Den laveste pris, en medarbejder må give for varen uden at blive skattepligtig af "tilskuddet" er indkøbspris + moms. Jeg synes, du skal holde fast i den gode rabatordning + den løn, du har tilbudt og så stille i udsigt, at I kan lave en genforhandling efter 3 måneder. Hvis det så viser sig, at hun rent faktisk er supersælgeren, så giver det god mening at have en tøjordning som en del af lønpakken. Dbh |
Jeg skal ikke sige, at jeg ikke tidligere har været med til at bidrage med noget i sæson til vores nuværende ansatte, men det har været noget, vi har taget op løbende - bl.a. i forbindelse med messedeltagelser og indkøb - og ikke et fast, månedligt beløb. Og selvfølgelig har jeg en forventning om, at hun optræder i vores tøj, når hun er i butikken - sådan er 'gamet' vel i en tøjforretning! Tror bestemt ikke, vi kan være de eneste, der har den forventning??
Personaleindkøb fra leverandørerne gøres til indkøbspris minus 10-30% varierende fra firma til firma, da det også for dem er vigtigt at være repræsenteret; det synes jeg bestemt er ret favorabelt, og da der er tale om gode, og meget eftertragtede brands, som er meget lette at videresælge, så snart den pågældende style er solgt ud, så kan der helt klart også tjenes på det.
Og ja - en engageret og dygtig sælger er selvfølgelig det, jeg ønsker mig allermest; der i denne tid som af en anden nævnt mange ansøgere om budet og jeg ville bare gerne have muligheden for selv at vurdere, om vi har fundet os en guld-sælger eller blot en rutineagtig type - og så havde jeg regnet med at den rimelig gode timeløn, vi har aftalt, ville være attraktiv nok.