Jeg kom tilfældigt forbi siden Get Rich Slowly. Her var en omtale af bogen The Incredible Secret Money Machine. Og mens jeg læste omtalen af bogen (der er en gammel sag fra 1978) blev jeg mere og mere nysgerrig. Jeg fandt kommentarer for folk, der sagde at denne bog havde betydet alt for deres virksomhed. Eller dem som kunne huske, at deres far tilbad denne bog. Forfatteren Don Lancaster er et specielt bekendtskab. Han har en baggrund, hvor han f.eks. konstruerede en TV-skrivemaskine i bladet Radio-Electronics. Åh ja. Those were the days. Dengang skulle der altså ikke så meget til, før man blev vildt imponeret. Men Don Lancaster har beskæftiget sig alt muligt andet og skriver vidt og bredt om det. F.eks. er han entusiastisk lystfisker og ekspert i at tweake PostScript. Men tilbage til bogen The Incredible Secret Money Machine. Jeg blev så interesseret, at jeg måtte eje den bog. Det var nu ikke så svært at få fat i den gamle udgave af bogen. På Amazon fandt jeg den brugt til GBP 7,89 inkl. forsendelse. Så det var jo ikke noget, jeg blev ruineret af. Og det er altså en god bog. En del af stoffet kan man skimme let hen over, da det gælder specifikt for amerikanske forhold, og noget af stoffet er ret 70'er-agtigt. Men det, der så er tilbage, er guldkorn på guldkorn. Køb den, lån den, stjæl den. Du vil ikke fortryde. /Kjeld |
Hej Kjeld
Kan du ikke nævne 3-5 ting den har gjort for dig? Jeg mener hvad er der specielt ved den bog, hvad kan den som ingen af de andre "mirakel" bøger kan?
Mvh Jakob / Sportnu.dk