Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fortæl om jer selv

Side 1 ud af 4 (33 indlæg)
Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5906
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 21:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Fortæl lidt om jer selv :-). Jeg åbner festen:

Jeg er 23 år og har arbejdet med webprogrammering de sidste 10 år. Jeg har været ansat fuldtid som programmør ved en It virksomhed på Nordsjælland fra 2005 - 2007. Efterfølgende aftjente jeg min værnepligt i Livgarden. Efter værnepligten fik jeg den geniale ide at starte en computer butik op, lige inden finanskrisen. Det betød jeg fik brug for en masse penge, og tog derfor en konstabel-uddannelse i forsvaret og brugte 6 måneder i Afghanistan.

I dag er jeg ansat i flyvevåbnet, på en uddannelse hvor jeg vedligeholder de eletriske systemer på Hercules & Challenger flyene. Det giver en del rejseaktivitet da uddannelsen er bygget op omkring praktik perioder på flyvestation Aalborg og skoleperioder på Søværnets Specialskole i København. Jeg bor på falster, men er kun hjemme i weekenderne. Ud over dette har jeg et selskab hvor jeg driver 8 websites - seneste skud er parfume priser.

Med venlig hilsen
Casper Schneidereit

 

Fra Odense
Tilmeldt 2. Aug 08
Indlæg ialt: 2966
Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg er 22 år gammel, bor i Odense i en af mine Ejerlejligheder. Jeg har pt. 3 hvoraf jeg lejer 2 af dem ud. Jeg startede som 100% selvstændig for en måned siden hvor jeg ellers arbejdede på et lager med autoreservedele.  Jeg har siden jeg var 10år gammel været beskæftiget med hjemmesider & annoncering, og her for 2 år siden fik jeg skruet op for ambitionerne og satser på at leve fuldtids af det.

Jeg Arbejder stortset kun i Wordpress hvor jeg har 250+ Wordpress sider/installationer bag mig, og det er der mine kerne kompetencer ligger.


Mangler du hjælp til Wordpress, Wordpress Themes, Wordpress Plugins så skriv endelig, så skal jeg se om jeg kan hjælpe dig godt igang!

Fra Aarhus C
Tilmeldt 9. Sep 10
Indlæg ialt: 684
Fra  1337 ApS Skrevet kl. 22:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg er 20 år gammel, og er egentlig ikke iværksætter (endnu). Har været ansat i et privat firma som programmør siden oktober 2008 ved siden af gymnasiet, og derefter fuld tid fra august 2009 til august 2010.

Før det arbejdede jeg freelance med opdatering/oprettelse af diverse websites for et (desværre lukket) firma i min hjemby (Hadsten). Har arbejdet med programmering (både desktop og web) på hobbyniveau siden jeg var ~12 eller noget i den stil, og er pr. 18. august 2010 startet som datalogi-studerende på Århus Universitet.

Har aldrig været specielt skarp i design-fasen, men er da efterhånden begyndt at komme lidt med på Web 2.0-bølgen, da det ikke holder blot at kunne programmere gode websites, hvis man skal leve af det ved siden af studiet ;)

Går lidt med tanken om at starte eget firma ved siden af, da jeg har nogle projekter jeg udvikler og designer for venner/familie, og på samme tid starte et "samarbejde" med min nuværende arbejdsgiver. Er dog ikke helt sikker på hvor/hvordan jeg skal komme igang, og er måske lidt "skræmt" af alt hvad der indebærer regnskaber, indberetning til skat mv. da jeg ikke har nogen ide om hvordan dette foregår. Er dog sikker på at hvis jeg får lidt start-up hjælp, vil det ikke være noget problem at varetage ;)

"Startede" her på Amino.dk for et par uger siden, og efterhånden er det blevet en af de faste sider der bliver refreshed et stort antal gange om dagen, da der er utroligt meget spændende info og debatter her inde :)

 

Men nok om mig - lad os få gjort det her sub-25 forum til noget helt specielt!

 

Med venlig hilsen

Lars Rasmussen

Tilmeldt 3. Sep 10
Indlæg ialt: 185
Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg er 23 år gammel og bosat i Herlev, lidt udenfor KBH.

For godt og vel 2 måneders tid siden startede jeg topmedia.dk sammen med en rigtig god ven, jeg lærte at kende da jeg var under uddannelse som webintegrator på RTS. Vores force er nok vores web designs, hjemmesider, logoer osv.
Det er første gang jeg har iværksat en virksomhed, men har altid været bidt af tanken.

Jeg har, siden jeg var omkring 14-15, arbejdet en del med Photoshop. Jeg er nok en af dem de andre kalder for "pixel-perfect". Jeg kan virkelig gå op i det mindste ting mht. et hjemmeside design. Men jeg er glad for det er sådan, man skal vel være kritisk overfor sit arbejde!

Dagligdagen går som sagt med ovenstående arbejde, og ellers er det ren hygge når jeg så er hjemme igen hos kæresten.

Jeg har tidligere været under uddannelse som automekaniker, som jeg hurtigt valgte at droppe. Og så har jeg vist nok også engang arbejdet i en slagterafdeling i Føtex Confused Derudover har jeg brugt lidt tid i millitæret på Antvorskov Kaserne i Slagelse og arbejdet i mit fars tidligere VVS firma.
Har kun arbejdet på ét webbureau, Danaweb.

Og ja, nu er jeg her - igang med mit eget Yes

Gratis Hjemmeside Design hos TopMedia.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 3. Apr 06
Indlæg ialt: 111
Skrevet kl. 23:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg er 24 år gammel og har arbejdet med web-udvikling i omkring 10 år. Jeg har lige taget hul på de (forhåbentlig) sidste 2 års uddannelse på cand.it på IT-Universitetet i København. Jeg færdiggjorde i sommers min bachelor i Erhvervsøkonomi og datalogi på CBS.

I løbet af min uddannelse har jeg lavet en del freelance opgaver i både CMS og shop løsninger. Jeg brænder for innovation og min force er helt klart at tænke forretning ind i gode ideer. Jeg er egentlig ikke selvstændig lige nu, men er altid åben overfor gode ideer ;)

Jeg søger altid nye bekendskaber at udveksle erfaringer med, så hvis der er nogen der har lyst til at udveksle noget MSN eller lignende må i meget gerne sende mig en PM :)

 

Med venlig hilsen

Steffen Pedersen

Fra Aarhus
Tilmeldt 19. Aug 08
Indlæg ialt: 320
Skrevet kl. 01:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Cool tråd, Casper! Jeg synes altid, at det er interessant at læse om andre. Smile

Mit navn er Sebastian Brandes Kraaijenzank, og jeg er 21 år gammel. Jeg arbejder med e-handel -- både i form af drift af webshops samt optimering og konsulentarbejde for andre. Jeg er studerende ved Handelshøjskolen i Århus, hvor jeg er i gang med min bachelorgrad i erhvervsøkonomi, som jeg afslutter til sommer næste år. Jeg er dog pt. bosat i Monterrey, Mexico, hvor jeg er på udveksling indtil januarmåned 2011.

Jeg har arbejdet med webudvikling i 9-10 år. Når jeg siger webudvikling, handler det altså om HTML, CSS og JavaScript. Da klassisk ASP var på sit højeste, var jeg ekspert inden for det. I dag driver jeg Renomedia I/S med Mark Kordon. Derudover har vi Jonas Hovgaard tilknyttet. Både Mark og Jonas er hardcore-udviklere inden for Visual C# .NET -- det betyder, at jeg nu mest af alt arbejder udvikling på frontend'en. Jeg har dog indsigt i alle udbredte programmerings-/scripting-sprog.

Lige nu arbejder vi i Renomedia med en ny e-handelsplatform, som kommer til at hedde Mivando. Den går stadig lidt i det skjulte, da vi ikke er færdige med udviklingen endnu. Vi har dog valgt at lægge en demoside om på Mivando.com, hvor man kan få en idé om vores projekt. Det er meget interessant projekt, hvor jeg sidder som projektleder og frontend-udvikler, mens Mark og Jonas sidder på backend'en. Vi regner med at lancere den 1. december 2010.

Jeg er meget rejselysten. Jeg har en sød kæreste, der hedder Trine. Jeg er født i Holland, og min far er hollandsk, men jeg er dansk statsborger. Jeg har en stor drøm om at flytte til Silicon Valley en skønne dag. Jeg er en god blanding mellem udadvendt, kreativ og nørdet. Og den blanding fungerer ret godt for mig! Smile

Kontakt mig, hvis du kunne tænke dig at arbejde med mig. Se hvordan på SebastianBK.dk.

Jeg glæder mig til at læse om flere Amino'er! Smile

Se dansk tv fra udlandet via dansk proxy med DanskProxy.com.

Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 08:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg hedder Morten Falk Nielsen, er 22 år gammel og har to døtre på henholdsvis 3 og 22 måneder. Vi bor sammen med pigernes mor i et hus lidt udenfor Gråsten.

Jeg er, samtidigt med driften af vores nyhedstjeneste Kidznews.dk, i gang med at planlægge og spare op til at realisere vores næste onlineprojekt (selvfølgelig som har med børn at gøre, og som Kidznews er en del af). Projektet er helt unikt i faktisk hele Europa, så vi har gode chancer for at få det kørt op i udlandet når vi er blevet store i Danmark. Jeg kan selvfølgelig, af praktiske grunde, ikke røbe noget om vores projekt, men vi regner med at have det hele klar indenfor 2 år. Indtil da må jeg knokle dag og nat for at skaffe kapital, da vi denne gang ikke skal låne penge i banken.

Jeg har arbejdet med at lave hjemmesider siden jeg var en lille bitte dreng, og webportaler har altid gjort et særligt indtryk i mig. Da jeg var omkring 8-9 år gammel, oprettede jeg en hjemmeside som hed M-site på Sol.dk's daværende Subnet. Og derefter kørte det derudaf med at opstarte en masse hjemmesider som jeg efterfølgende ikke gad at arbejde på.

Men nu har vi fundet os vores egen niche som er Kidznews.dk, hvor vi ingen konkurrence har, så det er også her jeg bliver stående. Vi arbejder selvfølgelig på at udvikle vores services på Kidznews.dk.

Vi startede oprindeligt op med at lave en forhastet webshop med børnetøj som hedder Kidznet.dk, men den står på grund af voldsomme uoverensstemmelser med vores bank, til at at blive lukket indenfor få måneder.

Jeg er hvad man kalder for iværksætter med store bogstaver, og har du brug for en sparringspartner, så deltager jeg gerne i diverse selvhjælps-grupper Smile

Fra Aalborg
Tilmeldt 17. Nov 09
Indlæg ialt: 770
Fra  HLnet Skrevet kl. 09:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg hedder Heine Larsen, er 21 år gammel og er til daglig datalogi studerende på Aalborg Universitet. Jeg startede som selvstændig sidste år, hvor jeg har lavet mindre websites og netbutikker til mindre virksomheder.

De sidste måneder har jeg brugt meget tid på at læse omkring affiliate marketing og har afprøvet det på forskellige websites. Jeg ser rigtig mange muligheder i affiliate marketing, men har desværre ikke tiden til at få alle mine idéer udlevet. 

Jeg har en forholdvis stor erfaring med Wordpress, så hvis du har problemer, kan du sagtens kontakte mig. Det gælder også hvis du kunne være interesseret i affiliate samarbejde.  

 iPhone 6

Fra Tarm
Tilmeldt 6. May 07
Indlæg ialt: 256
Fra  Inmobile ApS Skrevet kl. 11:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg er 21 år og bosat i Skjern (en mindre by i det vestjyske).

Jeg kvittede mit job som erhvervskonsulent i Telekæden i april måned 2009, hvorefter jeg gik all-in i mit eget lille selskab, Inmobile ApS. Det er simpelthen den bedste beslutning jeg nogensinde har taget! Det at vågne op om morgenen og selv bestemme hvordan dagen skal forløbe sig - det er virkelig skønt!

Inmobile ApS er i dag eget af jeg selv og to partnere.

Inmobile er en mindre virksomhed, som arbejder med softwareløsninger, hvor der enten skal sendes eller modtages SMS/MMS beskeder. Derudover er vi ved at lege med tanken om at udvikle et mindre CMS system til håndtering af mobile hjemmesider. Kender du et godt open source system, som er tilpasset de fleste mobiltelefoner, så hører vi meget gerne fra dig!

Lad det være mine ord for nu :o)

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Jul 07
Indlæg ialt: 1987
Fra  MagentoXperten.dk Winkwink.dk Skrevet kl. 16:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 4 person

 

Jeg hedder Kristoffer Hjerrild og jeg er 20 år gammel og er nok mest kendt for min blog kristoffer-hjerrild.dk hvor der dagligt blogges om at være iværksætter.

Siden januar har jeg været fuldtids iværksætter hvor jeg bla. laver webshops hos Billigmagento.dk og til dagligt driver Longboard-Shoppen.dk. Jeg har netop åbnet Blogeksperten.dk så hvis i skal have en fed blog eller præsentationsside i Wordpress er i velkommen til at kontakte mig :)

Derudover kan jeg nævne at jeg flyttede til Flensburg(Tyskland) for 7 uger siden og jeg elsker det. 

Jeg er altid åben overfor at møde nye bekendtskaber så skriv endelig hvis du er klar på en øl en dag! 

Forresten vil jeg da lige nævne at jeg på min blog har en hel masse portrætter af iværksættere. Se her 

Vh

Kristoffer Hjerrild

 

 

Ejer af Winkwink & Magentoxperten. 

Side 1 ud af 4 (33 indlæg)