Brændt ud eller......?

Når du bliver skuffet og vred over at en af dine medarbejdere, som du synes du har gjort meget for i årenes løb, "tillader" sig at holde 3 ugers ferie, er det nok en form for projektion af en adfærd/egenskab, du ikke tillader dig selv. Du har helt åbenlyst brug for en pause, at give dig selv lov til at slappe af og konstituere din krop og din psyke. Det kan virke provokerende at se, at andre dækker deres personlige behov, hvis vi ikke selv tør/gør det. At se andre, der ikke er drevet af at præstere og tilfredsstille andres forventninger eller føler de skal betale noget tilbage. Hvis du kan erkende og udforske nogle af disse tankemønstre, kan det bidrage til at give dig mere energi og overskud. Det er ofte her årsager til stress kan findes.

Samtidig lyder det for mig som om du har det, vi i coachingens verden kalder et mønster, hvor du oplever folk du gør en masse for, tager røven på dig og at der er koldt på toppen. En form for hæmmende overbevisning, der ofte er dannet tidligt i livet, der tiltrækker de samme situationer igen og igen, indtil du får kigget på dem og erstattet dem med nogle nye, der virker bedre for dig.

Så det du beskriver, står du bestemt ikke alene med, Mange af de ledere jeg coacher, opleve det samme og deler de samme frustrationer. Folk jeg betegner som overachivere med tendens til at brænde så meget at de brænder ud. Og jeg kender det rigtigt godt fra mig selv, da jeg var leder for 800 ansatte og en omsætning på 200 mill. i en voldsom vækstfase. Jeg stillede også store krav til både mig selv og de ansatte. For store. Satte for meget på spil, så min mand fandt en anden, fordi jeg arbejdede for meget.

Men det kan lade sig gøre at skabe Det Gode Liv, hvor du får balance på livsområderne - også som selvstændig. Det første skridt er selverkendelse. At erkende at det du gør lige nu ikke virker og erkende konsekvenserne, hvis du ikke ændrer adfærd. Se dine symptomer som et vink med en vognstang. Jeg måtte selv have flere slag, inden jeg sadlede mit liv om for 15 år siden. Min far døde af en blodprop samme uge som min mand ville skilles fordi han havde fundet en anden, og jeg kørte galt og totalskadede min mors bil.

Jeg er sikker på at dine kære ønsker for dig at du stopper op og tager situationen alvorligt. Så hvis du ikke kan gøre det for dig selv, så tænk på dem.

De varmeste tanker Elsebeth

Hej mss,

Siden jeg først læste din indlæg har jeg tænkt på det mange gange. Der er især to ting, jeg kommer til at tænke på igen og igen.

1: Du har gjort dig selv uundværlig, og det kan slide én fuldstændigt op. Jeg var til en konference om ildsjæle for et par uger siden, og der hørte jeg en leder sige, at han gjorde noget bestemt for at få ro. Han sikrede sig, at der altid var én, der kunne overtage efter ham. Det kunne både være i dagligdagen, men også hvis han besluttede sig for at stoppe helt. Men det gav ham en ro, fordi han dels kunne tage fri, men også fordi han i tankerne vidste, at verden faldt ikke sammen, fordi han var væk - eller hvis han blev syg. Så hvis du kan oplære en medarbejder til at være din stedfortræder, vil du kunne arbejde mindre. Jeg har i et tidligere jo får outsourcet meget af min tid og gør det endnu mere nu, og det har givet en lang større livskvalitet - og succes. 

2: Hvis du ikke på nogen måde kan indrette arbejdet, så du arbejder mindre eller får holdt ferie, pauser osv, så ville jeg overveje spørgsmålet: Er det det hele værd? Når du bliver 80 år, hvad vil du så gerne kunne sige til dig selv? "Jeg fik arbejdet i døgndrift" eller "Jeg har haft et helt liv" eller noget helt andet. Der er ingen naturlov, der siger, at man skal arbejde i døgndrift for at have et godt liv - det er vel nærmere en modsætning for at have et godt liv. Selvfølgelig alt efter, hvad man vil opnå med sit liv.

Jeg håber, at du får hjælp til at løse problemet. For alle problemer kan løses. Især nu hvor du har indset, at det er et problem. Og som én af DKs bedste konsulenter, Karin Jessen, siger:

"Det, du er bevidst om, kan du gøre noget ved. Det, du ikke er bevidst om, gør noget ved dig."

Alt det bedste fra mig.

Hej MSS,

Læste dit oprindelige indlæg i tråden, og skimmede de svar der er kommet - så det kanske jeg skriver noget en af de andre allerede har sagt :-)

Vil kommentere lidt på dit sidste indlæg, og vil samtidig give dig et par konkrete spørgsmål du kan arbejde med.

mss:

Jeg får mit selvværd og bekræftigelse ved at arbejde og det skal der laves om på, for ellers arbejder jeg mig selv ihjel, det ved jeg godt. Men det er så "bare lige" opskriften på det jeg mangler .

Før du kan finde "opskriften" er du nødt til:

1. At diagnosticere det essentielle problem

2. Få defineret hvad du KONKRET ønsker at opnå

3. Finde ud af, hvilke dele af din adfærd / handlinger der har den modsatte effekt af dit desired outcome

4. Finde ud af, hvilke ting du KONKRET kan gøre, for at arbejde med dig selv, istedet for at arbejde imod dig selv.

Ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge, men det er de ting der som minimum skal til, for at du kommer ud af den onde cirkel af stress - selvbebrejdelser - mere stress - osv ....

Først og fremmest:

Der er INTET galt i at opleve at få bekræftelse igennem sit arbejde - sålænge du ved, at det ikke er resultaterne i sig selv der giver dig følelsen af at betyde noget for andre ... men derimod det faktum, at du betyder noget for andre - uanset hvad du gør, og hvordan du vælger at gøre det.

Hvis det giver mening ... ;-)

Har du arbejdet med, eller kanske bare snust lidt til, lederudvikling ved du selvfølgelig godt, at selvværd kommer indefra - bekræftelse kommer udefra.

Problemet opstår, når vi blander de to ting sammen, og søger selvværd igennem bekræftelse.

Det er lidt ligesom at prøve at tømme en sø med en gaffel - det lader sig ganske simplet ikke gøre.

Umiddelbart lyder det som om, du har svært ved at sætte dig OVER dine ansatte - hvilket så har den uheldige effekt, at de nogle gange trækker dig rundt i manegen, og ikke overholder de aftaler der er indgået.

mss:

Jeg har taget skridt til at dette ikke sker igen, for de sidste par år har lært mig at jeg er for blød og for meget venner med mit personale, fordi jeg gerne vil have at de skal kunne lide mig og syntes jeg er en god chef. Men for dem vil jeg altid være "chefen" og det skal jeg lære at accepter og forstå. Mit kontor er jo ikke et socialt kontor.

Lad mig stille dig et par spørgsmål:

• Skal dit personale ALTID kunne lide dig, for at du er en "god chef" ?

• Kan du være en god chef, uden de "kan lide dig" - hele tiden ?

• Ville dit personale kunne lide dig, hvis ikke du var en "god chef" ?

• Hvad betyder det for dig, at dit personale kan "lide dig" ?

• Hvad  vil det overhovedet sige, at være en "god chef" ?

• Hvad gør du, konkret, for at dit personale skal kunne  "lide dig" ?

• Hvad er forskellen - hvis der er nogen - på at være "vellidt" og "respekteret" ?

-  Og hvad vil du helst ?

Hvad er vigtigst for dig:

• At dit personale "synes at " du er en god chef - eller -
• At du ER en god chef ?

/alt godt,

C.