Ja præcis og dette kan man så skrive sig ud af i betingelserne. Hvordan det skal formuleres kan juristerne komme med et svar på. Det er jo sådan i dag, at man positivt skal tilmelde sig et nyhedsbrev, og dermed betingelserne for dette, hvorfor bolden i princippet er spillet over på virksomhedens bane for at udforme de betingelser der ønsker, så længe det ikke overtræder landets love.
Jo jo, helt bestemt.... Men min pointe er bare at man altså ikke bare kan udforme en eller anden snørklet tekst og så har man krav på brugerens førstefødte.... Hvilket vel også er det du skriver med henvisning til juristerne :)
Summa summarum er at man ikke kan tillade sig hvad som helst, bare man har pakket nok skrammel ind i sine brugerbetingelser....
Jeg tror at det er abonnements modellen man skal se på, da hver enkelt der tilmelder sig nyhedsbrevet abonnerer på dette. Der skal så naturligvis være en adskillelse mellem hvad der er abonnenter og hvad der er kunder, til trods for der vil være et naturligt sammenfald i de fleste tilfælde.
Jeg tror ikke det ville gøre en forskel... Brugeren indgår stadigvæk en aftale med "juridisk entitet A" og den kan ikke overføres til "juridisk entitet B", medmindre brugeren udtrykkeligt har tilladt det. Kan man så få forbrugeren til at acceptere dette er der naturligvis ingen ko på isen. Jeg tror dog man vil få temmeligt svært ved at få forbrugerne til at godkende sådan en aftale - dybest set vil de jo sige ja til at du kan sælge deres kontaktoplysninger til hvem du lyster.... Det tror jeg altså de færreste vil gå med til.
Medmindre du altså vinkler det ved at gemme en eller anden skummel klausul i brugerbetingelserne - men det mener jeg så som sagt ikke vil holde i byretten. Telia har f.eks. fået håret i klemme i postkassen for noget lign., hvor de ikke var helt klare i spyttet i forbindelse med deres indsamling af samtykke.