Jeg har været i Østjysk Statsfængsel med min virksomhed... og det var en rigtig fantastisk oplevelse : ) Nu har jeg sendt denne pressemeddelelse ud, lad os se hvad det giver af omtale: Indsat i Statsfængslet Østjylland giver Superliga-spillerne baghjul!
Indkast-træneren Thomas Grønnemark var på gæstevisit i Statsfængslet Østjylland, hvor han fandt et talent af de helt sjældne. At kaste et langt indkast er vigtigt for en fodboldspiller, lige meget om man spiller Superliga, serie 3 eller U15. Siden 2006 har Thomas Grønnemark rejst landet rundt for at forbedre fodboldspillernes indkast.
Indtil nu har Thomas trænet helt almindelige fodboldklubber, lige fra Superligaen til U11, men i uge 29 var turen kommet til en noget anderledes klub, nemlig fodboldspillerne i Østjysk Statsfængsel.
”Jeg så frem til en stor oplevelse i fængslet, for det giver mig utrolig meget personligt at motivere andre. Selv om de indsatte har en anderledes hverdag, så har de, lige som alle andre, også behov for at blive bedre til det, de beskæftiger sig med” siger Thomas Grønnemark.
De 22 spillere blev trænet i 3 hold, der hver fik 30 mínutters indkast-træning, og her skete der en sensation. En spiller - ved navn Michael - forbedrede sig med 10,20 meter, en super flot forbedring på kun 30 minutter. Det mest utrolige er dog, at han endte med at kaste hele 35,00 meter til sidst!
”Jeg har trænet over 200 spillere i indkast, heraf ca. 40 Superliga-spillere, hvor det længste kast har været på 34 meter. At Michael nu næsten kan kaste til bageste stolpe, efter hans massive forbedring, glæder mig utroligt meget. Det viser bare, at selvom man ikke kaster langt i forvejen, så kan man stadig blive en af de bedste, med den rette træning” siger Thomas.
Udover Michael, så forbedrede 10 andre spillere sig mellem 5,10 og 9,60 meter, så det var en flok glade mænd, der forlod træningsbanerne den aften.
De bedste hilsner Thomas Grønnemark, Throw-in Tlf. 61 99 29 14
Info Thomas Grønnemark
1997-2002 Det danske atletiklandshold 2002-2006 Det danske bobslædelandshold 2006 Starter indkast-træner virksomheden Throw-in 2010 Sætter verdensrekord i indkast
|
Så må det være ham, der skal kaste gribekrogen med det fastbundne reb over muren :-)