Well.. som udgangspunkt mener jeg at kunne huske (fra mine egne konsulentdage) at det mere er en "huskeregel" end en "tæller inde hos E&S der tæller antallet af kunder og BAM slår ned hvis det er for lavt"-agtig ting.
I IT-branchen var det en overgang meget populært at blive freelancer fordi man så kunne trække alt sit elektronik m.v. fra og der var mange virksomheder der ikke havde noget imod at ansætte en freelancer på den måde fordi de så nemt kunne komme af med vedkommende. Det gav en hulens masse freelancere/selvstændige, som reelt set ikke lavede andet for det samme firma end de ville gøre under en lønkontrakt. Det førte i en række tilfælde til at E&S ikke ville acceptere freelancernes selskaber som reelle virksomheder og dermed ikke var berettiget til at trække ting fra i moms m.v. og arbejdsgiveren skulle sørge for at få styr på kontraktlige forhold, feriepenge osv, med bagudrettet virkning.
Derfor blev det efter den periode meget normalt at hvis man ville være freelancer så skulle man liiige huske at se ud som om man rent faktisk var interesseret i at drive selvstændig virksomhed med vækst for øje, da man ellers kunne risikere at komme til torskegilde og igennem hele møllen hvis der sad en skattemand med en dårlig dag og undrede sig lidt for meget over ens årsregnskab.
Selve lov-delen bag det, kan jeg ikke direkte huske og pege på da det så vidt jeg husker er formuleret i noget kringelværk af jurasprog (men det er der med garanti nogen andre herinde der kan), så den har bare altid i min verden heddet, at hvis man opretter et firma, så skal man kun gøre det hvis man gør det med vækst for øjet og fordi man vil have mere end en kunde, da man ellers risikerer at gøre skat og E&S mere nysgerrige end nødvendigt, så jeg kan ikke nogen præcise tal på hvor meget man skal tjenne, hvor mange kunder man absolut skal have over en hvor lang periode, da min fornemmelse er at det i høj grad er en vurderingssag i mange tilfælde. :)