Vi har besluttet at afprøve outsourcing til østeuropa. Østeuropa, fordi vi gerne vil kunne snakke med vores kollegaer i kontor tid og fordi vi på sigt gerne vil etablere en komplet udviklingsafdeling i landet. Dvs. vi får behov for at rejse frem og tilbage, så korte afstande er at foretrække :o) Derfor går vi også bevidst uden om de virksomheder som kan "klare" outsourcingen for os. Vi har brug for sætte teamet selv, for at opnå de mål vi har. Branchen er web programmering med fokus på Java, PHP og MySQL samt almindelig JavaScript, HTML og CSS. Vi har sat os for i første omgang at forsøge at finde en fuldtidsmedarbejder, evt. en nyuddannet. Målet er at finde en programmør som bor i eller i nærheden at en storby, da vi på sigt ønsker at samle flere programmører på et kontor i området. Vi lever af udvikling og derfor er der også brug for mere end én person efterhånden som tingene udvikler sig og vi ser at outsourcing fungere. Jeg har dog en række spørgsmål. Jeg har googlet lidt og bl.a. læst Jesper Nissens blog herinde om hans erfaring med Hvidrussere. Men jeg tager gerne så mange erfaringer og råd med på vejen som jeg kan få, so here we go: 1. Land Noget land som er mere interessant end andre? Vi har tænkt Polen, Ukraine, Hviderusland og Litauen bl.a. 2. Pålidelighed og troværdighed Ja - det kommer naturligvis rigtig meget an på, hvem man ender med at ansætte. Og om man overhovedet kan skære over en kam ved jeg ikke, men mit største problem med outsourcing er sku om jeg kan stole på dem i den anden ende. Når vi inkludere en totalt fremmed person, som vi ikke sidder med til dagligt i vores firma, ender han med at få adgang til rigtig meget data og kode som er essetielt for vores forretninger. Det jeg frygter er, at vedkommende ender med at hugge vores kode og misbruge vores tillid. Klart, det problem har jeg også med freelancere i Danmark og medarbejdere generelt. Men i Danmark kan jeg gå til min advokat og løse problemerne juridisk om nødvendigt. Jeg har en fornemmelse af, at det ikke går ligeså let i Østeuropa? 3. Priser Hvad skal en fuldtidsprogrammør koste i Østeuropa? Og vi skal vel også sørger for han/hun har internet m.v., eller kan man tage for givet de har styr på det "i prisen"? 4. Administration Lønmæssigt regner jeg med man i starten klarer med fakturering. Dvs. medarbejderen på månedsbasis sender en faktura til os på månedens arbejde. Omend det vil være et fast beløb pr. måned. 5. Andet Skal vi være opmærksom på nogle specielle faldgrupper ved outsourcing? Vi overser uden tvivl noget i vores egen simplificing af virkeligheden :o) Et langt indlæg - håber det kaster lidt respons af sig :o) |
Hej mtrolle,
Jeg har ikke erfagring med outsourcing, men har fået tilbud dette fra mange sider.
Et af disse er Ciklum hvor jeg har talt med en Christian Arleth på cap@ciklum.net eller på telefon: 22 96 22 55.
Prøv at se på han ikke kan hjælpe dig.
/Thomas