Har fået at vide, at jeg skal have alt indbetalt i Euro eller kroner, fordi de ligger fast i forhold til hinanden. Og det skal udregnes med den sats der enten er for den pågældende dag eller toldsatsen (så vidt jeg forstod det). Jeg må i hvert fald ikke tage dollars, hvilket sætter mig i ustyrlig undren over, hvad størrer firmaer så gør..... Når jeg skal udregne, hvornår skal den omregning så foregå? Fik at vide, at jeg godt må føre mit regnskab i Euro, men selve udfyldningsblanketterne skal skrives i kroner.
Er her nogen der ved, hvad jeg egentlig så skal skrive til mine kunder, som måske bor i USA? Jeg bliver vel nødt til at oplyse, at der kan komme et gebyr på ved transaktionerne, når de skal betale i Euro eller kroner? Skal jeg oplyse hvor meget, eller er det deres ansvar? (Privat personer)
Og hvad menes der egentlig helt præcist når folk siger, at kronen ligger fast i forhold til euroen? Betyder det, at hvis den ene falder, så falder den anden også? Så hvornår er det bedst at omveksle (dvs. hive beløbene fra min Paypal til bankkonto), eller er det fuldstændigt irrelevant?
Nogen må gerne gøre mig opmærksom på, hvis jeg spørger for meget eller for rodet.
*Louise
PS: på ét eller andet tidspunkt skal jeg nok løbe tør for spørgsmål |
Hvor regner du med at have flest kunder? Hvis det er i Danmark, så vil jeg selv foretrække at føre regnskabet i danske kroner. Når du modtager betalinger i f.eks. Euro, så skal du blot have dem vekslet undervejs. Du kan f.eks. have en bankkonto som føres i rene danske kroner. Når der så modtages et beløb i Euro til den, så vil pengene blive vekslet. Hvad det koster i gebyrer m.m. må du snakke med dit pengeinstitut om. Der er mange forskellige gebyrer alt efter hvilken bank du benytter.
Men, med frygt for at sætte 1.000 nye spørgsmål i hovedet på dig, har du snakket med Told og Skat om at du skal være eksportør-registreret? Jeg syntes at jeg læste at du ville sælge eBooks. Jeg ved ikke lige hvordan Told og Skat stille sig over for dette, men et gæt vil være at de vil mene du skal være eksportør registreret. Ikke fordi der egentlig er noget voldsomt i det - du skal blot udfylde en blanket eller to når du sender tingene. Grunden til at jeg spørger er, at du skal være opmærksom på at man f.eks. ikke skal opkræve dansk moms på sin faktura, hvis man sælger ting til et land uden for EU. Samtidigt er det ikke nødvendigvis den samme momssats de har i andre lande inden for EU som man sender til. Hvis du har brug for det, så har Told og Skat et slags "Eksportør for Dummies"-agtigt kit, som indeholder blanketter og diverse vejledninger som faktisk er til at overskue og finde ud af.
Spørg løs: Det er det som du selv - og vi andre - bliver klogere af
/Jesper
www.MediaMouse.dk jesper snabelA mediamouse.dk