Jeg står og vil gerne igang med et lille projekt på nettet.
Siden skal være en dansksproget side - omhandlende rejser jeg (og andre) har været på - samt faktuelle oplysninger om de steder. Altså en blog med lidt ekstra info.
Problemet er lidt at jeg har fundet et par gode .dk domæner, men de er optaget som .com/.net
Disse .com/.net sider har dog ikke et noget større indhold - "blot en samling af links" (er ikke ude på at fornærme nogle linkkatalog ejere) - samt et banner om at de da vældigt gerne vil sælge mig domænet
Skal jeg tænke videre og finde et unikt navn - eller skal jeg bare være ligeglad og tage .dk ?
Det skal lige som side bemærkning siges at navnet er så generisk, at jeg på ingen måde støder eventuelle varemærkeejere.
Jeg har forsøgt at søge her på Amino for at se om jeg selv kunne finde svaret, uden held - men hvis du kan henvise til en tråd med info vil jeg også blive frygtelig glad.
Hvad er dine planer med siden? Skal den være international, eller er det blot en hygge rejseblog?
Hvis du har intentioner om at lave det til en hyggeblog, ville jeg nok vælge et ikke-generisk navn, da folk så nemmere kan huske det.
Men er det blot for at trække besøgene og tjene på reklamer, så er det fint med et generisk navn. Og så vil jeg også anbefale dig at finde et på engelsk, da der er mange flere penge at tjene :-)
Hvis det er en dansk side for danskere, og du på ingen måde har intentioner om at udvide til resten af verden, så mener jeg at du kan være ligeglad med .com osv.
Køb .dk domænet og fokuser på det. Der vil være utroligt få, der ved et uheld kommer til at skrive .com istedet for .dk, når de vil finde din side.
Siden skal udelukkende være på dansk - så jeg tror jeg vil "bare" vil tage .dk adressen (efter at jeg lige genovervejer om navnet er korrekt ).
Mht til indholdet på siden er det da meningen at flere end blot "familien" skal læse den og derfor må den da gerne generere noget omsætning - men det er på noget længere sigt (step 4-5 stykker i min "plan"). Først skal den være up and running - med et fornuftigt indhold mv.
En sidste drejning på mit første spørgsmål - hvis der er en registreret .com/.net adresse, som jo har været registreret længere end "min" .dk adresse, vil de så have en god sag hvis de skulle blive interesseret i "mit" domæne ? Ikke at jeg forventerat de er interesseret i .dk (eller min side), men mere at der ikke er andre end "deres" .com/.net med det navn?
Man har ikke fortrinsret til et domæne, blot fordi man registrereret det samme navn under et andet TLD tidligere (f.eks. .com eller .net). Så den del, skal du ikke bekymre dig om. Men der kan være andre faktorer - f.eks. at navnet er varemærkebeskyttet, og så kan du komme til at krænke vedkommendes rettigheder.