TLige et par kommentarer.
Det lader til at der er ret delte meninger om hvorvidt grøn eller mørkegrøn er en passende farve til et sådant website. Dog kan jeg godt se, at det måske er en anelse for mørkt, og ihvertfald skal logo, og baggrunden bag logoet finpudses. Så tak for feedback til dette.
Kunden har selv bedt om det grønne tema, vi er begge to vilde med det, da det passer utroligt godt som kontrast til hans flotte håndlavede ringe. Jeg havde ikke lige set den anden grønne hjemmeside ShamballaJewels før, men den fortæller mig da at vi ikke er helt galt på den med grøn.
Med hensyn til Flashen på forsiden, er det meningen at de forskellige ringe skal linke til de forskellige produktkategorier. Det bliver implementeret, når den bliver lagt på det rigtige domæne.
Med hensyn til hover effekten på ringene, bliver den bestemt ikke afskaffet, det er en effekt jeg er særlig glad for. :-)
Kunden er selv kommet med billederne der er brugt på siden, og har indtil videre ikke lyst til at investere i at få taget nye billeder, trods mine indtrængende bønner. Men det kommer måske på et tidspunkt.
Vi er klar over at der mangler tekst, kunden er på ferie pt. og når han vender tilbage, skal der forfattes en del tekst, så Google også bliver gode venner med siden.
Med hensyn til det manglende budskab. Jeg kan godt se at man på nuværende tidspunkt formentlig er lidt forvirret over hvad formålet med hjemmesiden er, men når teksterne kommer på tror jeg dog det bliver bedre. Kunden har ikke udtrykt noget ønske om at sælge fra hjemmesiden, men at det skal være et showcase for hans ringe. Han laver selv alt i hånden, på den gode gamle facon.
Opsummering:
1. Arbejd med logo.
2. Arbejd med farve/kontrast bag logo.
3. Gør fontstørrelse i navigation lidt større.
4. Eventuelt lysne den grønne farve en anelse.
6. Eventuelt ny font til H1. Ved ikke om jeg er helt enig.
5. Mere tekst.
7 Nye billeder.
Jeg takker virkelig for feedback.
Hav en god dag.
Venlig hilsen Jesper Nissen