Jeg oplever - ofte - folk her på Amino, der faktisk har behov for et "rigtigt" svar - men forlader sig på de gode råd der kan fås her på Amino - simpelthen fordi individuel rådgivning er for dyr. Med rigtigt mener jeg ikke at det der skrives her på Amino ikke er korrekt. Med rigtigt mener jeg "fuldstændigt" og "individuelt" - altså ikke efterlader spørger med et behov for selv at dyrke problemet yderligere. Vi overvejer om vi kan gøre noget ved det. Mere konkret lave en service hvor man kan få individuelle svar på konkrete spørgsmål - altså rigtige notater skrevet af skatte- og momseksperter til en attraktiv pris. Isoleret set vil vi på det enkelte notat have en forholdsvist lille avance - men med tiden vil vi få opbygget et "lager" af notater der (anonymiserede naturligvis) vil kunne købes af andre med samme problemstilling. Lidt a'la de services hvor man kan købe juridiske dokumenter og standardformularer. For jo - det er de samme problemer/spørgsmål som går igen og igen og igen og..... Men vi er i tvivl - vil iværksættere bruge en sådan service, eller er pengene så små, at man tager den kalkulerede risiko. Er pengene så små, at f.eks. 500 kr. for et notat på én side med et specialistsvar ikke er relevant ? I første omgang håber jeg på ærlige og oprigtige skud fra hoften. I må gerne komme med fuldstændig uhæmmet kritik J - jeg har ikke brug for at blive strøget med hårene, bruge en masse tid på at bygge noget op, som ingen alligevel vil bruge. Kommentarer om pris, ide, betalingsvillighed og alt andet er velkomne. Vh |
Du skriver at ved din service vil det være "specialistsvar". Men hvem er specialisten / specialisterne?
Det jeg finder fantastisk ved Amino er at mange byder ind med svar. Snakker vi skatterådgivning er der en fast kerne der byder ind med svar - de er ikke nødvendigvis enige, men får i løbet af et par indlæg som regel pejlet sig hen på en fornuftig løsning.
Det jeg kunne frygte ved din service er at området er så stort at der skal et hav af specialister til for at kunne give fyldestgørende svar hvorved det bliver svært at holde kostprisen så langt nede at det bliver en attraktiv løsning.