Hej Aminoer
Jeg søger en dygtig partner der helst skal have kompetencer inden for webdesign, webprogrammering eller SEO til et af mine online projekter. Siden er allerede lavet og konceptet er delvist kørende i øjeblikket, men kræver fortsat nogle forbedringer. For partneren med de rette kompetencer vil der være mulighed for gratis at modtage en høj ejerskabsandel, på ca. 50 %. Alternativt vil en interesseret investor have mulighed for at købe sig ind, hvor dette indskud i givet fald vil blive brugt på videreudvikling af siden. Jeg ser dog helst en kommende partner kan bidrage på en eller anden måde. Konceptet omhandler vognmandsbranchen og der er 20.000 nye potentielle medlemmer, hvoraf jeg håber og regner med at få tilknyttet en del af disse. Indtjeningen vil primært komme fra medlemmerne, der betaler for et medlemsskab, men tilgengæld får nogle væsentlige fordele som vognmand. Indtjeningspotentialet vil derfor være rigtig stort. En partner skal dog på forhånd være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis kan opnås indtjening fra dag 1, men sandsynligvis senest efter 1 måned. Personer der blot ønsker at tjene "hurtige" penge, har derfor ikke min interesse. Har ovenstående fanget din interesse, er du velkommen til at skrive til min PB og gerne med CV, referencer og lignende uden det dog er et krav. Så fortæller jeg gerne mere om projektet og hvad jeg specifikt kan bidrage med. |
Sibro:En partner skal dog på forhånd være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis kan opnås indtjening fra dag 1, men sandsynligvis senest efter 1 måned. Personer der blot ønsker at tjene "hurtige" penge, har derfor ikke min interesse.
Sandsynligvis senest efter 1 måned vil de fleste nok betragte som hurtige penge? Men ellers lyder det da spændende, og håber du finder det du søger på amino :)