Hej. Jeg har sammen med 3 andre starten et 4 mands band. Det vi vil er at hygge og more os med at spille musik for andre på cafér, discoteker og andre fester. Og selvfølgelig tjene nogle penge til os selv og nyt udstyr.
Vi har så vi kan spille nu. men vi skal bruge større og mere udstyr jo flere og større jobs vi får. Vi er også igang med at spille de første jobs. Det tegner på at blive en succes, og ver er nu nødt til at finde ud af hvad vi gør rent økonomisk.
Så hvad gør vi?
Jeg kan forstå på andre indlæg at hvis vi ikke registrere os kan vi ikke trække nyindkøbt udstyr fra indtækterne.
- skal vi registrere os hver i sær (så kan vi jo i prænsippet tjene 50.000 hver uden at momsregistrere os)? hvis, hvad gør vi så med det udstyr vi køber sammen?
- skal vi registrere os som et samlet firma? hvis hvad skal vi have med i regnskabet, og hvordan betaler "bandet/firmaet" overskudet til os hver i sær så vi får noget ud af det?
Vi vil gerne have at det skal være så simpelt som muligt. men vil jo heller ikke snyde hverken stat eller andre.
![]() Er der nogen der kan hjælpe? måske via telefon elg. svare på flere af de spørgsmål vi har så vi kan komme rigtigt igang med at spille op til dans
![]() Mvh Jimmy..... |
Hej Jimmy
Det behøver slet ikke at være så indviklet. Men jeg må også tilstå, at jeg igennem en del år har haft indtægt på at spille musik, og at det først er nu jeg er ved at have styr på regnskab, skat, fradrag osv...
Først og fremmest skal I ikke bekymre jer om moms, da kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms. Jeps, os og så tandlægerne.....af én eller anden grund.
I behøves ikke at indgå noget egentligt partnerskab (I/S el. lign), men kan hver især kvittere for jeres andel af indtøgten. Dette vil så udgøre jeres honorar for den aften, og vil efterfølgende være at betragte som B indkomst. Det skal i så betale både arbejdsmarkedsbidrag og skat af. Det er ikke nødvendigt at lade sig registrere nogen steder.
Skal I købe større ting sammen, så som PA anlæg eller bandbus, så skal I bare sørge for at udspecificere hvor stor en andel I har betalt hver især. Køber i PA for f.eks. 20.000,- har I altså et fradrag på 5.000,- hver.
Husk der er en grænse for hvor stort et beløb der må trækkes fra på hver enkelt indkøbt ting; i år er det vist lidt over 11.000,-. Det betyder at en guitar til 10.500,- kan trækkes fra på en gang, men at et keyboard til 25.000,- skal afskrives over en årrække.
M.h.t. kørselsfradrag afhænger det af om man har sin egen bil eller ej. Har man bil kan man trække den høje køresats fra (godt 3 kr/km.), men har man ikke må man kun tage den "normale" sats. Får I transporttilskud fra spillestedet eller lign. kan I selvfølgelig ikke trække noget fra.
Vær opmærksom på at der kan være MEGET stor forskel på sagsbehandlere hos skattevæsenet. Jeg har selv kæmpet lange og urimelige kampe med sagsbehandlere, der ikke anså det for snadsynligt at man skiftede ALLE strengene på én gang........ De går vel i stykker én ad gangen, ik? Sørg for at skriv alting ned, og gem alle bilag. Det gør det en hel del nemmere når selvangivelsen dumper ind.
Jeres honorar er altså at betragte som løn, og der bliver således ikke tale om lønudbetaling sidenhen.
Jeg kender til bands, der har valgt at køre som ApS selskab, men der skal en vis omsætning til før det kan betale sig. I det tilfælde forgår det således. De er 2, som er stiftere af ApS´et, og de får begge en fast månedsløn året rundt. En del af indtægterne går også til køb af udstyr. De øvrige medlemmer får en fast sats pr. job, og får løn hver måned afhængig af hvor mange jobs der har været. D.v.s. at de 2 stiftere f.eks. får x-tusinde HVER måned; også i Januar hvor der typisk ingen jobs er. Men også i december, hvor der er spillet 8 julefrokoster..... Der får de andre en meget højere løn, men 0,- i Januar.
Der er fordele og ulemper ved denne model, men som sagt kan det ikke betale sig før der er en vis omsætning hvert år.
Det var en lænegere omgang..... Håber det kastede lidt lys over sagen. Skriv hvis der opstår yderligere spørgsmål.
Og held og lykke med bandet.