Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skattepligtig i Danmark - hvornår er man det?

Side 2 ud af 4 (31 indlæg)
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er også helt i overensstemmelse med praksis fordi man derved har bolig til rådighed i Danmark i kraft af kæresten/konen. 

Har man så også bolig til rådighed i det andet land er man fuldt skattepligtig til begge lande hvorved dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om dobbeltdomicilering kan bringes i anvendelse (det ene land må vige for det andet). Der vil Danmark i kraft af at kæresten m.v. i langt de fleste situationer være at betragte som bopælsland.  Det har ikke den store betydning i relation til arbejdslandet fordi de har beskatningsretten til lønindkomsten men det betyder at Danmark også kan beskatte lønindtægten selvom den er optjent i udlandet.

Der er man så henvist til at begære nedslag med den i udlandet betalte skat eller at begære forholdsmæssigt nedslag efter en særlig intern dansk regel og her kommer de omtalte 42 dage ind i billedet. Har man opholdt sig i Danmark i mindre end 42 dage set over en vilkårlig 6 måneders periode opnås nedslag for den del af den samlede skat som falder på den i udlandet optjente indkomst hvorved der ikke vil fremkomme nogen dansk skat af lønindkomsten hvis man har arbejdet i udlandet hele året og ikke har haft andre indtægter.      

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 16:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej DC og Bent,

Tak for jeres svar - det er rigtig god information. Nu er jeg jo iværksætter, så jeg er naturligvis single og kæresteproblematikken er ikke aktuel ;-) 

Men hvis jeg ikke opgiver min faste bopæl i Danmark kan jeg udlede, at jeg kommer ind i et vurderings, kontrol og ansøgningssystem hos SKAT, hvilket jeg gerne ville undgå, da jeg selv vil have hænderne på rattet.

Så pt. er min konklusion altså, at jeg skal fraflytte Danmark helt, hvorefter jeg maksimalt må opholde mig mindre tid i Danmark end jeg gør i tilflytningslandet - eller maksimalt 180 dage i Danmark, hvilken af tallene der måtte være mindst. 

Jeg må ikke have noget, der kan betragtes som "hjemme" i Danmark, men må overnatte på hotel eller på en sofa hos en ven/familie, sålænge jeg ikke har personlige effekter, da det således er pro forma.

Naturligvis kontakter jeg SKAT om dette, men det er en stor hjælp at kende snitfladerne først, så mange tak for hjælpen til alle.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jesper

Jesper:
Så pt. er min konklusion altså, at jeg skal fraflytte Danmark helt, hvorefter jeg maksimalt må opholde mig mindre tid i Danmark end jeg gør i tilflytningslandet - eller maksimalt 180 dage i Danmark, hvilken af tallene der måtte være mindst.

Det væsentlige er, om du har en bolig i Danmark. Hvis du ikke har en bolig i Danmark er de 180 dage ikke relevant. Du kan i så fald være i Danmark lige så ofte du vil, når blot du ikke opholder dig i Danmark mere end 6 måneder i træk (tællingen af de 6 måneder afbrydes dog ikke, hvis du kun er i kortvarigt i udlandet pga. ferie eller lignende).

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Der er jeg så ikke helt enig Esben Big Smile Der er en gylden regel der hedder at det er nemmere at blive skattepligtig til Danmark end at slippe ud af skattepligten. Hvis han ikke kan påvise at han har en fast bolig i udlandet så vil de danske myndigheder være meget tilbageholdende med at "slippe ham". Der er mange - og det gælder særligt iværksættere indenfor IT m.v. - som drager ud i verdenen med deres bærbare under armen og rejser rundt med det ene formål at undgå dansk beskatning. Der er det op ad bakke.    

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Sindberg:

- Her er det virksomhedens "place of operation", altså den fysiske placering af forretningen der afgør hvor du skal betale virksomhedsskat. Er det online det hele, kan det være lidt mere besværligt at afgøre, så vil jeg tror der bliver kigget på hvor dine kunder kommer fra.

Det er ikke udelukkende kundernes placering de kigger på nej. Jeg har haft kontaktet SKAT for at høre hvor jeg kan regne med at blive skattepligtig, da min virksomhed (der bliver dansk registreret vel at mærke) bliver internet baseret, med kunder, distributører og et mindre outsourcet lager i DK, mens jeg selv udfører mit arbejde fra min bopæl i Sverige. Vedkommende mente, faktisk til min store overraskelse, at jeg med stor sandsynlighed ville blive fuldt skattepligtig i Sverige og ikke i DK. Det afhænger i bund og grund af hvor de mener at dit faste driftssted er.

I sidste ende tror jeg, at det sikreste er at spørge SKAT til råds (og søge om et bindende svar), hvis man vil være sikker på at undgå grimme overraskelser og fejl.

~ Amaris

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Enig. At fastlægge hvor en internetbaseret virksomhed har sit faste driftssted er ret vanskeligt. Her vil man ofte kigge på hvor virksomheden er registreret, hvor indehaveren er bosiddende og hvor virksomhedens server er placeret men det er en rimelig vanskelig vurdering og man bør klart anmode om et bindende svar som det bliver sagt.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 16:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bent,

Skattekonsulenterne:
Der er en gylden regel der hedder at det er nemmere at blive skattepligtig til Danmark end at slippe ud af skattepligten. Hvis han ikke kan påvise at han har en fast bolig i udlandet så vil de danske myndigheder være meget tilbageholdende med at "slippe ham". Der er mange - og det gælder særligt iværksættere indenfor IT m.v. - som drager ud i verdenen med deres bærbare under armen og rejser rundt med det ene formål at undgå dansk beskatning. Der er det op ad bakke.

Nu har jeg overhovedet ikke tænkt på denne "model", men det er en god pointe at jeg skal dokumentere bopæl et andet sted før SKAT accepterer at jeg ikke længere er bosiddende i Danmark. Jeg vil for alt i verden undgå alle mulige gråzoner, da jeg ikke vil indvolvere mig i smarte fiduser og den slags. Det er livet simpelthen for kort til :)

Men det introducerer jo et andet spørgsmål. Hvad sker der, hvis SKAT ikke vil slippe skattepligten? Bliver man udleveret til retsforfølgelse osv.? 

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 17:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Retsforfølgelse nej men de afkræver dig et regnskab for virksomheden og i mangel heraf vil de ansætte dig skønsmæssigt.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 18:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Men det er vel selvsagt et problem for dem at opkræve deres skøn, hvis man ikke er bosiddende i Danmark?

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Det der kan være problemet er at de ikke har nogen lønindtægt at begære indeholdelse i. Det problem har de jo for selvstændige erhvervsdrivende generelt. Løsningen er at de laver såkaldte udlægsforretninger og det kan man også gøre over grænserne via udvekslingsaftaler. Men nej det er da ikke nemt at være pantefoged hos Skat.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 2 ud af 4 (31 indlæg)