Hej Kasper,
Et godt råd herfra vil være at vente med at starte en
virksomhed op før man har sat sig ind i branchen.
Men jeg kan da starte med at give dig et - realistisk - indblik i branchen:
Der er efterhånden rigtig mange som laver skilte, streamere og tryk på tekstiler, fordi det netop ikke kræver det store udstyr at komme i gang. Ofte kan man klare sig med en computer, et stykke software, en skæremaskine, nogle forbrugsstoffer og en varmepresse og så er man igang.
Men jeg ser også rigtig mange som går på r... og albuer med det.
Priserne på de færdige produkter er presset helt i bund. Den lave pris er sådan set noget som er selvforskyldt, i og med at der netop er rigtig mange som køber dette udstyr (ofte så billigt som muligt - eller brugt) og så begynder at tilbyde forskellige produkter fordi de tror at markedet er kæmpe stort og det ikke kræver den store viden at komme i gang. En anden grund til de lave priser er, at der er mange som driver forretningen som "fritidsinteresse" og derfor ikke behøver at leve af det. Jeg har set
webshops sælge t-shirts med tryk til kostpriser af hvad t-shirtene og forbrugsstofferne koster. Og det er tydeligt at der ikke er indregnet de omkringliggende udgifter så som strøm, arbejdstid, slidtage, tab, lokaleudgifter m.m.
En manglende viden omkring branchen og teknikken giver så også den cocktail, at man ender med at bruge en masse tid og penge på brandslukning. Hvis man skal brænde 4 t-shirts af for at kunne producere én, og så oven i købet sælger den til noget nær kostpris, så skal man overveje om man ikke burde beskæftige sig med noget andet.
I MediaMouse laver vi også tekstiltryk af forskellige arter, men jeg vil også være helt ærlig og sige at det ikke er noget vi gør fordi der er store penge i det. Vi har tekstiltryk som en del af vores produktion, fordi det falder inden for vores arbejdsområde og vi får en del forespørgelser på dette i forbindelse med andre grafiske produktioner vi laver. Men vi opererer heller ikke i et prisleje som nogle af de meget billige
webshops - hvis vi gjorde det, så kunne vi lige så godt side på vores flade og ikke lave noget - det ville vi miste færre penge på. Det er få virksomheder som eksisterer udelukkende af at lave det som du er ved at kaste dig ud i. Og de som gør det, de har også nogle helt andre priser på deres produkter og ofte har nogle gode faste leveringsaftaler med større steder så som militæret, kommunerne, klubber, foreninger m.m.
Lav os, som et eksempel, tage en kalkulation på en streamer til en bil.
Du skal have udstyret til at lave streameren. Jeg regner med at du allerede har en computer, men af hensyn til det realistiske billede af udregningen, så bør der tages udgangspunkt i at sådan en skal anskaffes. Priserne er baseret på ret billigt og ikke særlig avanceret udstyr - men nok til at komme i gang med.
- Computer: 7.000 kr.
- Software: 7.000 kr.
- Skæreplotter: 4.000 kr.
-
Diverse værktøj, skrabere, rulle, holder, metallinialer, skæreunderlag m.m.: 2.000 kr.
Med ovenstående har du udstyr til at komme i gang med for omkring 20.000 kr. (eksklusiv
moms).
Hvis du så også vil lave tekstiltryk skal du regne med at bruge ihvertfald 6.000 kr. på en billig varmepresse.
Nu har du brugt 20.000 kr. på udstyr. Så skal vi igang med at lave noget baglæns udregning i forhold til markedets eksisterende priser. F.eks. er der
webshops hvor du kan købe 3 bagrude-streamere til ca. 100 kr. eks. moms. (nogle gange endda billigere). Så indtil videre går vi ud fra at du så gør det samme og sælger 3 streamere til samme pris.
Du skal bruge noget folie og noget applikationsfolie til at lave streamerne ud af.
En gennemsnitlig bagrude-streamer har størrelsen 70 x 10 cm. Hvis du skal lave 3 styk