Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er Google Website Optimizer (GWO)?

Amino.dk Wiki Amino Svar E-HANDEL & ONLINE MARKETING Hvad er Google? Hvad er Google Website Optimizer (GWO)?
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved godt at jeg taler til et fåtal der kender til og udfører forsøg med Google Website Optimizer (GWO), men ved du ikke hvad det er, kan du måske tjene gode penge efter at have læst det her (der kommer en lille introduktion til GWO senere i indlægget).

YouTube tester 1.024 forskellige opsætninger med GWO og får 15 % flere signups. 

YouTube har udført hvad jeg i hvert fald vil betegne som det måske største eksperiment med Google Website Optimizer, nemlig 1.024 forskellige varianter af tekst og udseende for at se hvilket der ville give det største antal tilmeldte brugere. Du kan læse om selve testen her

Hvad i alverden har det med mig at gøre?

YouTube kan selvfølgelig lave sådan et kæmpe eksperiment fordi de har så meget trafik, men du kan altså også lave eksperimenter på din hjemmeside eller webshop der kan betyde penge lige ned i lommen på dig. 

For det første er Google Website Optimizer gratis, for det andet gør den alt det kedelige for dig. Dvs du behøver ikke hyre et bureau der har en eller flere statistikere ansat til at fortælle dig om forsøget nu er statistisk signifikant nok (de ord bliver jeg aldrig dus med lige meget hvor mange gange jeg hører det fra statistikere) - det gør GWO for dig. 

Du skal bare koncentrere dig om det du gerne vil teste. 

Lad os for en god ordens skyld lave et tanke-eksperiment. Du har en e-shop hvor du sælger kaffekopper med indbygget varme i bunden så den ikke bliver kold. Du har en prissætning på 99 kroner fordi det synes du er en god pris.

Du sælger o.k., og konkurrenterne har samme udsalgspris. Men er prisen optimal? Du ved at du ikke kan gå længere ned end 79 kr. uden at der ikke er penge nok til el, varme og vand. Nu kan du køre en test på din prissætning. Med Google Website Optimizer kan du have den til at køre en split-test (den mest basale) mellem for eksempel 99 kr. og 79 kr. eller du kan sætte en multivarianstest op (test af flere end 2 forskelligheder) og teste 79 kr, 99 kr, 119 kr & 149 kr. 

Hvem ved, måske viser testen at du sælger 3 gange så meget med 79 kr. i pris, eller måske at du ikke mister noget salg ved en pris på 149 kr. Derved kan du -optimere- din forretningsgang på det område. 

Så hvordan kommer jeg i gang? 

Start på Google Website Optimizer og opret en konto til dit website. Det er selvfølgelig ikke sikkert du kan udføre eksperimenter på din e-handelsløsningsplatform, men hvis du er i tvivl, kontakt din udbyder og få evt. hjælp til netop din platform. 

 

 


Jeg håber du bliver så engageret i at forbedre din e-handelsløsning som jeg er, og her er GWO et godt og solidt værktøj til at få FAKTA om de ting man tester.

Hvor mange stjerner giver du? :