Hej Morten
Jeg tror det meget vigtigt at du fokuserer på Google Adwords
og Søgeoptimering til at starte med. Google Adwords vil jeg gerne snakke om, og
med mine erfaringer med mine nuværende kunder, så prøver langt de fleste sig
frem på egen hånd (hvilket også er en god ide), men har ikke den nødvendige viden,
tid, indsigt og overblik der kræves for at opnå en succesfuld Google Adwords
markedsføring. Jeg vil prøve at give dig lidt anbefalinger til hvordan du kan
komme mere i dybden med Google Adwords.
Men først lige et lille indskud til Facebook annoncering. Jeg tror ikke Facebook vil være
god markedsføringskanal for dit koncept, da denne slags online markedsføring, tilhører en
strategi hvor modtageren akut skal få et behov for dit produkt/ ydelse du
reklamere for. For at Facebook markedsføringen skal virke optimalt, skal du
ramme de folk der sidder derude, som rent faktisk skal til tandlæge lige nu og
her, altså dem der har et behov lige nu - og som sidder i dit område. At fokusere på modtagere, for
at få dem til at skifte deres tandlæge, selvom de ikke har behov for at gå til
tandlægen lige nu og her – bliver en meget stor opgave, som jeg har svært ved
at tro vil give dig nogle lønsomme resultater.
Nå, tilbage i kampen. Google Adwords er et kraftigt værktøj til at få de
rigtige kunder ind på din hjemmeside. Dem er klikker ind på din hjemmeside, har
et direkte behov for at finde en tandlæge i deres område, når de sidder på
Google og søger. Dvs. vi har en potentiel kunde, som du ”bare” skal have fanget
vha. dine søgeord, dine annoncetekster og din destinationsside.
For at få succes med Google Adwords, skal du sætte dig ned og få lavet en ordentlig
spandfuld søgeord, der relatere skarpt til det du tilbyder. Vi snakker ikke om
få 100 søgeord, men flere tusinde i alle mulige kombinationer. Hvis kunden
søger efter en tandlæge i dit område, skal du simpelthen dukke op på alle tænkelige søgeord, derfor er
det vigtigt at få lavet et godt fundament med alle tænkelige søgeord den
potentielle kunde kunne bruge.
Herefter skal du have fokuseret på at skrive nogle skarpe
annoncetekster der springer i øjnene, som har det rigtig budskab og som har
stor relevans til de søgeord der blevet fundet, men også den destinationsside
kunden lander på. Prøv at få dine mest vigtige søgeord ind i overskrifterne på
annonceteksterne, det giver bedre synlighed. Når kunden først er kommet ind på
din hjemmeside, er det vigtigt du har de rigtig budskaber, billeder, adresser,
priser etc. som hurtigt indfrier kundens forventninger. Sæt dig derfor ned, og
find ud af, hvad har en potentiel kunde behov for at vide, hvis han søger en ny
tandlæge. For mig er lokalerne, personalet og priserne vigtige – de første 2
kunne være almindelige billeder, prisen kunne være en hurtigt oversigt over de
mest anvendte ydelser der bliver foretaget, med mulighed for at få trykke og få en hel
prisliste med jeres ydelser.
Herefter er det så drøn vigtigt, at du får sat noget sporing op, så du kan
finde ud af hvad der virker. Det nytter bestemt ikke at give op her. Få fat i
en leverandør, der kan få sat det op for dig, det er de bedste penge du
nogensinde har brugt. Indenfor Google Adwords kan du tracke, hvilket søgeord
kunden har brugt for at finde dig og gå hele vejen til at booke en tid hos jer,
dette kan du se direkte i Google Adwords – hvilket er så vigtigt og overset
faktor for mange der forsøger med Google Adwords. Kan du ikke tracke hvad der virker, så kan
du ligeså godt tage pengene og smide ud af vinduet (hvilket egentlig er en fin
PR historie hvis man tager det bogstaveligt, men den tager vi en anden gang).
Når du har hele Google Adwords markedsføringen opstillet, er
det vigtigt du holder øje med hvilke søgeord og annoncetekster der virker
bedst. På den måde kan du få måget ud af de søgeord der ikke giver kunder i
klinikken, og få slettet de annoncetekster der ikke fanger kunderne godt nok
ude på Google. Opsæt gerne flere forskellige annoncetekster, for at finde ud af
hvad der virker bedst.
Det blev vist et af de længere indlæg, men jeg håber det har
sat nogle tanker i gang – for Google Adwords må du bestemt ikke stoppe med at
bruge – før du virkelig har gået i dybden og lavet et ordenligt stykke arbejde
du kan tracke på.
God vind fremover med projektet 