hvoraf den ene er administrator, så er man måske mindre tilbøjelig til at stille sig over i fanflokken, end hvis der er 100 fans.

Nu skal det ikke lyde som om at jeg prøver at stille et superfalsk billede op omkring aktivitet på min eller mine sider og jeg er måske den naive type der håber, at mine projekter rammer mine aminofans, facebookvenners eller deres venners interesse, så derfor håber jeg da at de forbliver fans og måske endda med tiden engagerede fans.

Det lyder lidt som de ting du lister her er her-og-nu skræk scenarier, for efter starthjælpen, skulle det jo gerne gå sin normale gang med "rigtige" og engagerede fans og så burde de problemer med automatikken gå i sig selv fordi, at man på sigt har fans man har fortjent.

Hvad er din erfaring når det sker? Altså hvis vi starter ud med 100 fans hvoraf 70 er hjælpefans og så efter eksempelvis et halvt år har 500 fans, men nu er de engagerede 430 mod de 30 før, så vil Facebook vel gå ind og regulere tilbage igen, hvis man altså er nået at komme i "bad standing"?

Tak for dit indspark, det er selvfølgelig rart at have med i overvejelserne.

Med venlig hilsen

Tommy

 

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Bigum:

.. som i måske har regnet ud nu, så var der en grund til jeg huggede "RESERVERET" afsted, og snuppede den første kommentar-plads... Det var vigtigt for mig at ligge tidligt i tråden, for jeg har faktisk skrevet alt det her tidligere - men på side 7 ud af 13 sider i en tråd der ligner denne - og side 7 er der ikke mange der læser.

(Det er i øvrigt en teknik, som jeg ser på andre fora, men der er selvsagt nogle af jer, der ikke har set metoden før. Beklager forvirringen, men håber i kan se meningen i at jeg ville sikre mig første kommentarplads)

Bliver det taget godt imod på de andre fora?

Med venlig hilsen

Tommy

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:24
Hvor mange stjerner giver du? :

M.P:

Trådstarter får massere af god karma for tanken bag indlægget :-)

Hehe mange tak!

Med venlig hilsen

Tommy

Side 1 ud af 2 (20 indlæg)