Hej Issa.
Jeg handler næsten dagligt på Internettet, og jeg har nogle tips til hvordan du ofte let kan identificere om en handelsside er fake.
Først og fremmest kik på domænet. Da det hedder "cc.cc" i slutningen tager jeg det som utroligt uprofessionelt og upålideligt. Hvem ville have et sådan domæne? Forestil dig "google.com.com".
Ved at gå ind på siden kikker jeg desuden også på layoutet. Siden (vil jeg mene) er ret grim og uprofessionelt lavet, og den er fyldt op med reklamer over det hele.
En tredje ting jeg ofte kikker på, er små detaljer. Se eventuelt bunden af siden, hvor der står "Copyright" og så et underligt tegn. Hvorfor kan de ikke skrive hvad deres virksomhed eller ansvarlige hedder?
En fjerde ting er at sikre sig, at man kan komme i kontakt med virksomheden. Er der f.eks. et kontakt-link? Ja, det er der. Der er endda telefonnumre og adresseoplysninger. Dette er en god ting. Men hvis man kikker nærmere, står der ingenting under fax-nummer, hvilket er uprofessionelt. Derudover bruger lederen af firmaet en gratis Google Mail email (@gmail.com), og ikke en mail som tilhører hans side, f.eks. "@porderltd.cc.cc".
Alt i alt ville jeg personligt ikke stole på varerne derinde. Ja, der er kontaktoplysninger osv på siden, men resten virker for underligt.
Du kan jo prøve at ringe til virksomheden og se om de lyder pålidelige. Prøv eventuelt at spørge ind til hvad deres politik er med at levere varer til Danmark, eller lignende.