Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Indkøbskurven - Hvornår?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 20. Sep 10
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 04:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Jeg har den sidste uges tid kigget en del på diverse split-tests som andre har lavet på deres respektive webshops og sidenhen offentliggjort. Og der var en test jeg har undret mig over lige siden. Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg fandt den, så må prøve at beskrive den.

Testen gik i alt sin enkelthed ud på at når kunden havde trykket læg i indkøbskurven på et produkt, så røg kunden direkte til sin indkøbskurv og kunne dermed fuldføre salget uden de store forvirringer. Dette forøgede hans konverteringrate ret betydeligt.

Jeg kan sagtens se logikken i at gøre det på denne måde, da man sikkert vil minimerer folk der hopper fra inden de selv får trykket på "gå til kassen", men jeg tror nu også man vil minimerer ens mersalg. Som med alt andet er der både negative og positive ting ved dette.

Hvad synes i om denne metode? Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om jeg synes om den eller ej. Hvis der er nogle der har split-testet den i GWO, vil jeg meget gerne høre resultatet af dette.

Med venlig hilsen
Daniel Nørregaard 

Har du/i brug for lidt råd om opsøgende salg eller kundeservice, så smid en besked. Jeg kommer gerne med lidt råd og vejledning ganske gratis.

Fra Aalborg
Tilmeldt 26. Apr 05
Indlæg ialt: 736
Skrevet kl. 10:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel.

Den evige diskussion Wink

Jeg vil kommentere to ting til det her:

1. Bare fordi det virker på en bestemt side, så kan du ikke regne med at det virker for din side. F.eks. sælger jeg kondomer på min webshop Kondomaten. De fleste køber mere end et produkt og derfor smider jeg dem ikke direkte i indkøbskurven.

Men jeg lavede engang noget arbejde på en webshop der sælger ekstremt dyre reservedele til fly. De sælger ikke mere end et produkt, så når en kunde lagde noget i kurven, så gav det god mening at sende dem direkte til indkøbskurven.

Det er to vidt forskellige eksempler, men formålet er bare illustrere at fordi du har set en positiv test med det, så er det ikke ensbetydende med at det er dét, der tjener din hjemmeside bedst.

2. Som du selv er inde på så kan det godt være at versionen med at sende folk direkte i indkøbskurven hæver konverteringsraten, men den anden version hæver mer-salget. Derfor ville det være så pokkers rart om vi kunne få et "værdifelt" med i GWO (jeg har blogget lidt om det her). Med lidt trylleri kan man kæde Google Analytics og GWO sammen og se lidt flere data i Google Analytics, når testen er kørt til ende. Personligt tror jeg at Google giver os muligheden i løbet af 2011. Kan næsten ikke vente Stick out tongue

Men Daniel - superfedt at du gør dig tanker om det her. Der er alt for mange, der bare bruger den funktion som er default i deres shop.

Kører du selv en test på det så kunne det jo være interessant om du delte resultatet med os

Bedste hilsner

Morten Vadskær

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 1. Oct 10
Indlæg ialt: 68
Skrevet kl. 10:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel,

Ja, der er en rimelig sandsynlighed for, at du hæver konverteringen ved at sende dine kunder direkte i kurven og nok kunne hæve avg. order value den anden vej, som både du og Morten er inde på. Min egen shop med billige tonere åbner snart og jeg har også været de overvejelser igennem. Da jeg ikke har valide data på det, men kun mine egne forventninger, har jeg valgt en tredje løsning. Når der er lagt en vare i kurven kommer der et billed frem med to muligheder. "Forsæt med at handle" og "Gå til kassen". Med Google Analytics event tracking vil jeg måle på de to knapper og hvis en af funktionerne bliver fortrukket, vælger jeg naturligvis den.

Måske kunne du bruge det

Mvh. Peter

tonere

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)