Hej Birgit Hvis firmaet er gået konkurs er der vel ikke nogen nye ejere ???? Nå, men det er måske en detalje blot i forhold til dit væsentlige spørgsmål. Ja, selvfølgelig kan de nye ejere overdrage domænet til dig. Det er jo helt op til dem. Og selvom man går konkurs med sit firma mister man jo ikke retten til sit domænenavn. Det gør man først når man ikke betaler regningerne fra DK-Hostmaster og efter 3 måneder med advarsler om sletning af domænet. Når du skriver: "Men hvilke andre rettigheder har de?" - så formoder jeg, at du i virkeligheden mener: "Men hvilke andre rettigheder har jeg?". De har jo som registrant af domænet fuld råderet over domænet, hvilket vil sige, at de bestemmer over domænet, også om de vil give det væk (overdrage det), sælge det eller lukke det. Så du tænker måske på det rent juridiske om de nye ejere hænger på de gamle ejeres aftale om overdragelse af domænet til dig. Der må jeg så nok skuffe dig. En aftale er juridisk bindende, både en mundtlig og en skriftlig aftale. En email er at sidestille med et brev, så det er sådan set fint nok rent juridisk. Men da det jo ikke er de nye ejere som har indgået en retshandel med dig, vil det nok i praksis være svært at tvinge domænenavnet ud af dem. At sagsøge de gamle ejere vil formentlig ikke skaffe dig det lovede domænenavn, men derimod en advokatregning samt retsafgift hvis du taber sagen. Men du kan jo vælge at kontakte en advokat som kan fortælle dig mere om mulighederne i den konkrete sag. Med venlig hilsen René |
Hej Sune og Renè
Jeg giver jer lige et samlet svar.
Jeg er meget glad for jeres svar, og ikke mindst har jeg - ved hjælp af div. opringninger - fundet ud af at den bedste måde er at gå igennem domæneklagenævnet og håbe jeg får medhold.
Tusind tak for alle jeres svar - også til resten fra amino. Nu er jeg blevet meget "klogere" på hvilke ting de forskellige der står registreret som registrant, fuldmægtig og betaler har af rettigheder på et domænenavn.
Må I alle få et lykkebringende nyt år.
De bedste hilsner