Hej Simon!
Tillykke med din side ;)
Jeg har følgende som jeg mener du bør arbejde med.
Priser:
De er simpelthen ikke gennemskuelige, betaler man pr. minut, pr. time eller pr. opgave.
Hvis man betaler pr. opgave, så synes jeg simpelthen du er for billig - ja, du læste rigtig, for billig. Personligt bliver jeg skræmt væk af så lave priser, de udstråler lidt at du ikke rigtig kan finde ud af det du laver (hvilket du selvfølgelig kan), og bare gerne vil tjene lidt lommepenge til snoller. Prøv lige at se hvad dine konkurrenter tager - nogle op til 2000 kr i timen. De er dog også super dygtige osv. Men hvad med at skrive at du har en fast timepris på 150-200 kr. også uddybe hvilke opgave du kan løse, så er det ligegyldigt hvilken opgave du skal løse - du skal bare have dine 150-200 kr i timen.
Referencer:
Meget simpelt - har du ingen, så skal du ikke fortælle potentielle kunder om det. Fjern det straks og sæt det op når du har fået nogle referencer.
Kontakt:
Hvorfor har du 3 mail-adresser. Der jeg var på din alder gjorde jeg det samme, for at udstråle at der stod masser af folk bag websiden/firmaet, men vi ved jo godt det kun er dig. Du bør nøjes med kontakt@flozk.dk - det gør det både lettere for dig og for dem der vil kontakte dig.
Her er lidt så du får blod på tanden:
Hvis du får implementeret ovenstående, og noget af det som alle de andre skriver, så vil jeg da gerne hjælpe dig igang. Jeg skal have lavet lidt SEO på tagtjek.com, og betaler dig da gerne for 2-3 timer. Send mig en PM, når du mener siden er som den skal være, så ser vi om jeg bider på eller om der skal flere rettelser til - jeg skal nok bide på så snart jeg synes det ser godt ud ;)