Hej alle Sidder her med Rod Stewart stemme og må desværre sætte min telefon på lydløs. Istedet for blot at være "sygemeldt" så vil jeg da lige lufte et par tanke og se om vi kan få lidt spændende kommunikation igang..og overskriften er selvfølgelig lavet for, at flere kan blive nysgerrige, også dem som har en masse negative fordomme. Jeg har set flere der brokker sig over at informationen fra MLM folkene, på skrift er så begrænset. Giv mig info om firma og om produkter, så er jeg selv klog nok til at tage en beslutning om det er noget for mig...Den har jeg stort set læst i forbindelse med alle MLM firmaerne (dog måske de nye undtaget). F.eks. her hvor jeg er: NuSkin handler om at være cremesælger...og det er sgu ikke noget der tænder en rigtig mand...noget a la dette så jeg tidligere på året her på Amino. Jeg har et ganske tæt samarbejde med min direkte upline, og vi har holdt utallige fællesmøder rundt omkring i landet, vi har også haft præsentationer for flere der på forhånd havde meldt ud, at de var skeptiske. Og jeg har intet imod folk er skeptiske, men på intet tidspunkt har jeg set folk drage samme konklusion som mange gør herinde efter en ultra kort introduktion. Nogle føler sig kloge nok fordi de tidligere har set en produktpræsentation eller set bilerne folk kører rundt i. Men skriftlig kommunikation giver ikke ordentlig dialog, det giver mulighed for misforståelse...det ser jeg tit i alle mulige andre sammenhænge så det er ikke et MLM problem. Hvis man har det perfekt hvor man er nu, jamen så er det jo kun lækkert, men hvis man går og overvejer muligheder, hvorfor vil man så ikke have præsenteret mulighederne ordentligt? Er man bange for at "spilde" 10 min på en telefon samtale? Vi har også en række produkteksperter på alle MLM firmaernes produkter... Det er næsten ligegyldigt hvad der produceres, så er det ikke godt nok og man udnytter blot sine venner og familie. Og her vil jeg lige give en historie med: Min svigermor er f.eks. kunde i min forretning og købte tidligere på året, for første gang mascara og øjenmakeup fjerner i min webshop. Forleden ringede hun var løbet tør og ikke kunne finde det i shoppen. Hun har tidligere købt en række andre makeup fjernere men alle gav hende problemer og fik hendes øjne til at løbe i vand. Dette fortæller jeg ikke for at sælge produktet til nogle.... fordi de er ganske enkelt udgået. Hun har dog bedt mig undersøge om det skulle være muligt at købe hjem fra USA, selvom det giver en noget højere pris. Blev lidt længere end planlagt, men det åbner måske op for kommentarer og råd. Mvh. Martin |
Hej Martin
Jeg kunne jo passende starte med og skrive, at hvis du havde styrket din immunforsvar, så vil du være bedre stillet nu, men det undlader jeg :-) :-) :-)
Der findes folk, der er pro NM/MLM, og der findes folk, der er contra NM/MLM. Fælles for begge parter er, at de mere eller mindre, har en holdning til sagen.
Jeg personlig respekterer begge holdninger. Min opgave er ikke at lege missionær, men derimod at føre en saglig diskussion omkring det jeg laver. Jeg føler selv at have en god koncept kombineret med en god produktpalette, som jeg udførlig har redegjordt på min hjemmeside, og det står jeg ved.
Martin Slot:Giv mig info om firma og om produkter, så er jeg selv klog nok til at tage en beslutning om det er noget for mig...Den har jeg stort set læst i forbindelse med alle MLM firmaerne (dog måske de nye undtaget).
Nej, det er man sikkert ikke, men grundlæggende infoprmation omkring firma/produkt burde være til stede for at have en udgangspunkt, man kan tage stilling til. Jeg personlig kan heller ikke forholde mig til udtryk som:
- vær med fra starten
-get rich quick
-sensationel koncept
-tjen penge uden at lave noget
- etc.
Martin Slot:Men skriftlig kommunikation giver ikke ordentlig dialog, det giver mulighed for misforståelse...det ser jeg tit i alle mulige andre sammenhænge så det er ikke et MLM problem.
Korrekt, men med udgangspunkt i ovennævnte er der grunfdlag for en dialog.
Martin Slot:Vi har også en række produkteksperter på alle MLM firmaernes produkter... Det er næsten ligegyldigt hvad der produceres, så er det ikke godt nok og man udnytter blot sine venner og familie.
Disse mennesker findes, men hvis du lægger mærke til, bliver disse mennesker tavse, som regel, hvis du på en sober og saglig måde spørger ind til baggrund af deres svar.
Konklusionen af dette indlæg må være, at sålænge man opfører sig sobert og tolerant i såvel skrift og tale, så er der basis for en åben dialog.
Dbh.
Michael